Sæsonoptakt: Skanderborg og TTH bider top-4 i haserne

16x9
Skanderborg og TTH Holstebro kan godt tillade sig at drømme om semifinalepladser, hvis man skal tro Bent Nyegaard. Foto: Ritzau Scanpix

Til sæsonen 2020/2021 i herrernes håndboldliga ser Bent Nyegaard nærmere på samtlige hold. Her bliver der analyseret på de nederste slutspilshold.

Kommentar:

5 - Det nye TTH

Ikke bare udenfor banen – coronakrise tvang klubben ind i en énstrenget model – men så sandelig også inde på selve håndboldbanen er det nye tider for vestjyderne.

Sidste år blev der skiftet godt og grundigt. Dog vendte tre Holstebrodrenge: Allan Damgaard, Søren Tau og assistenttræner Claus Uhrenholt hjem. Nu er der igen sket store forandringer. Træner Westerholm er rejst sammen med blandt andre Gade, Balling, Kildelund og såmænd også Søren Tau.

TTH Holstebro

- Odds som guldvinder: 8,5
- Nøglespilleren ifølge Nyegaard: Nikolaj Enderleit
- Topscorer i sidste sæson: Magnus Bramming (130)
- Flest assist i sidste sæson: Johan Meklenborg (60)
- Ligastatistik i sidste sæson: 14 (V) – 5 (U) – 5 (T). Målscore: 708-624.

Kilde: Danske Spil og tophaandbold.dk

Faktisk er det blot Magnus Bramming, til dels Sebastian Frandsen og Jonas Porup, der har mange år i Holstebro-trøjen.

Det kan blive en udfordring, selv om en gammel klubkending vender tilbage. Søren Hansen er chef, og han skal sammen med sin tidligere chef, Claus Uhrenholt, sikre, at kultur og værdier kommer til at gennemsyre ligaholdets mange nye aktører.

Nej, jeg har ikke glemt Allan Damgaard. Veteranen fik blot ikke den indflydelse, jeg havde forventet. Han har nu gennemgået to operationer og kæmper for at blive fit igen.

TTH anno september 2020 ser vildt spændende ud. Kvalitet og bredde er i top. Jeg mener, hvem vil ikke gerne løbe hurtigt op med Enderleit, Porup og Mensing. Eller hvad med Smits, Damgaard og Meklenborg. Bare for at slå det med kvalitet og bredde helt fast.

Christoffer Cichosz har fået det anførerbind, der ikke findes. Tillige et par nye stregkammerater at lege med. Fysisk stærke Mathias Porsholdt og Jesper Munk. Fysik så det batter, og når der er forsvaret godt - TTH modtog færrest scoringer i sidste sæson - er der mulighed for hurtigløb. Her matcher kun få Magnus Bramming.

Tæt bliver det. TTH er fortsat en fast del af top 5-banden. Det nye TTH må dog vente én sæson mere, inden de for alvor skal spille med om medaljer.

6 - Jagten pĂĄ top 5-banden

Skanderborg HĂĄndbold

- Odds som guldvinder: 30
- Nøglespilleren ifølge Nyegaard: Morten Balling
- Topscorer i sidste sæson: Cornelius Kragh (114)
- Flest assist i sidste sæson: Marcus Mørk (59)
- Ligastatistik i sidste sæson: 12 (V) – 3 (U) – 9 (T). Målscore: 680-671.

Kilde: Danske Spil og tophaandbold.dk

Det mindre budget skal udfordre de større. Skanderborgs Nick Rasmussen har lige omkring 4 millioner kroner at gøre godt med, og han fornemmer, at afstanden bliver mindre for at slå kløerne i den top 5-bande (Aalborg, BSH, GOG, Skjern og TTH), der truer med at udelukke konkurrenterne på sigt.

Vejen og midlerne dertil stĂĄr helt klart for folket fra postnummer 8660.

Kontinuitet er alfa og omega, og det er i hvert fald en forudsætning, der leves op til. Stort set samme hold, og sådan har det været i længere tid.

Nu skal det fællesskab, der er og bliver grundpillen i det lille skanderborgensiske håndboldsamfund, udnyttes både mentalt og strategisk.

Nu skal den defensive defensiv have flere nuancer. Mathias Smed og stortalentet Thomas Arnoldsen skal ud pĂĄ de vilde vover og genere boldomgange.

Nu skal der afvikles flere minutter 7 mod 6, selv om det ikke er en livret.

Nu skal den øgede erfaring hos den enkelte og holdet udnyttes, så fornemmelsen for kampen og dens identitet bliver bedre.

Nu er tiden inde til, at cheftræneren overlader mere og mere til de aktører, der trives med ansvar i både mod- og medgang.

Kompetencerne er mange og forskelligartede. Fra Balling til Mørk og videre til Kragh, Bitsch og det nye håb Arnoldsen.

Thomas Arnoldsen, der beskrives som en af de største Skanderborg-talenter i lang tid.
Thomas Arnoldsen, der beskrives som en af de største Skanderborg-talenter i lang tid. Foto: Skanderborg Håndbold

Selvfølgelig bliver det stadig Smed og Bonefeld, der skal sikre flere af Laursens mirakler. Forskelligheden er også til at iagttage, når øjet falder på stregklenodierne Kalstrup og Nikolaj Nielsen. Kalstrup hviler i sin position, mens Nielsen søger nærkontakt med bold ustandselig.

Forpremieren – træningskampene – har været mere end godkendt. Skanderborg kommer tættere på top 5 uden at kunne skabe ravage blandt dem.

7 - Foreningskultur skal styrke Ribe-Esbjerg

De fleste af spillerne kommer langvejs fra, og har ikke derfor ikke noget indgående kendskab til, hvad deres klub, Ribe-Esbjerg HH, egentlig er for en størrelse.

