VM håndbold

- Der er ikke rødt kort, siger Nyegaard

Bent Nyegaard og Peter Bruun Jørgensen var ikke helt enige med dommerparret i kampen mellem Montenegro og Angola.

Det kunne være gået helt galt for Ivona Pavićević.

I sejren over Angola søndag aften trådte hun op på foden af Guialo, da hun skulle springe ind mod mål.

Situationen endte med at koste Guialo et rødt kort, men det var forkert, hvis det står til Bent Nyegaard.

- Der er ikke rødt kort. Forsvarsspilleren strækker ikke engang benet. Det er selvfølgelig en uheldig situation, og i den her situation her, er det forsvarsspilleren, der bærer ansvaret. Det er jeg med på.

- Men forsvarsspilleren havde ikke fortjent et rødt kort, på det jeg ser her. Hun skulle have haft en udvisning, vurderer håndboldeksperten.

I regelsættet hedder det sig, at forsvarsspilleren ikke må strække benet, når en fløjspiller forsøger at springe ind. Hun skal således have positionen først og samtidig stå i en naturlig forsvarsposition.

Opbakning til Nyegaard - og dog

Peter Bruun Jørgensen, der ligeledes er håndboldekspert på TV 2 SPORT, var også en del af diskussion.

Han er som udgangspunkt enig med Bent Nyegaard, men:

- Det, der kan forsvare det røde kort er, den måde hendes fødder står på. Det er ikke en forsvarsposition. Hun kommer ud og generer det her spring, og det er en farlig situation.

- Vi så, angrebsspilleren fik behandling. Det kan give voldsomme skader, og det er derfor, det kan koste et rødt kort, siger Peter Bruun Jørgensen.

Heldigvis kom Pavićević tilbage på banen efter sin behandling. Hun blev noteret for to mål i kampen.

VM gruppe A

VM gruppe A
PositionHoldnavnKVUTFI+/-P
133008357+266
231117172-13
331026772-52
430126585-201