Håndbold

Læserbrev: Handlingslammet DHF er nødt til at sluge sin stolthed

Mikkel Tofte Langerhuus er 22 år, spiller for førstedivisionsholdet HEI og arbejder som pædagogmedhjælper. Han har skrevet dette læserbrev:

Trods stramme restriktioner i resten af samfundet spilles der håndbold i landets næstbedste række på fuldt blus. En række, hvor klart størstedelen er enten amatører eller har anden beskæftigelse end håndbolden.

Det faktum til trods bliver der flere gange ugentligt kørt på tværs af landet for at spille kampe i håndboldens 1. division, og Dansk Håndbold Forbund (DHF) fremstår handlingslammet overfor den sundhedsmæssige krise, vi befinder os i.

De glade amatører

Blot få timer efter pressemødet fra Statsministeriet i tirsdags, hvor der blev indført et skærpet forsamlingsforbud på fem personer, hoppede godt 20 unge mennesker i deres biler eller på deres cykler og mødtes i Skæringhallen uden for Aarhus.

Her blev der trænet håndbold, som stod der 5. januar 2020 på kalenderen, og coronavirus kun var noget, man skulle bekymre sig om i Kina.

Realiteten er som bekendt en anden. Dog ikke for os, der betaler kontingent for at spille på HEI, Skærings førstedivisionsherrehold. Vi anses nemlig som elitesportsudøvere og er derfor ikke omfattet af forsamlingsforbuddet på fem personer.

Alligevel har alle enten fuldtidsarbejde eller -studie. Vi bliver heller ikke testet ugentligt, som man eksempelvis ser det i håndboldligaen.

Desuden risikerer vi, i modsætning til de fuldtidsprofessionelle ligaspillere, at bringe smitte med videre til vores arbejdspladser. For mit vedkommende 70 børnehavebørn, deres forældre og mine kollegaer. Det tror jeg ikke, DHF vil kalde ansvarligt.

Økonomisk og sportsligt incitament

Ligesom med alt andet er der et økonomisk incitament for at fortsætte. Men hvor stor en økonomi er landets næstbedste håndboldrække egentlig, hvis man sammenligner med nogle erhverv, hvor smitterisikoen er væsentligt mindre?

Mit gæt er, at samtlige klubber tilsammen udbetaler mindre løn, end kunstmuseet ARoS modtager i hjælpepakker. Mon ikke smitterisikoen er mindre ved et museumsbesøg end ved en håndboldkamp?

I starten af december blev der holdt et møde omkring en eventuel nedlukning rækkens klubber imellem. Her var det de klubber med størst økonomi, der talte for at fortsætte, hvilket er helt naturligt.

Det er topholdene, der øjner en eventuel oprykning, som har noget at vinde ved at spille sæsonen til ende. Men efter min overbevisning har vi nået et punkt, hvor man må se lidt længere end sin egen næsetip.

Stolthed over fornuft?

I slutningen af oktober måned blev det meldt ud, at landets næstbedste håndboldrække skulle lukke i minimum fire uger. Dengang var forklaringen, at al ikkeprofessionel sport skulle lukkes med øjeblikkelig virkning.

Godt en uge senere blev der gjort en undtagelse for divisionen, da DHF havde fået grønt lys fra Kulturministeriet til at undtage landets næstbedste række for det daværende forsamlingsforbud på ti personer.

Da den beslutning blev taget, oplevede vi på landsplan mellem et og fire coronarelaterede dødsfald dagligt. I starten af 2021 er det tal oppe på over 30.

Situationen er derfor meget mere alvorlig nu, end da genoptagelsen fandt sted. Derfor er DHF nødt til at sluge sin stolthed, og revurdere 1. divisionen som professionel række.

TV 2 SPORT har inden udgivelse af læserbrevet været i kontakt med Frank Smith, der er chef for turneringsafdelingen i DHF. Han har læst læserbrevet og har følgende kommentar:

Alle regler og spørgsmål om turneringen afklares i Udvalget for Professionel Håndbold, hvor DHF og klubberne har sæde. Således er også coronaprotokollen vedtaget af dette udvalg efter forudgående høring blandt klubberne.

Klubberne har i flere omgange været indkaldt til videomøder for at drøfte den videre drift af 1. divisionerne. Her har langt de fleste positivt tilkendegivet, at man ønsker at spille videre. Blandt andet fordi klubberne og DHF mener, at der er styr på situationen i klubregi, og at kampene faktisk kan afvikles.

Der er indkaldt til et nyt møde blandt klubberne i 1. division onsdag, hvor et af emnerne er potentiel ugentlig test af spillerne i 1. division.

Klubberne i 1. division er også anset for tilhørende den professionelle del, idet flere klubber er drevet i selskabsform, bedriver kontrakthåndbold – og har også administrativt ansatte.

Den fortsatte drift af 1. division er også afgørende for den fortsatte talentudvikling i dansk håndbold.

For spillere, der ikke er kontraktansatte, gælder, at det hver især står dem frit for, hvorvidt de ønsker at spille – eller om de ønsker at melde afbud til kampene.

Der foreligger ikke evidens for, at en spiller, der har spillet mod et hold med en eller flere (efterfølgende konstateret) positivt testede spillere, er blevet smittet som en følge af kontakten i kampen.