VM håndbold

Personlig krise ramte Toft: - Der er grænser for, hvor meget man kan tåle

Da Sandra Toft havde kæmpet sig tilbage efter skuffelsen fra VM i Japan, blev hun ramt af endnu en nedtur efter EM i Herning i 2020.

Med sin karakteristiske vinderattitude og brændende iver efter at holde modstanderne væk fra scoringer er Sandra Toft taget med det danske landshold til VM i Spanien.

Denne gang har turen derhen dog været præget af en personlig krise i Frankrig, som var tæt på at sætte et punktum for hendes håndboldkarriere.

Parallelt med, at medaljerne på landsholdet er udeblevet, var der også ting uden for banen, som gjorde det svært for hende at få tilværelsen til at hænge sammen.

Det hele begyndte så småt at falde sammen efter VM i Japan i 2019, hvor Danmark endte som nummer ni og dermed uden mulighed for at komme til OL.

- Det var klart min håndboldkarrieres lavpunkt, siger Sandra Toft til TV 2 SPORT.

Der var perioder, hvor jeg tænkte, at der er grænser for, hvor meget man kan tåle

Sandra Toft

Det var ikke kun på grund af den sportslige skuffelse, at tankerne om et karrierestop begyndte at rumstere.

Der ventede også andre sure ting på den anden side af de tre uger i Japan, da hun skulle tilbage til livet i Frankrig, hvor hun passede – og passer – målet i den franske storklub Brest Bretagne.

Da hun kom hjem, skulle hun håndtere en skilsmisse, og kort tid efter blev Frankrig lukket ned som følge af coronapandemien. Her blev hun for alvor testet.

- Der var perioder, hvor jeg tænkte, at der er grænser for, hvor meget man kan tåle. Men jeg er jo på den anden side nu, har det godt og er glad igen. Men lige det dér OL-kiks, skilsmisse og lockdown i Frankrig var mere, end jeg kunne holde til, siger Sandra Toft.

Var ”klart værst” efter EM i Herning

Hun besluttede sig for at hænge i, kæmpe videre og sluge den japanske skuffelse, den ”ekstreme ensomhed” – som hun formulerer det – og myndighedernes nedlukning af landet.

I december 2020 tog hun turen hjem til Danmark, hvor hun – sulten som altid – håbede på landsholdssucces på hjemmebanen ved EM i Herning.

Selvom EM bød på flotte resultater for Toft og Danmark, endte det hele i en kæmpe skuffelse, da nederlaget mod Kroatien i bronzekampen var en realitet. Igen måtte Toft forlade en slutrunde uden metal om halsen, men med en tyngende følelse af magtesløshed, irritation og tårer i øjnene.

- Jeg kæmper i hvert fald lige nu for at holde tårerne tilbage, sagde Sandra Toft, før hendes øjne blev våde. Video: TV 2 SPORT

Efter mavepusteren i Midtjylland blev fællesskab med holdkammerater i Herning vekslet med ensomhed og lockdown i Frankrig, hvor præsident Emmanuel Macron varslede tredje lockdown i marts.

Jeg skulle sateme have den guldmedalje om halsen for at have stået igennem det her alene

Sandra Toft

Kombinationen af endnu en slutrundeskuffelse og mere lockdown sendte Toft ned i et sort hul, der krævede stærk psyke for at komme op af.

- Jeg satte spørgsmålstegn ved, om det var dét værd ikke at lave andet end at sidde alene i min lejlighed, tage til træning for så at tage hjem og sidde i min lejlighed alene igen.

- Jeg havde mange dage og nætter, hvor tårerne trillede ned ad kinderne på mig, fordi jeg syntes, det var for hårdt, siger Sandra Toft.

Græd og kunne ikke finde ordene frem

Hun kunne ikke holde til mere og måtte ud med sine følelser. Derfor tog hun en hård og – skulle det vise sig – skelsættende samtale med sin daværende træner Laurent Bezeau.

