Håndbold

Dansk håndbold med sol i øjnene

TV 2 SPORTs håndboldredaktør tager i denne uges klumme temperaturen på dansk håndbold, og selvom der er et par mørke skyer, ser det generelt lyst ud.

Det går godt i dansk håndbold.

Årets skønneste tid, foråret, nysser os med jævne mellemrum på kinden og springer snart ud med bøgen. Dagene er lysere og i dag, mandag, er 100.000 danskere blevet vaccineret med gyldne dråber. I sig selv en dejlig tanke: At 100.000 landsmænd med et lille prik er kommet et stort skridt tættere på en normal tilværelse.

Nogen vil tro, at det er tidens lyse udsigter, der prægede mit sind og tvang mine fingre til at skrive de indledende ord. En konkurs har ramt i den forgangne uge, men jeg fastholder, at dansk håndbold er et godt sted – samlet set.

Tag landsholdene. Verdensmestre på herresiden og i klar, klar fremgang hos kvinderne. Førstnævnte er så suveræne, at landstræner Nikolaj Jacobsen med ro i sindet har kunnet give en håndfuld af sine største spillere fri til de kommende EM-kvalifikationskampe. Det er en klog beslutning, der kan komme godt tilbage i sensommeren, når Landin, Hansen og Møllgaard ikke skal være udbrændte, hvis OL-guldet skal forsvares. Tænk sig, at Danmark også er forsvarende, olympiske mestre.

På klubsiden er slutspillet kommet fremragende i gang hos begge køn. Store klubber sitrer på randen af fiasko – mindre klubber har vundet et par kampe og retten til at drømme.

Det uforudsigelige i skikkelse af Aarhus United, NFH Nykøbing hos kvinderne – og søndag – Sønderjyske og Skanderborg hos herrerne. De har vundet overraskende sejre og sikret masser af kalorier i de kommende runder af slutspillet. Indtil nogen opfinder noget bedre, så er den nuværende form med grundspil og slutspil den helt rigtige i Danmark.

Jeg tillader mig især at begejstres af Aarhus United. Ingen historie, ingen store A-landsholdsspillere og et yderst beskedent budget. Men hjerte og attitude har vi alle sammen mulighed for at smide i puljen.

Odense virker som en rodebutik

Imens jeg falder på halen af United-træner Heine Eriksens kontinuerlige genistreger, så er det svært at imponeres af tingene i Odense Håndbold. Der er noget rivende galt i den klub – på fjerde år. Jeg forstår ikke meget af rekrutteringen fra ledelsens side, og på banen virker det fremdeles som en rodebutik. Heller ikke Ulrik Kirkely har fået ligaens Steiner-flygel til at lyde som et frygtindgydende instrument.

Læren fra Odense er fremdeles, at man ikke kan købe et mesterskab, hvis man ikke er dygtig i sit forarbejde. Det har fynboerne ikke været.

I Århus Håndbold har man i årevis – i modsætning til pengetanken i Odense – vendt hver en krone. Til sidst lånte man – ifølge spillerne – deres bødekasse. For så derefter at lukke butikken.

En bizar og trist afslutning. Men sådan har det været med herrehåndbold i Aarhus i nogle år: Trist. Byen med de utallige muligheder har ikke fortjent et ligahold. Erhvervslivet har ignoreret klubben, der blev mere og mere usynlig. Selv dens død blev en stille en af slagsen.

Så galt går det aldrig med Skjern Håndbold. Men sportsligt er vestjyderne i gang med en sort periode. Et nederlag i næste kamp, og Skjern er efterladt som slutspillets ligegyldighed.

Satsningen med at lade talent-kongen Claus Hansen debutere som cheftræner – flankeret af en række assistenter – ligner den anden forkerte træner-beslutning i Skjern i træk.

Projektet tager selvsagt tid, men har ledelsen i Skjern Håndbold nok af det? Tid. Det tidligere mesterhold er ikke bare overhalet af en håndfuld klubber her og nu, men kigger man på trupperne for den kommende sæson, så spotter man yderligere tristesse i Skjern Håndbold.

Nu endte der alligevel med at trække et par mørke skyer ind over denne lykkelige klumme. Håber ikke det mudrer billedet af, at dansk håndbold er voldsomt interessant at følge med i for tiden. Især fordi det primært går godt.