Håndbold

Hvorfor skal der overhovedet spilles håndbold?

/ Ritzau Scanpix / TV 2 SPORT

TV 2 SPORTs håndboldredaktør ser i denne uge nærmere på, hvorfor det er væsentligt, at der bliver spillet håndbold under coronapandemien.

Er det vigtigt for vores samfund, at Randers’ håndboldkvinder kan spille en kamp mod Horsens?

Har det afgørende betydning for vores land, at Grindsted kører til Maribo og duellerer i 60 minutter mod Team Sydhavsøerne?

Ud fra et væsentlighedskriterie – og ja, fra en sundhedsvurdering – så er svarene indlysende. Men det gør ikke elitesport ligegyldigt. Faktisk er sport i disse tunge tider sikkert vigtigere end nogensinde.

I et mørkt, blæsende efterår med stigende smittetal og en utryg fremtid kan dagens sportsoplevelse være det, der skaber lyspunktet. Noget at glæde sig til. Min mor er nået en alder, hvor det er bedre med besøg af en indbrudstyv end af Covid-19. Hun holder sige indendørs, og her er håndbold på tv en af hendes bedste venner. At hun har Bent Nyegaard som virtuel besøgsven, giver indhold og glæde, omend sætningen lyder vanvittig i sig selv.

Slutrunder må ikke fratages millioner

I sidste uge kom det frem, at de to forestående slutrunder bliver med spillere totalt isoleret i bobler. Spillerne må ikke andet end at sove, spise og spille kampe under mesterskaberne. Ingen gåture og ingen social omgang med andre end holdkammeraterne.

Det lyder som en mental udfordring for spillerne. Men det er vigtigt, at de gør det. Fordi mange millioner mennesker i december og januar ser frem til at blive underholdt af dem. Forventningens glæde skal man aldrig tage fra mennesker. Slet ikke i denne tid.

Derfor forstår jeg heller ikke dem, der mener, at sport bør lukke under pandemien. Det glæder mig, at cuttet i håndbold lå ved 1. division, da myndighederne i fredags valgte at lukke ned for al idræt uden for eliten. Desuden har ligaklubberne vist, at de kan håndtere opgaven og alle dens begrænsninger. En barsk omgang for 1. divisionsklubberne, men det giver jo god mening. Det er vigtigere, at Randers kan møde Horsens i ligaen, end at Grindsted og Team Sydhavsøerne kan duellere i 1. division. Trods alt.

Håndboldens overskrifter blev også i den forgangne uge tildelt de mange ting, der foregår uden for parketgulvet. Sådan må det være i denne verden anno efterår 2020.

Én mand fortjener hyldest

Havde vi snakket mere håndbold, så var talen nok faldet på Dennis Bo Jensen. Han havde i hvert fald fortjent hædrende omtale. Han meddelte i onsdags, at denne sæson bliver hans sidste i spidsen for Ajax’ kvindehold.

Han har siden 2017 holdt sit hold i ligaen. Ikke for pebernødder, for jule-delikatessen har de heller ikke haft råd til inde på Vesterbro. 200.000 kroner lyder Dennis Bo Jensens spillerbudget på. Om året.

Mange kalder det en falliterklæring for resten af ligaen, at Ajax har kunnet overleve i så mange år. Jeg vil kalde det for et mesterværk af Dennis Bo Jensen.

Og selvfølgelig markerede han sin beslutning ved et par dage senere at besejre ambitiøse Herning-Ikast. Det er langt fra første gang, at Ajax latterliggør en markant rigere modstander. Applaus, Dennis Bo Jensen.

De andre overskrifter

Andre overskrifter kunne være, at man sagtens kan komme godt igen efter corona-sygdom. Randers’ kvinder var lagt ned med fire smittede spillere, men tilbage ved fuld styrke har de i den forgangne uge spillet to af sæsonens bedste kampe.

Øjne skal også rettes mod Kristian Kristensen i Ribe/Esbjerg. Holdet taber og taber, uden at klubbens western-ledelse har kørt ham ud på galgebakken. Det er sæsonens største overraskelse indtil videre – at lige netop dén ledelse har givet deres cheftræner ro.

Kristensen brugte den i sidste uge til at hente sin tidligere assistent i Herning-Ikast, Mathias Madsen, ind i folden. Dagen efter ansættelsen vandt de så endelig – i Aarhus.

Og således er selv de små historier værd at fortælle. Også derfor skal tophåndbolden have lov at buldre videre med alle dens vidunderlige, mærkværdige og sjove fortællinger.