Det værst tænkelige skete, da Danmark åbnede VM med pligtsejr
En dansk VM-pligtsejr over Tunesien virkede et øjeblik meningsløs, da playmaker Mia Rej faldt skrigende til gulvet og måtte bæres fra banen.
Hendes skrig var så højt og fyldt med smerte, at alt andet i hallen blev tavst.
Det må være de færreste, der ligefrem ønsker sig mere dunkende højt techno-musik under håndboldkampe, men lige der - da Mia Rej faldt til gulvet og skreg i smerte undervejs i Danmarks første VM-kamp - var det svært ikke at ønske, at DJ Aligator ville brage ud i højttalerne.
For en gangs skyld ville det ikke være lige så smerteligt som alternativet.
I det sekund kort inde i anden halvleg blev det i nogle minutter ligegyldigt, om de danske håndboldkvinder ville vinde med 5, 10 eller 20 mål i en på mange måde meningsløs VM-kamp mod Tunesien, som Danmark endte med at vinde 34-16 og tanke de to første forventelige VM-point.
Meningsløs fordi der hverken før eller under var tvivl om, at tuneserne ikke havde en chance for at true de danske medaljedrømmere. Og meningsløs, fordi 31-årige Mia Rej for anden gang i karrieren ser ud til - uden at vi skal lege læge - at skulle holde en lang pause væk fra håndbolden på grund af en alvorlig knæskade.
Inden meningsløsheden ramte i Palau d’Esports i Granollers, var færre tilskuere, end Kandis ville kunne trække til en UngFest, vidner til en håndboldkamp, der på ingen måde lignede en, vi kommer til at snakke om år ude i fremtiden.
Der var begejstrede og højtråbende skolebørn på tribunerne, da Congo og Sydkorea nogle timer tidligere åbnede Danmarks VM-gruppe. Men 20.30 er åbenbart over sengetid selv for skolebørn i det sydeuropæiske, så omkring 200 - hvis vi nu er søde ved arrangørerne og runder op - tilskuere havde fundet det deres tid værd at bruge halvanden time på at se en VM-kamp, som sikkert nok skal få en håndboldpræsident til at rose sig selv for at udbrede sporten til hele verden, men som for alle andre blev en påmindelse om, at VM ikke rigtig er begyndt endnu.
Heldigvis er det så koldt i arenaen i Granollers, at der ikke er fare for, at nogle tilskuere kommer til at falde i søvn over den manglende spænding. Og den fælde lod det danske VM-hold sig heller ikke lulle ind i.
Gemte sit ansigt i et håndklæde
Tværtimod var det et tændt og koncentreret dansk hold, som hurtigt lagde solid afstand på måltavlen til tuneserne, der kun gav en smule udfordringer, når de spillede syv-mod-seks over for det danske forsvar, eller når playmakeren Hachana, der viste god boldkontrol, legede Laudrup og lavede kigge-væk-indspil til sin stregspiller.
Danmark førte 10-3 og 13-5, og selv om Tunesien vandt de sidste 12 minutter af første halvleg med 4-3 og pillede lidt af pynten af den fine danske indsats, var 16-8 ved pausen et sikkert bevis på, at dette aldrig ville blive spændende.
I stedet blev det hjerteskærende, da Mia Rejs skrig flænsede igennem luften i en VM-arena i chok. Den tidligere klubkammerat Anne Mette Hansen gemte sit ansigt i et håndklæde, andre stirrede vantro ind på banen eller krammerede hinanden for at finde trøst.
Da Mia Rej var blevet klappet ud liggende på en båre med flere holdkammerater og landstræner Jesper Jensen ved sin side, formåede danskerne alligevel at fokusere på at spille håndbold og udspillede tuneserne yderligere i anden halvleg.
Danmark tog den ventede storsejr i den første VM-kamp, men det er Mia Rejs skrig, der vil blive husket.