Håndbold

Kammerater, så er den gal igen. Det er respektløst

TV 2 SPORTs håndboldekspert Bent Nyegaard ser i denne klumme nærmere på det, der er sket i den seneste håndbolduge.

Kammerater, så er den gal igen.

Skreg Jan Gintberg i sin ”tale til nationen” i slut 1990’erne. Via sin megafon proklamerede Gintberg for københavnerne, at nu var der dette eller hint galt.

Hvem er det så blandt trænere, der opfører sig så dårligt. Det korte svar er: Alle. Dog i forskellige udgaver

Bent Nyegaard

Jeg ejer ikke en megafon, så jeg prøver ad denne skriftens vej at gøre opmærksom på, at nu er den gal igen i den danske håndboldverden.

De danske elitedommere har så ringe arbejdsbetingelser, at nogen må gøre noget.

Intet menneske kan udøve sit erhverv kvalitativt, hvis det ustandselig skal gøres opmærksom på dets uduelighed.

Omkring 100 kendelser er en fast del af en håndboldkamps 60 minutter. Forestil dig bare, at du har en 75 minutters tid til at løse en given opgave. I den periode enten råbes der, gestikuleres ekstremt negativt eller den blotte antydning af håbløshed i de beslutninger, du måtte træffe. Og det skete sådan cirka med et interval på 30-40 sekunder.

Gad vide, hvad kvaliteten af din opgaveløsning ville være.

Problemet er størst i herreligaen

Sådan er hverdagen - og såmænd også søn-og helligdage – for de elitedommere, der har den utaknemmelige opgave at være valgt ud til at træffe de cirka 100 afgørelser per kamp.

Lad mig lige godtgøre, at det selvfølgelig gælder trænerne i både HTH-Ligaen og Bambusa-Ligaen, men at jeg opfatter problemet som klart størst i herrernes liga, og derfor er det også dem, der har mit fokus her.

Lad os ikke snyde hinanden. De utallige protester har ét og kun ét formål: At manipulere så mange kendelser som overhovedet muligt til ens egen fordel.

Én ting ligger helt fast. Dommernes præstationer bliver dårligere. Jeg ved naturligvis ikke, hvilke karakterer dommerne tildeles i deres interne evalueringer, men at de er for nedadgående, er jeg ikke i tvivl om.

Intet menneske bliver dygtigere af at få skæld ud konstant.

Det er respektløst, og derfor er er treenigheden – klubber, trænere og dommere – nødt til at finde veje, så respekten for mennesket vender tilbage.

Jeg tror, at vi er nået så langt ud, at dommerne ikke længere glæder sig til den enkelte opgave, og sådan skal det selvfølgelig ikke være.

Manglende tilskuere gør brokkeriet tydeligere

Hvem er det så blandt trænere, der opfører sig så dårligt. Det korte svar er: Alle. Dog i forskellige udgaver.

Fra de meget aggressive Dalmose, Uhrenholt, Krickau, Pytlick henover et midterfelt med navne som Veje, Toudahl, Bredsdorff til en meget stille og rolig koloni indeholdende Nick Rasmussen, Claus Hansen og Jonas Wille.

Covid-19 og dens mange mutationer har gjort ufattelig megen skade på os alle. Konsekvenserne har været mange. For elitesporten blandt andet, at kampe afvikles uden tilskuere.

Naturligt giver det et helt andet lydtapet, hvor alle - nærmest i detaljer - kan følge træneres, spilleres og dommernes indbyrdes kommunikation.

Jeg kommenterede selv forrige lørdags Supermatch i Gudme mellem GOG og TTH Holstebro, ligesom jeg var ivrig seer til endnu en Supermatch, da TTH Holstebro og BSH krydsede klinger i lørdags.

To fremragende håndboldkampe, der desværre havde alt for megen fokus på de problematikker, jeg har beskrevet.

I lørdags ovenikøbet med et sprogbrug, jeg ikke føler trang til at gentage her.

Hvad er løsningen?

Jeg er ikke i nyt territorie. Derfor hjælpen fra Jan Gintberg.

Tidligere tiltag har ikke hjulpet. Heller ikke Erik Veje Rasmussens halvandet år gamle forslag om en nultolerance udi brokkeriet.

En virksomheds kultur består af værdier, der gives videre til nye medarbejdere, så virksomheden sikrer, at netop dens værdier består.

Ikke alle håndboldens virksomheder kan se med ro på den måde, kampe afvikles på netop nu.

Jeg kunne godt se et forum eller flere fora med repræsentanter for de involverede partnere. Direktører, trænere, spillere i tæt forening med dommerne og deres organisation, så retningslinjer for, hvordan håndbolden ønsker at præsentere sig selv, kunne italesættes.

Den er gal igen. Endda som bare pokker. Kun de involverede parter kan løse problemerne.

Sæt i gang.

Ny spænding i bunden

Ugens notabene omhandler Lemvig-Thyborøn Håndbold. Anders Thomsens tropper har gennem hele sæsonen lignet den sikre nedrykker. Ikke længere. VM-pausen har gjort vestjyderne godt. Blandt andet er Søren Nørgaard vendt hjem til sin tidligere klub. Samtidig med et veludviklet 7 mod 6-spil har Mark Nikolajsen & co. signaleret – både mod Mors-Thy og Aarhus Håndbold – at noget var på vej.

Fredag aften gik det så ud over Skjern Håndbold, der ikke en gang formåede at skabe spænding på trods af en 6-1-føring efter knap ni minutters spil.

Nu er der lagt op til en direkte duel om at undgå sorteper. Det sker onsdag den 24. februar, når de gæve vestjyder – i en direkte overlevelsesduel – byder Dalmoses drenge indenfor i Lemvig Idræts- og Kulturcenter.