Håndbold

Danske herrer vinder EM i strandhåndbold - kvinder får sølv

Danmark var dominerende ved det netop overståede EM i strandhåndbold.

Danmark er gode til strandhåndbold.

Det må være konklusionen efter søndagens strabadser, hvor herrerne genvandt EM-trofæet med en finalesejr over Kroatien.

Kvinderne måtte se sig slået i finalen, men rejser alligevel hjem med sølv.

Kvindelandsholdet var ellers også forsvarende mestre, men det lykkedes ikke at slå Tyskland i finalen.

OL venter på halvgulvet

Allerede om få dage - nærmere bestemt den 24. juli - spiller Danmarks herrelandshold i klassisk håndbold sin første kamp ved OL.

Her er oversigten over deres kampe.

  • 24. juli klokken 14.30: Danmark - Japan
  • 26. juli klokken 07.15: Egypten - Danmark
  • 28. juli klokken 02.00: Danmark - Bahrain
  • 30. juli klokken 12.30: Portugal - Danmark
  • 1. august klokken 14.30: Danmark - Sverige