EM håndbold

Rumænsk hold ude af EM-isolation

Rumænien melder sig klar til at spille åbningskampen ved EM mod Tyskland.

Det rumænske kvindelandshold kan igen træde ind på håndboldbanen.

EM-holdet var ellers i 24 timers isolation for en sikkerheds skyld, efter Laura Moisa testede positiv for coronavirus ved indrejse til Danmark.

Onsdag viste deres resten af holdets coronaprøver at være negativ, og dermed er de klar til åbningskampen ved EM.

De skal fortsat befinde sig i 'den røde boble', hvor holdene er afskærmet fra andre end officials og medlemmer af landsholdsstabene.

Moisa er fortsat isoleret, da hun fortsat ikke har leveret to negative tests.

Denisa Dedu er ligesom Moisa også isoleret, selvom hun afleverede en negativ test onsdag. Hun er isoleret af sikkerhedsmæssige grunde, fordi hun var værelseskammerat med Moisa.

Dedu kan fortsat nå at blive klar til torsdagens kamp mod Tyskland.

Rumæniens landsholdsstab oplyser dog til mediet GSP, at det afhænger af, om den test, hun skal tage torsdag morgen, kommer tilbage negativ, og hvornår resultatet kommer på dagen.

Inden afrejse testede en af holdets profiler Crina Pintea også positiv for coronavirus.

Rumænien er i Gruppe D sammen med Tyskland, Norge og Polen. Landene spiller gruppekampene i Kolding.