Håndbold

Kun én EM-spiller fravalgt til Jensens trup

Danmarks kvindelandshold møder Frankrig to gange i marts.

Den 15. marts samles de kvindelige landsholdsspillere for første gang siden EM-slutrunden på hjemmebane i december, hvor det blev til en fjerdeplads.

Danmark skal møde Frankrig i Paris i to testkampe, og der er stort set genvalg til samtlige 16 spillere, der spillede EM.

Eneste undtagelse er stregspilleren Majbritt Toft Hansen, der bliver erstattet af holdkammeraten Ida Maria Dahl fra Viborg.

Landstræner Jesper Jensen har udtaget 18 spillere, hvorfor der er comeback til Maria Fisker, som meldte afbud til EM i december, samt blevet plads til målvogteren Anna O. Kristensen.

Truppen

  • Målvogtere: Sandra Toft (Brest), Althea Reinhardt (Odense), Anna O. Kristensen (Viborg)
  • Stregspillere: Kathrine Heindahl (CSKA Moskva), Rikke Iversen (Odense), Ida Maria Dahl (Viborg)
  • Fløjspillere: Trine Østergaard (Bietigheim), Andrea Hansen, (København), Maria Fisker Stokholm (Viborg), Lærke Nolsøe (NFH)
  • Bagspillere: Mette Tranborg (Team Esbjerg), Louise Burgaard (Metz), Mia Rej (Odense), Anne Mette Hansen (Györ), Line Haugsted (Viborg), Kristina Jørgensen (Viborg), Mie Højlund (Odense), Laura Damgaard (Viborg)

Kampprogram

  • Torsdag 18. marts kl. 19.00: Frankrig-Danmark (vises på TV 2 SPORT)
  • Lørdag 20. marts kl. 17.00 Frankrig - Danmark (vises på TV 2)