Håndbold

Nye håndboldregler vedtaget – én er markant, mener ekspert

Særligt reglen om hurtigere opgiverkast er interessant og markant, mener håndboldekspert Bent Nyegaard.

Denne artikel er opdateret 19. august 2022. I det første oplæg til de nye regler skulle alle skud i hovedet på en målvogter give to minutters udvisning, men siden har IHF valgt at fastholde, at det fortsat skal give rødt kort at skyde en målvogter direkte i hovedet på straffekast eller frikast efter tid. Derfor er det afsnit af artiklen rettet til.

Der er ændringer på vej i selve spillet på håndboldbanen.

På kongressen for Det Internationale Håndboldforbund (IHF), som blev afholdt sidste weekend i Tyrkiet, godkendte medlemslandene formelt og endeligt tre ændringer af håndboldreglerne, som dermed kommer til at træde i kraft fra næste sæson.

Ændringerne, der handler om reglerne for passivt spil, skud i hovedet og opgiverkast efter scoringer, er blevet testet flere steder i verden over det seneste år, og især regelændringen omkring opgiverkast vil få stor betydning, vurderer TV 2 SPORTs mangeårige ekspertkommentator Bent Nyegaard.

- Det er en markant ændring, der kan få afgørende betydning for de hold, der ofte spiller syv-mod-seks, fastslår Nyegaard.

De tre regelændringer, som altså træder i kraft per 1. juli 2022, er:

Passivt spil

Antallet af maksimalt tilladte afleveringer, efter der er markeret for passivt spil, bliver sænket fra seks til fire. Samtidig skal det fremover også tælle som en aflevering, hvis en afslutning bliver blokeret af en forsvarsspiller.

Skud i hovedet

Det vil fremover altid give en straf at ramme målvogteren i hovedet. Hvis det sker på et uhindret skud (altså hvor spilleren ikke for eksempel bliver tacklet samtidig) i åbent spil - fx ved en fløjafslutning eller på en kontra - giver det to minutters udvisning. Rammer en spiller målvogteren i hovedet på straffekast eller frikast efter tid, vil det fortsat udløse et rødt kort - medmindre målvogteren bevidst forsøger at redde bolden med hovedet. Kort sagt: Det er spilleren, der afslutter, som har ansvaret for, at en målvogter ikke bliver ramt i hovedet.

Hurtigere opgiverkast

Opgiverkastet efter en scoring skal ikke længere ske midt på banen, men må foregå alle steder i en ny midtercirkel på fire meter i diameter, som bliver indført. Samtidig må opgiverkastet gerne tages, mens spilleren er i løb. Ingen modstandere må opholde sig i midtercirklen under opgiverkastet.

- Når du kan være op til to meter fra midterlinjen og give bolden op, vil det helt sikkert gøre selve spillet hurtigere. Det kan du som hold jo vinde flere sekunder på i forhold til nu. Og så vil det blive en problematik for de hold, der angriber med syv spillere, om de kan nå at få en målvogter ind igen i tide, vurderer Bent Nyegaard, der er positiv over for regelændringerne.

- Reglen om to-minutter udvisning for skud i hovedet er jo en beskyttelse af målmændene, og det bifalder jeg. Så skal vi ikke længere diskutere fra Herodes til Pilatus, om målmanden bevæger sig eller ej på et straffekast, fastslår eksperten.

- Passivt spil-ændringen ser jeg som et signal til dommerne om, at de skal komme i gang med dømme for det noget mere. I dag må de jo godt fløjte, inden der er brugt seks afleveringer i passivt spil, men det sker langt fra altid, mener Bent Nyegaard.

De nye regler er udarbejdet af IHF's særlige regelgruppe, hvor blandt andre Dansk Håndbold Forbunds regelfortolker, Jørn Møller, sidder, og de er sat i gang efter input, som IHF har modtaget fra trænere og spillere.

Netop syv-mod-seks, som ifølge Bent Nyegaard nu bliver sværere at praktisere fremover, har lige siden sin fødsel op til OL i 2016 været udskældt hos langt de fleste af sportens aktører.

Da TV 2 SPORT under VM-slutrunden i 2019 lavede en rundspørge om syv-mod-seks-reglen blandt slutrundens landstrænere, svarede 80 procent – 16 ud af 20 trænere – at de er modstandere af reglen.