Selvom hun vidste, hvad hun skulle sige, kunne hun ikke få ordene ud.

- For det første kunne jeg ikke tale fransk, fordi jeg bare græd og græd og græd. Og så fik jeg også styrtende næseblod.

Sandra Toft tager os gennem den hårde tid efter turen til Japan. Video: Lykke Thymann Hansen

Hun fortæller, hvordan Laurent Bezeau bare gjorde store øjne og nærmest kiggende måbende på hende. Han kom dog med et forslag, der skulle vise sig at være lige det, Toft havde brug for.

- Og han sagde så, at det nok er bedst, at jeg sidder næste kamp over og trækker vejret. Så gjorde jeg det, og så kørte det igen bagefter.

Hvornår var det værst?

- Det var helt klart værst, da vi kom hjem fra slutrunden (EM i december 2020, red.) i februar måned. Der var jeg presset.

Har du tænkt over, hvor længe du lyst til at spille håndbold?

- Det gjorde jeg dér (i februar 2021, red.). Men ikke nu. Jeg vil spille så lang tid, som kroppen tillader det.

I maj vandt Toft mesterskabet med Brest Bretagne efter et flot comeback i finalen mod Metz, hvor hendes mandskab skulle forsøge at komme tilbage fra et syvmålsnederlag i første kamp. Det formåede de.

En medalje med det danske kvindelandshold står bare øverst på min liste

Sandra Toft

Inden og under kampen var Toft opsat på, at den svære til i Frankrig ikke skulle være forgæves.

- Jeg skulle sateme have den guldmedalje om halsen for at have stået igennem det her alene. Det lykkedes heldigvis, og så kunne jeg rejse glad hjem på ferie.

Succes på landsholdet tæller mest

Sandra Toft sejrede over modgangen i det franske, og ti år efter sin slutrundedebut er hun igen på tur med holdet, hun brænder allermest efter at vinde noget med.

- At vinde med mit klubhold i Norge, Danmark, Frankrig og Europa eller personlige titler er stort. Men en medalje med det danske kvindelandshold står bare øverst på min liste. Det har bare været en pigedrøm, siden jeg var helt lille og så ’de jernhårde ladies’ rende rundt og vinde. Det har jeg ikke gjort endnu, og det er bare min største drøm, siger Sandra Toft.

Det er ti år siden, Toft fik slutrundedebut. Efter ni forsøg er det fortsat ikke lykkedes hende at få stillet sin metalsult. I 2013 vandt Danmark bronzemedalje, men på grund af sygdom var hun ikke en del af holdet i Serbien.

Efter de mange skuffelser har hun lært sig selv ikke at gå ind til mesterskaber med forventninger, men med en 100-procentsindstilling til alle kampe.

- Jeg tror altid, at min vindermentalitet har været stor. Jeg har altid været kendt for min vindermentalitet. Men nu er jeg også blevet lidt ældre, og det betyder bare mere og mere for mig at opnå noget som et hold og være sammen med de her piger. Og så fordi jeg ikke har 15 år tilbage af min håndboldkarriere. Så det er klart, at jeg gerne vil vinde et eller andet, før jeg en dag ikke spiller håndbold mere.

Er blevet "væsentligt klogere"

Toft er den ældste spiller på det danske landshold og har aldrig været bange for at gå forrest. Efter den megen modgang føler hun sig endnu bedre klædt på til at udfylde den rolle.

Hvad er det for en version som 32-årig, der sidder foran mig nu?

- Lige nu er det en glad version og en, der glæder sig over at spille med landsholdet og stadigvæk har en stor sult. Så er det også en, der er blevet væsentligt klogere på sig selv om, hvor presset jeg kan være og stadigvæk have fokus på ting og kunne præstere i mit håndboldliv, mens der også er andre ting end håndbolden, der kan gøre mig glad.

Sandra Toft har spillet 144 landskampe, og hvis Danmark kommer langt i Spanien, runder hun med 150 i det danske mål et skarpt hjørne.