Håndbold

Møllgaard også smittet med coronavirus

I alt fire landsholdsspillere er smittet med coronavirus efter den seneste samling

Listen med danske landsholdsspillere, der er testet positiv for coronavirus, bliver længere og længere efter samlingen i sidste uge.

Fredag oplyser Aalborg Håndbold, at Henrik Møllgaard også er smittet.

Dermed er fire danskere konstateret smittet.

  1. Hans Lindberg
  2. Lasse Møller
  3. Jacob Holm
  4. Henrik Møllgaard

Henrik Møllgaard spillede ikke med i Aalborgs seneste kamp, onsdag aften mod Skjern, da han har er nær kontakt til en af de smittede landsholdskollegaer.

- Vi er selvfølgelig utroligt ærgerlige over testsvaret, som vi modtog torsdag aften, og vi er rigtig kede af det på Henriks vegne. Han har det heldigvis godt efter omstændighederne, men han er med sikkerhed ude af tirsdagens kamp mod Ringsted, siger Aalborgs direktør Jan Larsen til klubbens hjemmeside.

Ud over de fire danske spillere, der er testet positiv, er Nordmakedoniens assistenttræner Filip Mirkulovski også blevet smittet i forbindelse med kampene mod Danmark.

Smitteudbruddet på landsholdet har desuden sendt flere spillere i isolation. Det kan du læse mere om her.