Tre grunde til at Danmark-Finland er en vigtig kamp
Danmark er allerede kvalificeret, og flere profiler er slet ikke med. Men det gør ikke kampen mod Finland betydningsløs.
En stormagt mod en lilleput.
Det ene hold er klar til EM. Det andet har tabt alle sine kampe.
Ved første øjekast virker Danmark – Finland som en forholdsvis ligegyldig håndboldkamp, hvor landstræner Nikolaj Jacobsen stiller op uden en række af de spillere, der genvandt VM-titlen i januar.
Men der er faktisk flere ting på spil, fastslår både landstræneren og nogle af de spillere, der ikke bliver sparet. Her udpeger de tre grunde til, at den sidste kamp i EM-kvalifikationen faktisk betyder noget.
1: Førsteplads sikrer topseedning
Lasse Andersson: - Det betyder meget at være topseedet ved EM, hvor der kun er to hold, der går videre fra puljen. Jo højere man kan komme, jo større fordel kan man drage. Så selvfølgelig vil vi gerne blive nummer et.
Nikolaj Jacobsen: - Det er altid vigtigt at vinde holdkampene.
2: Verdensmestrenes selvforstĂĄelse
Mads Mensah Larsen: - Det er vigtigt at vinde. OgsĂĄ for vores selvforstĂĄelse. Jeg synes, vi er et bedre hold end Finland, selvom de har vist, de godt kan spille. Men det er et hold, vi skal slĂĄ.
3: En god start for nye spillere
Nikolaj Jacobsen: - Vi skal bruge nogle af de nye, der er med. De skal have lov til fĂĄ chancen og snuse lidt til landsholdet.
Mads Mensah Larsen: - Vi har nogle nye folk med, der fortjener en god start på landsholdslivet. Derfor er der en stor opgave for os alle sammen i ”at være der.”
Se Danmark - Finland søndag klokken 17.25 på TV 2 og TV 2 PLAY.
Danmarks trup mod Finland
Målvogtere: Emil Nielsen, HBC Nantes. Kevin Møller, FC Barcelona. Simon Gade, Aalborg Håndbold.
Fløjspillere: Magnus Landin, THW Kiel. Emil Jakobsen, GOG. Johan Hansen, TSV Hannover-Burgdorf. Patrick Wiesmach, Leipzig.
Stregspillere: Henrik Toft Hansen, Paris Saint-Germain Handball. Magnus Saugstrup, Aalborg HĂĄndbold. Simon Hald, SG Flensburg-Handewitt.
Bagspillere: Mads Mensah, SG Flensburg-Handewitt. Jacob Holm, Füchse Berlin. Lasse Andersson, Füchse Berlin. Aaron Mensing, TTH Holstebro. Mads Hoxer Hangaard, Mors-Thy Håndbold. Jacob A. Lassen, Bjerringbro-Silkeborg Håndbold. Emil Lærke, GOG.