To danskere på det officielle All-Star-hold ved EM

Inden bronzekampen og EM-finalen har det europæiske håndboldforbund (EHF) kåret mesterskabets All-Star-hold.
Der er medaljer på spil for Danmark, Kroatien, Norge og Frankrig, men allerede nu bliver de bedste spillere ved EM hyldet.
Til middag satte EHF nemlig navn på de spillere, der er en del af EM's All-Star-hold.
Her blev der plads til danske Sandra Toft og Line Haugsted, der der kåret som henholdsvis bedste målvogter og bedste forsvarsspiller ved EM.
Om Sandra Toft
- Sandra Toft er blevet kåret som kampens spiller ikke færre end tre gange. Den inspirerende danske kaptajn har konstant haft en af de bedste redningsprocenter med 37. Toft var også den bedste målmand ved EM i 2016, skriver EHF.
Om Line Haugsted
- Mange har fremhævet det danske forsvar som særdeles effektive ved EM, og Line Haugsted har været kernen i det forsvar. Med ti blokerede skud og ni steals topper hun forsvarernes rangliste foran alle andre semifinaler.
Samtidig har EHF kåret turneringens mest værdifulde spiller, MVP, og den hæder tilfalder Estelle Nze Minko fra Frankrig.