Cheftræner Kristian Kristensen har sat sig for at brede kendskabet – ikke bare til klubben – men også til både Ribe og Esbjerg og deres mange kulturinstitutioner - ud.

Ribe-Esbjerg HH

- Odds som guldvinder: 35
- Nøglespilleren ifølge Nyegaard: Jonas Larholm
- Topscorer i sidste sæson: Nicolai Pedersen (110)
- Flest assist i sidste sæson: Runar Karason (74)
- Ligastatistik i sidste sæson: 10 (V) – 4 (U) – 10 (T). Målscore: 649-649.

Kilde: Danske Spil og tophaandbold.dk
 

Derfor har forberedelserne ikke bare stĂĄet pĂĄ harpiks og bold, men ogsĂĄ pĂĄ byvandringer med mere.

På det mere nære plan er en skyboks blevet omdannet til et klubrum, så fællesskabet kan dyrkes også udenfor de 40 gange 20 meter.

Kristensen har sagt farvel til sin tidligere chef Walther. Er nu selv chef og har fået en spændende figur til at fungere i jobbet som spillende assistent.

Jonas Larholm har tidligere slået sine folder i både Aalborg og Holstebro, og på trods af sine 38 år er jeg sikker på, at han bliver en voldsom forstærkning for Ribe-Esbjerg.

Svenskerens gode håndboldhoved og lederevner er lige, hvad Kristian Kristensen manglede for at være det sikre slutspilsbud, der altid har været ambitionen for sammenslutningen.

Er træningsresultater en rettesnor, ser det rigtig godt ud. Blandt andet det blevet til en storsejr over TTH Holstebro, som meget apropos er holdets første modstander i Dokken.

Erfaring er absolut ingen mangelvare. Udover Larholm garanterer Søren Rasmussen, Zvizej og Kárason for tonsvis af kvalitet.

Kampe pĂĄ TV 2 PLAY i september

  • 4/9 Aalborg-KIF Kolding
  • 11/9 Fredericia-Skjern
  • 12/9 GOG-Ă…rhus
  • 19/9 Skjern-GOG
  • 23/9 Odense-Horsens
  • 25/9 Fredericia-TTH Holstebro

Nu skal det ikke ende i et alderstyranni, men det bliver svært at finde en konkurrent med så mange aktører, der skal begynde med et 3-tal, på forespørgsel om alder.

Ingen tvivl om den skærpede konkurrence i ligaen.

Hvis det lykkes for cheftræneren at få kultur og håndbold til at blive en fællesstørrelse, gentager Zvizej & Co. sidste sæsons placering som nummer syv.

TTH Holstebro er fast bestanddel af top 5, mens Skanderborg, Ribe-Esbjerg og SønderjyskE prøver at bide sig helt fast blandt de øverste otte.
TTH Holstebro er fast bestanddel af top 5, mens Skanderborg, Ribe-Esbjerg og SønderjyskE prøver at bide sig helt fast blandt de øverste otte. Foto: TV 2 SPORT

8 - SønderjyskE med masterplan 2020-25

Sports- og salgsdirektør, Simon Lindhardt, har store planer for de kommende fem år. Nuværende spillerbudget – 6.2 mio. kr. – skal øges til 10 mio. kr. Medaljejagt sættes ind. Landsholdsspillere – gerne to stk. - skal være en fast bestanddel af spillertruppen.

Første store forandringer blev allerede en realitet i år. Selv om Thomas Mogensen ikke er landsholdsspiller, er det et navn, der fylder stort i grænselandet.

Således også med Jan Pytlick, der både pludseligt – og overraskende – fik udleveret dirigentstokken, da det blev et farvel til Kasper Christensen.

De økonomiske ressourcer antyder slutspil. I hvert fald i konkurrence med mindrebemidlede aktører som Mors-Thy, Fredericia HK og Århus Håndbold.

Ambitionen er der heller ingen tvivl om. Lindhardt sover ikke roligt, før han ser sine svende i top 8.

Muligheden er bestemt til stede. Samtidig står store spørgsmål i kø. Kan Thomas Mogensen finde det niveau, han aldrig fandt i Skjern? Vænner Jan Pytlick sig hurtigt til overgangen fra kvinder til mænd? Bruger den tidligere olympiske mester kort tid til at få den danske herreliga og dens mange aktører ind under huden?

SønderjyskE

- Odds som guldvinder: 60
- Nøglespilleren ifølge Nyegaard: Thomas Mogensen
- Topscorer i sidste sæson: Aaron Mensing (106)
- Flest assist i sidste sæson: Aaron Mensing (53)
- Ligastatistik i sidste sæson: 10 (V) – 2 (U) – 12 (T). Målscore: 656-659.

Kilde: Danske Spil og tophaandbold.dk

Det knapt så store spørgsmål. Har målmandsduoen Cavar/Pedersen det niveau, der sikrer sønderjyderne afgørende point i de mange tætte kampe, som jeg er sikker på, at ligaen kommer til at indeholde?

Truppen er både spændende og bred. Fysisk veludrustet tillige. Ladefoged er tilbage for alvor efter en længere skadesperiode. Bjørnshauge stærk som bare fanden. Sveinn Johannsson besidder islandsk urkraft, og Marcus Dahlin er heller ikke just en grønskolling.

Mogensen skal hundse med dem alle. Især med de unge folk, Gaudin, Sunnefeldt og Jon Andersen.

Svares de store spørgsmål med flere gange ja, kan Simon Lindhardt og klubbens masterplan få en flot start i sæsonen 2020-21, hvor Mogensen & Co. lige nøjagtig booker billet til spillet blandt ligaens bedste.

Transfers: Primo Tours Ligaen