Håndbold

- Det er pinligt at være dansker i dag

Morten Stig Christensen, generalsekretær i Dansk Håndbold Forbund, har udsendt et åbent brev efter tirsdagens genåbniningsplan. Det kan læses her:

Det er pinligt at være dansker i dag.

For i dag står det skrevet i sten, at de danske politikere vægter fest og alkohol højere end fysisk aktivitet og sociale fællesskaber omkring idrætten. I den nyligt præsenterede genåbningsplan bliver der ikke noget håndbold for voksne over 18 og under 70 år i denne omgang, ligesom det stadig ikke bliver muligt for danskerne at tage i hallen og se liga- eller landsholdshåndbold. Det på trods af at danskerne – heldigvis – kan få lov at gå i teatret, til koncert eller i biografen, hvor man sidder på præcist samme måde og overværer en kulturel begivenhed.

Det mest uforståelige i den nye aftale er nok – set med vores øjne – at det er muligt for danskerne at gå i byen fredag og lørdag aften og drikke på en bar, hvor kropsvæsker og aerosoler med stor sandsynlighed bliver delt flittigt, men det er ikke muligt for danskerne over 18 og under 70 at mødes og spille håndbold som normalt i den lokale forening.

Hvad siger det om os danskere? Er det virkelig vigtigere for politikerne, at danskerne kan opretholde den drukkultur, vi er kendt for i udlandet – og desværre ikke kun på grund af fremragende Oscar-film – frem for at vi kan rette op på den deroute, danskernes fysiske og mentale helbred har været på under coronapandemien og nedlukningerne?

Det er efterhånden veldokumenteret, at coronanedlukningerne har haft betydelig indflydelse på vores fysiske aktivitet og også vores mentale helbred over en bred kam. Og selvom jeg under de unge igen at kunne komme ud og feste med deres kammerater og nyde ungdommen, som det sig hør og bør, så er jeg dybt forundret over, at politikerne ikke også har prioriteret at få endnu mere gang i foreningsidrætten ved at lade kontaktsporten åbne.

Også aftalen om større forsamlinger og arrangementer er helt hen i skoven. Her har man gennemført en række lempelser, så danskerne igen kan høre musik ude, se en film i biografen eller gå i teatret. Lad det være sagt med det samme: Det er vigtigt, at vi får gang i det danske kulturliv – ingen tvivl om det. Og heldigvis kan vores kolleger i branchen nu se frem til at få op til 2000 gæster ind ad gangen. Det under vi dem virkelig.

Men hvor er logikken i, at der kan være 2000 mennesker til en koncert, men at der ikke kan lukkes 2000 gæster ind til en håndboldkamp? Det er komplet uforståeligt, at netop den slags kulturelle begivenheder er blevet dømt ude i denne omgang. Og endnu værre er, at det ser ud til, at vi skal helt frem til 14. juni, før vi igen kan begynde at se danskere på lægterne igen. Det har kæmpe betydning for vores produkt og vores økonomi.

Jeg må indrømme, at jeg er dybt forundret. Og dybt beskæmmet. Over at prioriteringerne i det her land er så usandsynligt ringe, at man sætter vores frihed til at drikke alkohol højere end muligheden for at pleje vores fysik og helbred. Jeg håber virkelig, at politikerne besinder sig og sikrer, at alle voksne danskere kan komme tilbage til deres idræt før 21. maj. Og også at man sørger for, at også idrætsbegivenheder bliver omfattet af aftalen om kulturarrangementer, så vi igen kan lukke de danske fans ind i hallerne.