Håndbold

Magtdemonstration grundlagt af Jacobsens enestående valg

Håndboldfans fra 10 østeuropæiske lande kan godt begynde at glæde sig til EM i 2022, der afholdes i Ungarn og Slovakiet.

Slovakiet, Ungarn, Tjekkiet, Serbien, Nordmakedonien, Bosnien Herzegovina, Slovenien, Polen, Montenegro, Kroatien er 10 af de 24 nationer, der skal dyste om europæisk hæder, ære og medaljer fra den 13.-30. januar 2022.

Slovakiet og Ungarn arrangerer. Værtsbyerne bliver historiske byer som Budapest og Bratislava fulgt til dørs af Debrecen, Szeged og Kosice.

Jeg undrer mig over, at ingen andre nationaltrænere fulgte i danskens spor

Bent Nyegaard

Tjek lige et Europakort og regn lidt på afstandene i det smukke Sydøsteuropa. Indregn også gerne Balkanhalvøen, og du vil se, hvilke fantastiske muligheder der opstår for de mange håndboldfans, der med garanti vil valfarte til de fem spilbyer.

Måske er jeg lidt for langt i mine drømme om fyldte haller, for selvfølgelig har pandemien og dens mange mutationer ej heller definitivt sluppet sit djævelske tag om små ni måneder, men jeg fastholder nu alligevel min optimisme og tillader mig at indregne et vaccineret håndboldpublikum.

De store og afgørende kampe spilles i New Budapest Arena i den ungarske hovedstad, hvor Donaufloden skiller Buda og Pest fra hinanden. Her vil kapaciteten være på 20022 tilskuere, når Europamesteren skal kåres.

Vigtig lodtrækning forude

Lodtrækningen foretages på torsdag 6. maj. Ihukommende Mikkel Hansen og det danske landsholds totale nedtur ved EM 2020, hvor 24 nationer for første gang deltog, og hvor spilformatet – seks puljer med hver fire nationer – godtgjorde, at blot to nationer gik videre fra hver pulje, er der vist god grund til at holde øje med, hvem Landin-brødrene og deres kammerater skal testes imod.

Især hvis Danmark, som jeg forventer, ender i seedningslag 2, kan en dynamitpulje indeholde både de forsvarende mestre fra Spanien og en lidt kedelig modstander fra 3. seedningslag, der har La Marseillaise som nationalhymne.

Ingen grund til at tage hverken sorger eller glæde på forskud. Blot erindrer jeg om, at i 2020 slap Danmark som bekendt ikke igennem det nåleøje.

Hatten af for Færøerne

Inden jeg når så langt, er det tid for et lille tilbageblik.

Og hvilket ét af slagsen. Færøerne og deres første sejr i EM-kvalifikationen har givet genlyd i håndbold-Europa. Sidste fredags 27-26-sejr over ingen ringere end Tjekkiet er en milepæl for færøsk håndbold og for det formidable arbejde, danske Sonni Larsen og hans skiftende medtrænere har præsteret.

Det er slet ikke første gang, Færøerne forundrer og laver resultater, som egentlig ikke burde kunne lade sig gøre. I 2019 blev det til uafgjort ude mod Montenegro, men for fremtiden måske allermest bemærkelsesværdigt, da nationen med blot 50.000 indbyggere vandt 2019 Men’s European Open U17.

I finalen pryglede de gæve færinger Sverige med hele 36-29, og kampens helt store spiller, der også var én af hovedarkitekterne, da sejren over Tjekkiet kom i hus, var knægten med det vidunderlige navn Elias Ellefsen á Skipagøtu.

MVP og topscorer kunne Elias bryste sig med ved det mesterskab, og det indikerer det potentiale, fremtiden byder på for færøsk herrehåndbold

Hovedparten af det kuld har huseret i de danske akademimiljøer, og selvsamme Elias har rødder i Skanderborgs håndboldakademi, Shea.

Dengang var han 17 år, og nu altså hele 19 somre, da den fintestærke playmaker satte en tyk streg under potentialet med blandt andet et målgivende kringleskud, der fik Tjekkiets målmand til at sprælle forgæves og de 1500 tilskuere til at gå amok.

Til stort bifald jubler Færøerne over den sensationelle og historiske sejr over Tjekkiet

For fuldstændighedens skyld spiller á Skipagøtu nu i svenske IK Sävehof, hvor han også excellerer i kast med begge hænder.

Midt i euforien på det lille ørige i Atlanterhavets nordlige del blev også et faktum, at Sonni Larsens vinderstafet nu føres videre af Peter Bredsdorff-Larsen.

Lykkes det den snart afgående BSH-træner at føre stafetten ligeså succesfuldt som sin forgænger, kommer vi til at høre en del mere til færøsk håndbold de kommende år.

Jacobsens kloge valg er ugens notabene

Ugens notabene går til Nikolaj Jacobsen, Henrik Kronborg og det væld af håndboldtalenter, der imponerede søndag mod Finland.

Først til landstræneren, der, som den eneste, valgte en helt særegen udtagelsesstrategi. Helt fri til Mikkel Hansen, Niklas Landin, Svan og Møllgaard.

Midtvejs farvel til Olsen og Gidsel og en bænkevarmerolle til ydmygelsen af Ola Lindgrens Finland for Saugstrup, Mensah, Johan Hansen, Andersson og Magnus Landin.

11 spillere med stor, større og størst pusterum i umindelige tider.

Et klogt Jacobsen-træk midt i den værste og mest belastende sæson nogensinde. Jeg undrer mig over, at ingen andre nationaltrænere fulgte i danskens spor.

Blandt de bedste har belastningen både fysisk og mentalt været kolossal. Tillige giver det enorme plusser ikke bare hos spillerne, men i ligeså høj grad i klubberne, der tilhører den europæiske elite, og som har en kampkalender som lige det, den er: Et ondt år.

Tvivler du, så ring og hør i PSG, THW Kiel, SG Flensburg-Handewitt, Nantes og lad mig da bare tage Aalborg Håndbold med nu, hvor de danske mestre snart skal i direkte Champions League-duel med Svan & Co.

Talenter strålede i stjerners fravær

De frirum gav plads til næste generation. Jeg skulle være et skarn, hvis jeg ikke nød, smilte og jublede, når Hoxer, Mensing, Lærke, Lassen gav prøver på deres flotte repertoirer.

Et endnu større skarn skulle jeg være, hvis ikke jeg nød at se Jacob Holm dirigere rundt med sine kammerater. På sit tredje år i Füchse Berlin identificerer han om nogen, hvad udvikling kan være for en størrelse.

Han nød at være igangsætter i stedet for at blive igangsat, når navnene omkring ham lyder lidt mere bekendte, end dem han var omgivet af i går.

Jacobsens valg endte med at være en magtdemonstration. Jeg tvivler på, at nogen anden nation ville kunne præstere på Danmarks niveau med fravær af 11 spillere fra toppen af poppen.

Fremtiden ser ualmindelig lys ud for dansk herrehåndbold.

Blandt andet fordi Nikolaj Jacobsen træffer helt anderledes valg end sine kolleger.