Håndbold

Fik vi hyldet Nøddesbo nok?

TV 2 SPORTs håndboldredaktør hylder Jesper Nøddesbos meritter både på og uden for håndboldbanen.

Sådan en torsdag morgen skal man ikke indlede med våde håndbold-øjne.

Hører du, Jesper Nøddesbo?

Det var ikke i sig selv meddelelsen om karrierestoppet, der fugtede vipperne. Herregud, han er 40 år og mandens akillessener hader ham. Dagen måtte jo komme.

Men hop gerne ud af denne klumme for at besøge Bjerringbro-Silkeborgs hjemmeside, hvor Nøddesbo torsdag morgen valgte at sige farvel. En afsked fyldt med smerte, frygt, glæde, stolthed og taknemmelighed. Jeg mindes ikke en smukkere, mere gribende, måde at abidicere på.

De ord er meget Jesper Nøddesbo. Som offentligheden har fået lov at lære ham at kende. Det var hans valg. At åbne sig mod dem, der viste ham interesse. Han gav altid noget af sig selv. Og fik en fortjent heltestatus retur. Jeg ville ønske, at flere sportsstjerner var som Jesper Nøddesbo.

Er han blevet anerkendt nok?

Nu har jeg brugt mine hidtidige linjer på at anerkende mennesket bag håndboldspilleren.

I de danske haller og på Twitter er det umuligt at komme uden om Rasmus Boysen. Ligaspilleren fra Fredericia, der formentlig bruger harpiks som både smør og tandpasta, fortalte torsdag morgen sine følgere på Twitter, at Nøddesbo er den kun fjerde spiller i historien, der har spillet i mere end 10 år i FC Barcelona.

Jesper Nøddesbo kom til Barcelona i 2007.

Hør hid, det er jo en kæmpe, kæmpe dansk håndboldspiller, der siger farvel om lidt. Jesper Nøddesbo er markant mere end bare enhver svigermors våde drøm. Hans image som gennemført sympatisk fyr, og tilmed en nydelig mand, er helt, helt på sin plads. Men jeg kan godt blive lidt bange for, at vi glemmer at hylde håndboldspilleren Jesper Nøddesbo.

Måske fordi karrieren nu slutter med skader og en birolle i Bjerringbro-Silkeborg. Men så må alle med en stemme i dansk håndbold tænde mikrofonen, råbe op og sluttelig gøre honnør.

Nøddesbo spillede ikke 60 minutter i hver eneste Barcelona-kamp. Men man får ikke over 10 år i verdens mest prestigefulde håndboldklub uden at være en historisk god håndboldspiller. Glem heller ikke meritterne med KIF Kolding og landsholdet.

Det bringer mig hen til min sidste pointe: Er Jesper Nøddesbo blevet anerkendt nok for sin flotte karriere? Er man i dansk håndbold helt generelt god nok til at hylde sine helte?

Måske er jeg bare en naiv romantiker, men snakker vi nok om Lars Christiansen, Kasper Hvidt, Kasper Søndergaard, Anja Andersen, Joachim Boldsen, Camilla Andersen og alle de andre? Om alt det, de kunne. Alt det, de gav.

Jeg kan ikke udelukke, at min tvivl skyldes savnet af store personligheder i dansk håndbold. Lad os erkende, at det tynder ud i dem. Stjernerne passer bedre på sig selv i dag.

I dag røg Nøddesbo. På kvindesiden er der heldigvis ikke udsigt til karrierestop rundt om hjørnet, men om to måneder slutter Skjern Håndbolds sæson og dermed også Anders Eggerts håndboldkarriere.

Skal vi ikke skynde os at snakke om hans teknik, hans skruebold, hans lob, hans glade væsen og skæve smil, når han igen har fået en keeper til at ligne et håndklæde inde i målet?