VM håndbold

Dansk profil båret fra banen - hele hallen i tårer

Mia Rej var drønuheldig i et angreb, hvor Mette Tranborg landede oven på hende. Hun måtte efterfølgende udgå af kampen.

Se VM på TV 2, TV 2 SPORT, TV 2 SPORT X og TV 2 PLAY - sendeplanen finder du her.

Der er triste VM-nyheder for Danmark.

Kort inde i anden halvleg af opgøret mod Tunesien skreg Mia Rej af smerte, da Mette Tranborg ved et uheld landede oven på hendes knæ.

Efter lang tids behandling på banen, måtte Rej bæres ud i omklædningsrummet. Det vides ikke, om hun kan være med senere ved VM, men det må betegnes som yderst tvivlsomt.

Hvis Danmark må undvære playmakeren resten af slutrunden, får det stor betydning for holdets chancer.

- Det er en kæmpe streg i regningen. Hun var udset til at være førstevalg som spilfordeler. Hun skulle styre angrebsspillet, og det betyder, at andre pludselig får en langt større rolle.

- Når førstevalget er skadet og formentlig ude resten af slutrunden, kræver det tilvænning. Det er godt, at Congo venter i næste kamp. Men det er et kæmpe tab, at Rej er ude, siger Jakob Vestergaard, der er håndboldekspert på TV 2 SPORT under slutrunden.

Mens Mia Rej lå til behandling, var mange af de danske spillere i tårer. Faktisk var det så voldsomt, at nogle af de tunesiske spillere også havde svært ved at rumme det.

Flere playmakere er med

Hvis Danmark må undvære Mia Rej resten af slutrunden, betyder det, at Kristina Jørgensen kommer mere i spil.

Hun er den ene af de to playmakere, som kan overtage for Rej.

Også Simone Petersen fra Herning-Ikast, der er ganske ny på landsholdet, kan spille pladsen, så Jesper Jensens hold er nogenlunde dækket ind.

VM gruppe F

VM gruppe F
PositionHoldnavnKVUTFI+/-P
1330010357+466
232019187+44
331027494-202
430036999-300