Din stemme er helt og aldeles afgørende, Gidsel
Bent Nyegaard ser tilbage på den forgangne uge i dansk håndbold og tager et kig på ugen, der kommer.
Masser af succes.
Som Kim Larsen og Mogens Mogensen skrev, og Gasolin gav lyd og stemme til, kommer jeg til at tænke på, nu da Mathias Gidsel har været på en lignende vandring.
Fra en ganske almindelig dreng til superstar, der henrykker sit publikum, men som er ganske alene, når alle spotlights er slukket.
Fysisk og psykisk smadret i en verden, der har forandret sig totalt på rekordtid.
Læsere af ”Mandagsklummen” vil vide, at jeg har tordnet mod mængden af kampe og afholdelse af OL2020 i Tokyo. Simpelthen fordi kamptosseriet og dermed belastningen af spillerne blev for dumt.
Hvor dumt illustreres af følgende Gidsel-tal:
92 kampe på 377 dage. Kamp hver fjerde dag. Ingen tid til træning og udvikling. Ingen sommerferie, bare fuld fart frem.
Det stopper ikke her. Tosserierne fortsætter. Når jul og nytår kalder til eftertænksomhed og fest, farer 22-årige Mathias Gidsel videre.
Januar 2022 står EM i Slovakiet og Ungarn for døren.
I gulvet mange gange per kamp
Prøv en gang, kære læser, at tage et kig ind i din kalender, og leg med tanken om, at der ikke er ét eneste frirum i så lang en periode. Ethvert normalt menneske ville på et tidspunkt have svært ved at håndtere det mentalt.
Konsekvensen er ikke til at skjule. Skader i hobetal, og de vil komme i mængder de kommende måneder.
Læg dertil, at Gidsel jo er en farende svend, der konfronterer modstandere i ét væk. Udover det mentale er hver kamp en kolossal fysisk belastning. Med mellemrum har jeg lavet min egen lille statistik for, hvor mange gange GOG-spilleren er i gulvet. Under 20-25 gange per kamp bliver det ikke.
Ingen tvivl om, at Gidsel har spillet for meget. Jeg er sikker på, at GOG-træner Nicolej Krickau er i samtale med både sig selv, klub og Gidsel for at finde ud af, hvordan pokker det skal håndteres i fremtiden.
Komplekst er det. Også fordi klubberne altid er på pumperne. Både udi økonomi og ressourcer. GOG – og med dem de fleste andre – har ikke økonomi til at have det antal spillere, der kan håndtere det massive program, som hører til dagens uorden i diverse turneringer.
Derfor skal trænerne håndtere de mange kampe og kravet om at vinde med begrænsede ressourcer.
Landsholdet som restitutionssted
Landstræner Nikolaj Jacobsen står overfor samme problematik. Spillernes voldsomme daglige belastning gør, at landsholdsamlingerne mere drejer sig om restitution end reel træning og er nu nået så langt ud, at de mest belastede – og den kategori hører Gidsel under – sendes hjem før EM-kvalifikationskampe.
Og ja, jeg er med på, at det drejede sig om en kamp mod Finland, som Danmark ville vinde 100 ud af 100 gange
Her i efteråret er det heller ikke landsholdet, der volder problemer. Faktisk er der blot én ”National Team Week” i resten af 2021.
Til gengæld var OL en voldsom belastning, som så satte GOG og Nicolej Krickau i store problemer forud for blandt andet de vigtige kampe mod RK Celje.
Den tyske storklub SG Flensburg Handewitt, der har haft enorme skadesproblemer det seneste års tid, valgte eksempelvis at give deres OL-spillere 14 dages ferie efter Tokyo.
Løsningerne står ikke i kø
For mig er det et catch-22-problem. Simpelthen fordi løsningerne ikke ligefrem står i kø. Jeg kan jo blive ved med at advokere for færre kampe. Både nationalt og internationalt er der ingen tegn i sol, måne og stjerner på, at det kommer til at ske.
Forude ligger en stor opgave for denne sags interessenter. DHF, Team Danmark, GOG, agent Friis, Gidsels mentaltræner og selvfølgelig hovedpersonen selv. En plan for fremtiden skal på plads.
Og jeg taler ikke om at forme et udvalg og et høringssvar a la Christiansborg, der kommer med svar om et halvt år.
Nej, en her og nu-plan. Fakta er nemlig, at tiden har det med ikke at gå i stå.
Lige nu er Gidsel bevilget seks dages fri. Jeg er ikke tæt på den unge mand, men ud fra hans beskrivelse af egen almen tilstand forslår det jo som skrædder i Helvede.
Han har brug for langt flere dage for at komme på højkant.
Hovedpersonen selv har udtalt, at det ikke er op til ham selv at sige fra, men at det skal komme fra alle de dygtige mennesker, der er omkring ham i hans dagligdag.
Den går ikke, Mathias Gidsel.
Fantastisk, at du står frem med din historie, men selvfølgelig er din personlige stemme helt og aldeles afgørende.
Spred dine smukke vinger, og flyv som en fugl, godtgør Larsen og Gasolin.
Jeg håber det samme for guldfuglen fra Sydøstfyn.
Ugens notabene
Det går til Horsens Håndbold Elite, hvor lunten var uendeligt kort for cheftræner Lars Frederiksen.
Blot en uge skulle der gå, før sæsonens første trænerfyring var en realitet. Lars Frederiksen og det stort opslåede Horsens Håndbold Elite projekt går ikke længere hånd i hånd.
Den kolossale oprustning. Chana Masson, Nina Dano – svensk landsholdsspiller – Laura Damgaard, Stine Bodholt, Majbritt Toft Hansen var kvintetten, der skulle sikre HH Elite en plads i slutspillet.
Tre kampe og nul point fik ledelsen til at reagere øjeblikkeligt. Især åbningskampen hjemme mod Ajax København, hvor hjemmeholdet måtte lide et forsmædeligt 21-27-nederlag, vakte opsigt.
Sidste sæsons afslutning har med sikkerhed gjort direktør Jørgen Møller nervøs. Lars Frederiksens tropper endte nederst i nedrykningsspillet og måtte igennem den direkte nedrykningsduel mod kvinderne fra SønderjyskE.
En hurdle, HH Elite ikke havde problemer med at overvinde.
De fremtidige forventninger om at se Laura Damgaard & Co. blandt de bedste har direktøren nu lagt i hænderne på rutinerede Jan Leslie.
Esbjergenseren blev fyret af CSKA Moskva i midten af marts måned og har ikke været i håndboldjob siden.
Den kommende måned byder på fire kampe for cheftræneren og hans udvalgte. Nykøbing F. Håndbold ude, Viborg HK hjemme, Odense Håndbold ude og København Håndbold hjemme.
En voldsom udfordrende start, der vil teste de ambitiøse Horsens-folk til det yderste.