Håndbold

Kun få vidste, hvor slemt det stod til – nu taler Burgaard ud for at hjælpe andre

Håndboldspilleren Louise Burgaard har startet en podcast, hvor topatleter deler ud af sine erfaringer for at hjælpe unge atleter.

Vejen til at blive en sportsstjerne kan være alt andet end glamourøs.

Den kan være fyldt med personlige problemer og udfordringer, som folk hjemme i stuerne ikke aner noget om, når de ser de succesfulde atleter i fjernsynet.

Det vil den danske landsholdsspiller Louise Burgaard være med til at belyse. Hun har startet podcasten 'Atleter uden filter', hvor hun sammen med en række atleter vil fortælle om tabubelagte emner og rette fokus mod nogle af de ting, som de selv kæmpede med tidligere i karrieren.

I forbindelse med udgivelsen af første afsnit fortæller Burgaard nu til TV 2 SPORT mere detaljeret, end hun nogensinde har gjort før om sine største kriser, fordi hun vil hjælpe andre.

- Som ung atlet kunne jeg godt mangle at få aftabuiseret nogle af de udfordringer, man kan have som atlet. Jeg er sikker på, der var mange ting, der havde været nemmere, hvis jeg vidste, at mine idoler også kæmpede med nogle ting. Og jeg havde et meget perfektionistisk billede af, hvordan de bedste havde det – at de altid havde det godt og ikke havde nogle udfordringer.

- Men nu står jeg her og har opnået en masse, og alle de atleter, jeg har snakket med, har også haft det svært i perioder, men de står stadig på toppen af deres sport. Og det, tror jeg, at de unge kan lære af.

Når man selv har det svært, så ser man også signalerne hos andre

Louise Burgaard

I hvert afsnit af den nye podcast snakker Louise Burgaard med en atlet. Selvom Burgaard undervejs byder ind med sine egne erfaringer, er det meningen, at det primært skal handle om den anden atlet, som også selv kan vælge et emne, hvis personen mener, det skal aftabuiseres.

- Det er mega fedt og mega hårdt. Når jeg har lavet en podcast-episode, er jeg helt færdig bagefter, fordi man taler om nogle vildt vigtige emner og selvfølgelig ripper op i nogle ting, som gør ondt. Men det er også vildt forløsende at snakke med nogen, som forstår dig virkelig, virkelig godt. Og måske også bedre end nogen som helst andre.

Anstrengt forhold til mad

For Louise Burgaard begyndte udfordringerne allerede i de tidlige teenageår. Som 13-årig kæmpede hun med at navigere i det at være ung atlet og dyrke håndbold og fodbold flere gange om ugen, mens hun samtidig fik at vide, hvordan en 13-årig egentlig burde spise. Billedet af hende som konfirmand viser en håbefuld men usikker pige, som havde udviklet en spiseforstyrrelse.

Louise Burgaard er på billedet 13 år, konfirmand og befinder sig midt i en spiseforstyrrelse.

- Jeg lyttede enormt meget til, hvad andre sagde og ville gøre andre tilfredse. Det var bare svært at forene altid, når jeg ville opnå en masse drømme med håndbold, hvor jeg på den måde skulle være anderledes, når jeg samtidig rigtig gerne ville passe ind, som man gerne vil som ung. Så det var sindssygt svært at finde en balance.

- Jeg kan huske, at mine forældre og min familie prøvede at hjælpe mig helt vildt meget. De forstod det ikke altid, men de kunne godt se, der var noget galt. De prøvede også at snakke med mine trænere og andre.

- De kunne også se på mine præstationer på banen, og det var lige omkring det tidspunkt, hvor man blev udtaget til forstadiet til ungdomslandsholdet. At det kunne jeg have ødelagt, hvis jeg havde fortsat ned ad den vej. Heldigvis fik jeg ret hurtigt styr på vægten, men forholdet til mad har været forstyrret i lang tid derefter, men jeg har så formået at få kæmpet mig på ungdomslandsholdet og A-landsholdet.

