Jacobsen udpeger de fire oversiddere til første kamp
Det bliver en målmand, streg-, bag-, og fløjspiller, som sidder over for Danmark mod Bahrain.
20 danske spillere er rejst med til VM, men Nikolaj Jacobsen har valgt de 16 navne, som han maksimalt må have på holdkortet i premieren mod Bahrain.
Tidligere fredag stod det klart, at fløjspilleren Emil Jakobsen var dømt ude, da han blev testet positiv for coronavirus.
Fravalgte spillere
- Emil Nielsen, målmand
- Benjamin Jakobsen, stregspiller
- Nikolaj Læsø, bagspiller
- Emil Jakobsen, fløjspiller
Danmarks trup mod Bahrain
- Målmænd: Niklas Landin, Kevin Møller
- Fløjspillere: Magnus Landin, Lasse Svan, Johan Hansen
- Stregspillere: Anders Zachariassen, Simon Hald, Magnus Saugstrup
- Bagspillere: Henrik Møllgaard, Mikkel Hansen, Morten Olsen, Mads Mensah, Jacob Holm, Lasse Andersson, Nikolaj Øris, Mathias Gidsel
Dansk Håndbold Forbund (DHF) oplyser, at Emil Jakobsen testede positiv igen i anden test fredag, men resten af holdets tests var negative. Blandt andet playmakeren Morten Olsens, som var værelseskammerat med Jakobsen. Han har været i isolation, siden Jakobsens første positive test.
Kampen mod Bahrain begynder klokken 20.30.
Udover Bahrain er Danmark også i gruppe med DR Congo og Argentina.
De tre bedste hold fra hver gruppe går videre til mellemrunden.