Flere IHF-medlemmer stopper i protest: - Et diktatorisk regime

Javier Moure Fernandez retter i en mail alvorlige anklager mod IHF's præsident, Hassan Moustafa.

Fire medlemmer af Det Internationale Håndboldforbund, IHF, har nu valgt at stoppe i protest mod forbundets præsident, Hassan Moustafa.

Det stĂĄr klart, efter at de to IHF-medlemmer Javier Moure Fernandez og Francois Garcia har valgt at gĂĄ i fodsporene pĂĄ Ramon Gallego og Tono Huelin, der tidligere pĂĄ ugen besluttede sig for at afhoppe fra deres tjanser i IHF.

Han har etableret et diktatorisk regime

Javier Moure Fernandez

Protesterne bunder i, at præsident Hassan Moustafa har blandet sig i, hvilke dommere der bliver sat til at dømme de enkelte kampe under slutrunderne.

I en mail til det svenske medie Handbollskanalen skriver Javier Moure Fernandez blandt andet:

- Efter 21 år som IHF-præsident har han etableret et diktatorisk regime, der er baseret på frygt for at blive straffet for at have andre meninger. Det er velkendt for mange personer i og uden for IHF.

- Han mener, at ethvert forslag om at arbejde pĂĄ en anden mĂĄde er et bevis pĂĄ ulydighed, skriver spanske Moure Fernandez.

Javier Moure Fernandez er tidligere dommer på topplan og har i en årrække været IHF-delegeret. Siden 2016 har spanieren været dommerunderviser i det internationale forbund. Men ikke længere.

"Der må ikke være nogen skygge over dommernes hoveder"

Hassan Moustafa mener ikke, at skandinaviske dommere længere skal have lov til at dømme andre skandinaviske hold - altså må danske dommere eksempelvis ikke dømme Norge - og det ville IHF's dommerformand, spanieren Ramon Gallego, ikke være med til. Derfor blev han tirsdag den første til at forlade sin post i IHF.

I en mail til TV 2 SPORT skrev IHF's nu tidligere dommerformand:

- Årsagen er mine alvorlige uenigheder med IHFs præsident, der blander sig i påsætningen af dommere til kampene. Det er særligt kritisk her, hvor vi nærmer os OL i Tokyo. Han (præsidenten, red.) sår tvivl om, hvorvidt de nordiske dommere er upartiske, når de dømmer andre nordiske hold.

Et synspunkt, som Javer Moure Fernandez er enig i. Og det er uholdbart, mener spanieren.

- Vi kan ikke tillade nogen som helst tvivl over dommernes professionalisme. Overhovedet. Der må ikke være nogen skygge over dommernes hoveder på nogen tænkelig måde.

- Dommere skal altid være uafhængige og må aldrig blive påvirket af kritik fra hold eller forbund, skriver Javier Moure Fernandez til Handbollskanalen.

I en udtalelse på IHF's hjemmeside bekræfter forbundet, at IHF-præsidenten flere gange har instrueret Gallego om ikke at sætte dommere på en kamp, hvis de er fra den samme region af verden som et af de to hold.

TV 2 SPORT har tidligere været i kontakt med danske Per Bertelsen, der er turneringsansvarlig i IHF, men han har ikke ønsket at kommentere den igangværende uro i toppen.