VM-boble er en realitet
VM i herrehåndbold bliver skærmet for omverdenen. Alle deltagerne lukker sig inde i et forsøg på at holde coronavirus ude.
Der er mere meget mere end hĂĄndbold pĂĄ programmet, nĂĄr VM 2021 spilles i januar.
Ifølge en 25 sider lang plan fra IHF, det internationale håndboldforbund, kommer kampen mod covid-19 til at fylde næsten lige så meget som kampen om VM-trofæet.
Spillere, trænere og alle andre deltagere skal blandt andet testes for virussen hver tredje dag, og så skal de leve isoleret fra omverdenen. VM 2021 afvikles i en boble, hvor adgangskravet er en negativ coronatest. Og boblen bliver tilsyneladende enorm:
- Spillere, trænere og officials fra hvert hold
- IHF-repræsentanter – herunder dommere og delegerede
- Organisationskomiteen
- Chauffører, hotelmedarbejdere, kokke og tjenere
- Presse, tv-produktions- og marketingmedarbejdere
- Særlige covid-19-medarbejdere
- Læger og medicinsk stab, herunder antidopingkontrol
- Holdenes lokale guider
- Frivillige og hotelmedarbejdere
- Rengøringspersonale
- Medarbejdere i hallerne
- Andre medarbejdere, herunder speakere og statistikere i hallerne
Skulle en af ovennævnte få mistanke om covid-19, bliver vedkommende straks isoleret. Derefter venter yderligere test for coronavirus.
Ingen håndtryk – og hold fingrene fra ansigtet
Derudover indfører IHF en lang række regler og retningslinjer, der ligesom selve boblen skal forhindre coronavirussen i at spolere VM 2021.
Blandt andet kommer spillerne ikke til at give hinanden hånd før og efter kampene. Det frarådes også at røre sig selv i ansigtet.
Mixedzone, hvor spillerne normalt giver interviews efter kampene, bliver også droppet i Egypten, ligesom alle pressemøder afholdes virtuelt.
Desuden skal alle bære mundbind, dog ikke spillere og officials, når de er i aktion på banen.
IHF har etableret et særligt Advisory board for Medical Commission, hvor danske Per Bertelsen sidder. Det er dette board, der skal tage stilling til eventuelle konsekvenser, hvis en person i VM-boblen bliver testet positiv for coronavirus.
Tilskuere fĂĄr ensrettet adgang
I skrivende stund er det stadig planen, at der kommer tilskuere til VM-kampene. Det er dog ikke besluttet hvor mange, der bliver lukket ind. Det afhænger af pandemiens udvikling de kommende måneder.
Det ligger dog fast, at tilskuernes adgang til hallerne bliver ensrettet. De skal konstant holde halvanden meters afstand til hinanden, og så får børn under 12 år ingen adgang til hallerne.