VM håndbold

En historisk gentagelse af VM-finalen

TV 2 SPORTs håndboldekspert Bent Nyegaard giver i denne klumme sit bud på forløbet ved dette VM.

Alt er historisk i disse tider, hvor pandemien og dens utallige mutationer huserer i den ganske verden.

Tidligere faglig direktør for Infektionsberedskabet på Statens Serum Institut, epidemiolog Kåre Mølbak, har netop slået fast, at vi aldrig slipper fri af pandemiens mange skygger, og som med så meget andet, så skal hele verdens befolkning lære at leve med de omstændigheder, der nu en gang er en del af vort jordiske liv.

Lidt mere historik afslører, at det er første gang, at 32 nationer sætter hinanden stævne. Hvem pokker havde forestillet sig det for bare 5-10 år siden? I hvert fald ikke jeg.

Derfor er det helt specielle omstændigheder, der gælder, når jeg skal prøve at give et billede af, hvad jeg tror, der vil ske de kommende godt atten dage.

Håndboldens 27. verdensmesterskab åbner endnu en historisk side i dets almanak.

Det bliver nemlig første gang i 57 år, at to nationer mødes, i to på hinanden følgende mesterskaber, når Danmark og Norge sætter hinanden stævne i VM-finalen søndag, den 31. januar kl. 18.30 dansk tid.

Sidst det skete, var i 1970 og 1974, da Østeuropa totaldominerede håndbolden. Rumænien og DDR var kombattanterne, og Rumænien gik sejrrigt ud af begge finaler.

Denne historiske mulighed eksisterer altså også for Niklas Landin og hans holdkammerater, men det vender jeg tilbage til, når vi er kommet længere ind i dette meget specielle mesterskab.

Fuldbyrdet ønskelodtrækning

VM-lodtrækningen fik mig til at udbrede – direkte på TV2 SPORT – at dette var en drømmelodtrækning. Landstræner Jacobsen, der var med i studiet, formulerede det en smule mindre hidsigt, da han konstaterede, at det danske landsholds vej ikke var blevet sværere, når han ret betragtede, hvad de umiddelbare konkurrenter som Norge, Frankrig og Spanien var endt op med.

Dengang i starten af september anede vi intet om pandemiens bølger 2, 3 og 4, og vi anede slet ikke, at Rasmus Lauge, Henrik Toft Hansen med flere ikke skulle være en del af VM i Cairo 2021.

Faktum er, at Danmarks vej mod kvartfinalen er belagt med meget få af de brosten, der kan føre til fald. Bahrain, D.R. Congo og Argentina i indledende pulje og efter al sandsynlighed Kroatien, Qatar og Japan i mellemrunden.

Lad mig lige for god ordens skyld konstatere, at jeg har den største respekt for alle deltagende nationer.

For landstræneren bestod den fuldbyrdede ønskelodtrækning også i kamprækkefølgen. Jacobsen så helst, at mødet med Argentina lå sidst i indledende pulje, og dette ønske fik landstræneren lykkeligvis opfyldt.

På trods af fravær og afsavn tror jeg, det bliver et mentalt styrket landshold, der åbenbarer sig for nationen. Læringen fra Malmø har været enorm, og har bibragt landsholdet en – næsten uhørt – mulighed for igen at vende tilbage til det, jeg altid har opfattet som én af landsholdets helt store styrker: Evnen til at befinde sig godt i hinandens selskab.

Piet Hein har sagt det allerbedst: ”Den, som kun ta’r spøg for spøg og alvor kun alvorligt, han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt”.

Den blindgyde ender Henrik Møllgaard og hans mange medsammensvorne ikke i, og det bliver en mental styrke, der kan tages med derind, hvor det hele afgøres:

På de 40 x 20 meter i det pompøse og gigantiske Cairo Stadium Indoor Halls Complex.

Fordel Danmark

Jeg hælder til, at dette VM bliver mesterskabet, hvor offensive forsvarsvarianter kommer til at stå i kø. Talkombinationer er ikke afgørende. De tider, hvor et hold fik lov til at spille tæt på forsvarene er definitivt forbi.

Kroatien og Spanien har længe været konger af 3-2-1 og 5 + 1 formationerne. Danmark har flere varianter. Tyskland ligeså, og Portugal samt Island har lige prøvet at overgå hinanden i forsvarsaggressivitet, så det slog gnister.

Værtsnationen skal også nok præsentere deres nærmest skræmmende fysik et pænt stykke væk fra eget mål.

Konsekvensen af ovenstående bliver også til en side i håndboldens historiebog.

Aldrig tidligere vil der være spillet så mange 7 mod 6 minutter, når dette mesterskab har nået sit sidste boldkast.

Fordel Danmark.

Af alle 32 trænere her i Cairo, har ingen perfektioneret 7 mod 6 spillet som Nikolaj Jacobsen. I Rhein-Neckar Löwen havde han maestro Andy Schmid til at udføre sine ”symfonier”.

I landsholdsregi råder han over to af spillets strategisk dygtigste. Morten Olsen og Mikkel Hansen, der tillige har afleveringsteknik på absolut højeste niveau, hvilket er så afgørende i spillet, hvor alt drejer sig om, hvor bolden gør allermest gavn på et givet tidspunkt.

Apropos 7 mod 6 spillet, så er der én træner, der overhovedet ikke har beskæftiget med den disciplin. Han hedder Christian Berge og er i gang med at styre Sagosen & co. til den tredje VM-finale i træk.

Samtlige 32 nationer har afbud fra markante profiler. Landsholdet er udfordret som aldrig tidligere. Klubhåndbolden tager mere og mere tid, og netop tiden er værd at have for øje.

Derfor udfordres trænerne som aldrig før. Nye konstellationer sættes i spil med mindst mulig forberedelsestid.

Og – dermed tilbage til drømmelodtrækningen.

Den har givet netop det, der er den mest efterspurgte vare her i Nordafrika.

Tid.

Træningstid, samværstid, detaljetid, perfektionstid, videotid og ikke mindst ekstratid.

Det giver VM-finale mod Norge. Så må Spanien og Kroatien slås om det mindre attraktive metal.