EM håndbold

Spillerne har forstået instruktørens budskab - nu vil jeg have mere

TV 2 SPORTs håndboldekspert Bent Nyegaard ser i denne klumme nærmere på kvindelandsholdet succesrige EM.

”Du skal drømme, før dine drømme kan gå i opfyldelse”, sagde den nu afdøde indiske præsident A.P.J. Abdul Kalam.

Topidrætsfolk er topdrømmere, der forestiller sig alle mulige scenarier for at nå toppen inden for netop deres idrætsgren.

Jeg ved godt, at Sandra Toft og alle hendes glade veninder ikke lige har konsulteret Abdul Kalam natten til tirsdag, den 15. december, men mindre – eller mere – ville også kunne gøre det.

Kanske det har været en fælles drøm gående på ønsket om at spille den næsten perfekte kamp. Måske endda Jesper Jensen og hans medsammensvorne har drømt noget lignende.

Jeg må spørge dem, når pandemien slipper sit usynlige tag i os alle, og når lejligheden byder sig.

1+1 blev til 3

Fakta er dog, at Jesper Jensen og hans udvalgte ramte den lige i r…., som en dansk midtbanespiller på fodboldlandsholdet 1992 tidligere har udtalt i forbindelse med et enkelt vellykket spark.

Aftenen, mange vil huske længe, og nogen aldrig glemme.

Aftenen, hvor 1+1 blev til 3, fordi et kollektiv og dets fundament var så stærkt som ingensinde før. Hvor sammenhængskraften var så iøjnefaldende, at jeg undervejs fik helt ondt af et russisk favorithold, der tidligt måtte erkende, at det simpelthen ikke havde hverken de spillemæssige, fysiske og måske især mentale ressourcer, der kunne bringe dem tilbage, hvor de troede, at de hørte hjemme.

Så stærkt var fællesskabet, at det tillod individualisterne at udforske nye territorier, der på denne historiske aften selvfølgelig endte med at give yderligere styrke til fællesskabet.

Med Jesper Jensen som omdrejningspunkt

Toft, Højlund, Rej, Hansen, Burgaard og Haugsted opdyrkede nyt land og vendte triumferende tilbage.

Såret og med skrammer? Ja. Slået? Nej.

Instruktøren, dramaturgen og klanens totale omdrejningspunkt, landstræner Jesper Jensen, fulgte hver en bevægelse, hver en aflevering samtidig med, at han gav råd og vejledning til sine yndlinge.

Som det er med klanoverhoveder med de mange opgaver, kostede det masser af både fysisk og mental energi at få alt til fungere i forhold til både drejebog og skuespillere.

Utallige armstræk afslørede netop dette. Han svedte, den gode Jensen. Ikke angstens sved, men de mange opgavers sved.

Drømmen gik i opfyldelse

I min klumme før mellemrundens start bad og drømte jeg om, at Mette Tranborg, Mie Højlund og Louise Burgaard ville bidrage bedre og mere til fællesskabet, og at kontraspillet måtte få et kvalitetsløft.

Blev mine bønner hørt, og gik min drøm i opfyldelse?

Over al forventning og lidt til. Trioen styrkede det i forvejen stærke fællesskab markant, og kontraspillet var som renset for det for høje tempo og deraf følgende fejl.

Til gengæld har Jensens udvalgte forstået hans budskab. Løb gerne, så vore modstandere trættes, men vær samtidig omhyggelig med at passe på vores lille fælles juvel, bolden.

Jeg troede, at Daria Dmitrieva og hendes dygtige medspillere ville være for stor en mundfuld for vort kvindelandshold. Ikke mindst på grund af, at holdet fra det mægtige land besidder en kolossal erfaring.

Mer' vil have mer'

For dansk kvindehåndbold er semifinalebilletten en enorm opmuntring. DHF har higet og søgt efter lige netop dette resultat fra Kathrine Heindahl og resten af kvindelandsholdet.

Når de russiske favoritter kunne nedlægges så smukt, så enkelt og med så voldsom en autoritet, er alt muligt.

Norge er stadig favorit til at stå højest på den sejrsskammel, de så ikke kommer til at stå på i disse så sære tider.

Nu er turneringsformatet nået dertil, hvor vind- og forsvind-begrebet giver mening.

Mer’ vil have mer’.

På den givne aften kan alt lade sig gøre. Som det var tilfældet tirsdag.

Derfor drømmer jeg nu videre.

Finalen er min ultimative drøm.

Jeg husker de vise ord fra A.P.J. Abdul Kalam.