Hun havde selv en følelse i teenageårene af at være enormt alene, og at det hele var meget tabubelagt. Derfor håber hun, at hun kan hjælpe andre unge, der eventuelt kæmper med noget lignende.

- Jeg har mødt enormt mange holdkammerater og folk i andre sportsgrene, som har bøvlet med det samme som mig. Når man selv har det svært, så ser man også signalerne hos andre, og statistikkerne viser også, at der er mange i elitesport, der kæmper med et anstrengt forhold til mad. Og derfor er det noget, der skal sættes fokus på. Der er jeg et sted nu, hvor jeg føler, jeg gerne vil være med til det.

- Jeg står på den anden side, jeg har begge ben på jorden igen og spiller i en stor klub i udlandet og på det danske landshold. Jeg er klar til at tage et ansvar og bruge min historie til at inspirere.

Det var forfærdeligt. Jeg var virkelig ved at brænde sammen indvendigt

Louise Burgaard

Fake it, till you make it

Fem år efter konfirmationsbilledet bragede Burgaard ind i håndboldfansenes hjerter. Som 18-årig fik hun landsholdsdebut. Første slutrunde som 19-årig.

Derfra var hun stamspiller på landsholdet med udsigt til en stor fremtid. Alt kørte bare. Sådan så det i hvert fald ud udadtil. Virkeligheden var en anden.

For mens smilet var stort til VM på hjemmebane i 2015, var det noget helt andet, når kampene blev fløjtet af, og tv-kameraerne slukkede.

- Det var forfærdeligt. Jeg var virkelig ved at brænde sammen indvendigt. Men jeg prøvede også hele tiden at fake it, till you make it. Jeg prøvede at fremstå positiv og ovenpå, fordi det er sport, og man skal være stærk og udstråle, at man har styr på det.

Trods smil foran linsen havde Louise Burgaard det svært under VM i 2015.

- Der er jo ikke nogen, der tror på, jeg kan score mål og være nice på banen, hvis jeg viser enormt meget sårbarhed. De nærmeste vidste godt, hvordan jeg havde det, men der var nok ikke nogen, der vidste, at jeg skulle gå ned på den måde, jeg gjorde efter VM.

Her begyndte hun at undersøge, hvad der kunne være galt. I den forbindelse faldt hun over en artikel om overtræning. Hun følte, det passede på hende.

- Det måtte være det, for jeg havde nogle af symptomerne omkring det med træthed. Enorm uoverskuelighed, stresset og mavesmerter. Men det var mest af alt det med, at jeg kunne gå på banen til træning og kamp og ”ikke høre hjemme”. Jeg følte, at jeg havde lyst til at komme væk derfra. Jeg kunne slet ikke finde glæden mere på det tidspunkt.

Skal ikke være alene

Glæden er siden kommet tilbage, men det krævede en pause undervejs i FC Midtjylland-tiden, hvor hun var sygemeldt i tre måneder. Hvor kroppen og ikke mindst hovedet fik tid til at restituere.

Louise Burgaard i topform ved EM sidste år, da Danmark kom frem til semifinalen.

Erfaringerne med op- og nedture vil Louise Burgaard, som nu spiller i den franske storklub Metz, bruge til særligt at hjælpe og inspirere andre. Sammen med de atleter, hun har med i podcasten.

- Jeg vil rigtig gerne tale til de unge atleter derude, der har drømme inden for deres sportsgren, men samtidig også til de personer, der er omkring de unge, håbefulde talenter. Forældre, trænere, venner og så videre. Fordi det kan give et unikt indblik i livet som atlet og komme ind under huden på det område.

- Jeg tror rigtig meget på, at man ikke er alene. Det er virkelig et nøgleord. Det kan være sindssygt svært som ung atlet at føle, at man står alene med sine ting, når man enormt gerne vil passe ind.

I det første afsnit af podcasten snakker Louise Burgaard med sin landsholdskollega og gode veninde Kathrine Heindahl.