Håndbold

Jeg forstår ikke, at OL med djævelens vold og magt skal afvikles

TV 2 SPORTs håndboldekspert Bent Nyegaard ser nærmere på det, der er sket i den seneste håndbolduge.

I morgen duellerer Aalborg Håndbold og THW Kiel i EHF Champions League. Det er der umiddelbart intet bemærkelsesværdigt i.

Det ændrer sig dog hurtigt, når jeg ret betragter, hvad det er, de to mandskaber skal nå i løbet af 168 timer.

For Møllgaard & Co. drejer det sig om kampe i Gudme, Kiel, Zaporozhye og Aalborg. For Niklas Landin og hans venner om kampe i Kiel, Kiel, Nantes og Kiel.

Jeg tror ikke på, at det bliver en god idé at samle plus 10.000 atleter fra hele kloden

Nationalt i jagt på de respektive mesterskaber. Internationalt med fokus på de bedste placeringer i det Champions League-system, der er skåret ned og nu indikerer snarlige 1/8-delsfinaler.

Jeg tillader mig retoriske spørgsmål. Vanvid. Ja. Galimatias. I den grad.

Det ugentlige vanvidsprogram fortsætter

Søndag stillede Sagosen & Co. op til topmøde mod Jannick Greens Magdeburg. Efter 14 dage i corona-karantæne. Med én træning i kroppene. Klublæge, sundhedstab, direktion havde forud overvejet at melde forfald, men spillerne ville det anderledes.

Helt som forventet blev kampen en fysisk prøvelse. Verdens bedste håndboldspiller, Sander Sagosen, spillede sin dårligste kamp siden ankomsten til den tyske traditionsklub.

Umiddelbart kom ingen til skade, men det er kun et spørgsmål om tid, inden beretningerne om skader på diverse Kiel-spillere vil tage nettets overskrifter.

Det ugentlige vanvidsprogram fortsætter nemlig for tyskernes vedkommende. Liqui Moly HBL har sidste spillerunde den 26. juni, og Landin-brødrene & Co. mangler såmænd en bagatel af 25 kampe. Og det var 25!

Ikke nok med det. Allerede i starten af marts måned er der landsholdsrunde med fokus på både EM-kvalifikationskampe og ikke mindst puljespil i OL-kvalifikationsregi. Selvfølgelig også et EHF-Final-4 arrangement.

Det vanvidsprogram har selvfølgelig sit udgangspunkt i den pandemi, der har hærget vores klode i mere end et år.

Hvorfor afholde OL i år?

Det ligeså selvfølgelige udgangspunkt udi vanvid hedder OL-Tokyo fra 23. juli til 8. august 2021.

Jeg forstår ikke, at De Olympiske Lege med djævelens vold og magt skal afvikles. Hvorfor i alverdens riger og lande melder IOC – efter moden overvejelse – ikke ud, at OL i Tokyo udsættes til sommeren 2022?

Jo, jeg er helt opmærksom på en masse politiske og økonomiske konsekvenser, men de bør altså træde i baggrunden, når mange kan se, med hvilke enorme konsekvenser mange idrætsgrene grovæder deres daglige brød for at være klar til idrættens helt store fest.

Netop i dag melder WHO ud, at pandemien og dens mange afskygninger kan være under kontrol i starten af 2022.

Jeg har lige været til VM 2021 i Kairo, og jeg kan bekræfte, at der ses med stor forskel på at bære værnemidler og holde social afstand afhængig af, hvor i verden man kommer fra.

Jeg tror ikke på, at det bliver en god idé at samle plus 10.000 atleter fra hele kloden for at kappes om Pierre de Coubertins olympiske idealer.

Don’t play the players” var Mikkel Hansen & Co’s forsøg på at stoppe deres vanvidsprogram.

Don´t play the game of handball” skal være mit hashtag. Et lignende hashtag kunne formuleres for et hav af andre idrætsgrene, der er i nøjagtig samme situation som håndbold.

Er der en voksen til stede?

Nu er der ikke længere fem store

Ugens notabene må uundgåeligt omhandle direktør for Aalborg Håndbold, Jan Larsen, og Mikkel Hansen.

Med et enkelt billede indeholdende tre helt essentielle elementer. Direktøren selv, Mikkel Hansen og en kontrakt de to imellem.

På et splitsekund disruptede det totalt billedet af toppen i dansk herrehåndbold.

Et nyt ”AG København projekt” havde set dagens lys. Dog med den store forskel, at projektet anno februar 2021 var fuldt finansieret.

I dansk herrehåndbold var der indtil i torsdags ”de fem store”: Aalborg Håndbold, BSH, Skjern Håndbold, GOG og TTH Holstebro.

Denne kvintet eksisterer ikke længere. Nu er der én kæmpe og fire små.

Et blik tilbage over de sidste fem år har været nogenlunde det samme. BSH med største omsætning på omkring 25 mio. kroner. Tæt forfulgt af Aalborg med 23, Skjern lige under 20 og med GOG og TTH kæmpende for at nå 15-17 mio. kroner.

Drømmen om et mesterskab eksisterer nu blot for ”de fire små” i denne og næste sæson

Før torsdagens store historie var Jan Larsen allerede i gang med at distancere sig fra de øvrige. Historisk flotte resultater i Champions League har givet vinger til nordjyderne. Og det lige nøjagtig på det rette tidspunkt, hvor deltagelsen i verdens fornemste turnering for alvor betyder økonomisk gevinst.

De kommende år måske op i nærheden af fem millioner kroner, hvis resultaterne fortsætter med at imponere.

Ikke bare på banen, men også uden for de 40 x 20 meter er Aalborg Håndbold i førertrøjen. Jutlander Bank Arena er landets største med plads til 5000 tilskuere. Ingen af de umiddelbare konkurrenter er bare i nærheden af de muligheder.

Vækst har været hovedproblematikken for landets fem største håndboldøkonomier. Det er det stadig for alle - undtagen Aalborg Håndbold.

Med tilgangen af Mikkel Hansen og den udtalte ambition om at jagte klubhåndboldens fornemste trofæ, Champions League-trofæet, skal der yderligere forstærkninger til.

Lønmæssigt vel i størrelsesordenen 7-8 mio. kroner. Omsætningsmæssigt vil det betyde en forøgelse på 10-11 millioner, hvilket bringer Aalborg Håndbold i en kategori helt for sig selv.

Jeg er sikker på, at Jan Larsens udspil har skabt store diskussioner i Skjern, Gudme, Silkeborg og Holstebro.

Drømmen om et mesterskab eksisterer nu blot for ”de fire små” i denne og næste sæson.

Fordi Jan Larsen og Aalborg Håndbold disruptede håndboldmarkedet på et splitsekund.