Håndbold

Jesper Jensen har udtaget truppen til sin landstrænerdebut

Jesper Jensen. Henning Bagger / Scanpix Denmark

Jesper Jensen har udtaget to debutanter og flere kendte ansigter til sin debut som dansk landstræner.

Landstræner Jesper Jensen har udtaget truppen til Golden League i starten af oktober.

Valget er faldet på 19 spillere, og kampene i den forestående træningsturneringen bliver Jesper Jensens første som dansk landstræner.

- Jeg glæder mig meget til, at jeg endelig kan stå som landstræner i en landskamp. Jeg husker tydeligt stemningen som spiller, og nu er jeg spændt på at mærke den som træner, siger Jesper Jensen på DHF's hjemmeside.

Landstræneren nåede at udtage sin første trup tilbage i marts, men her blev to træningskampe mod Brasilien sidenhen aflyst på grund af coronavirus.

Den nye trup byder blandt andet på to debutanter i form af stregspilleren Majbritt Toft Hansen fra Viborg HK og fløjspilleren Andrea Hansen fra København Håndbold.

- Arbejdet med at sammensætte EM-truppen fortsætter. Vi skal have fundet ud af, hvordan vi laver det højeste tårn ud af 16 brikker. Derfor skal vi bruge samlingen til at se spillere an, hvor vi i denne omgang både har indkaldt nye og mere kendte ansigter, siger Jesper Jensen.

Truppen til Golden League

Målvogtere

  • Sandra Toft
  • Althea Reinhardt
  • Anna O. Kristensen

Stregspillere

  • Kathrine Heindahl
  • Rikke Iversen
  • Majbritt Toft Hansen

Fløjspillere

  • Fie Woller
  • Maria Fisker
  • Trine Østergaard
  • Andrea Hansen

Bagspillere

  • Anne Mette Hansen
  • Kristina Jørgensen
  • Line Haugsted
  • Mie Højlund
  • Helena Elver
  • Mia Rej
  • Lotte Grigel
  • Mette Tranborg
  • Louise Burgaard

Truppen samles 28. september.

Ved Golden League venter Norge, Montenegro og Frankrig, som Danmark efter planen skal møde henholdvis den 1., 3. og 4. oktober. Kampene bliver sendt på TV 2 og TV 2 SPORT.