VM håndbold

Her er eksperternes bud på et dansk-fransk drømmehold

TV 2 SPORTs eksperter er langt fra enige om, hvilke spillere de ville vælge til deres drømmehold.

Se Danmarks VM-semifinale mod Frankrig med optakt fra klokken 16.00 på TV 2 og TV 2 PLAY

Det er en fredagscocktail med nogle af verdens bedste håndboldspillere, der bliver serveret, når Danmark og Frankrig mødes i VM-semifinalen.

Men hvem ville komme med på holdet, hvis Danmark og Frankrig skulle stille et fælles hold? Et dansk-fransk drømmehold, om du vil.

Den opgave har TV 2 SPORTs eksperter under VM fået, og de er bestemt ikke enige på alle positioner om, hvem de ville vælge, hvis de frit kunne vælge fra de danske og franske VM-trupper.

I målet har tre af eksperterne fx valgt Sandra Toft, mens den sidste - Peter Bruun Jørgensen - har Althea Reinhardt.

På venstre back er der derimod Kasper Christensen, der har valgt anderledes end de tre andre ved at vælge franske Nze Minko i stedet for Mie Højlund eller Anne Mette Hansen.

- Hvis jeg kun skulle vælge på grund af VM, havde jeg nok ikke valgt Nze Minko. Men hun har bare nogle vanvittige kompetencer i duelspillet, hun kan indgå i kryds og dække i et 5-1-forsvar, og hvis jeg var i en klub og havde frit valg til mit hold, ville jeg vælge hende, forklarer Kasper Christensen, der dog også overvejede både Mie Højlund og Anne Mette Hansen.

- Især Mie Højlund har nogle spidskompetencer, hvor hun er en af bedste i Europa, hvis du spørger mig, siger Herning-Ikast-træneren.

Du kan se alle fire eksperters hold herunder - og hører flere pointer om deres hold fra dem selv, når der er optakt til semifinalen i VM-studiet på TV 2 og TV 2 PLAY fra klokken 16.

Lærke Møllers drømmehold

  • Målmand: Sandra Toft (Danmark)
  • Venstre fløj: Lærke Nolsøe (Danmark)
  • Venstre back: Mie Højlund (Danmark)
  • Playmaker: Grace Zaadi (Frankrig)
  • Højre back: Laura Flippes (Frankrig)
  • Højre fløj: Alicia Toublanc (Frankrig)
  • Streg: Pauletta Foppa (Frankrig)
  • Forsvarsspiller: Line Haugsted (Danmark)

Bent Nyegaards drømmehold

  • Målmand: Sandra Toft (Danmark)
  • Venstre fløj: Coralie Lassource (Frankrig)
  • Venstre back: Mie Højlund (Danmark)
  • Playmaker: Grace Zaadi (Frankrig)
  • Højre back: Louise Burgaard (Danmark)
  • Højre fløj: Alicia Toublanc (Frankrig)
  • Streg: Pauletta Foppa (Frankrig)
  • Forsvarsspiller: Line Haugsted (Danmark)

Afstemning

Hvilken ekspert har sat det bedste dansk/franske drømmehold?

Peter Bruun Jørgensens drømmehold

  • Målmand: Althea Reinhardt (Danmark)
  • Venstre fløj: Lærke Nolsøe (Danmark)
  • Venstre back: Anne Mette Hansen (Danmark)
  • Playmaker: Grace Zaadi (Frankrig)
  • Højre back: Laura Flippes (Frankrig)
  • Højre fløj: Trine Østergaard (Danmark)
  • Streg: Pauletta Foppa (Frankrig)
  • Forsvarsspiller: Beatrice Edwige (Frankrig)

Kasper Christensens drømmehold

  • Målmand: Sandra Toft (Danmark)
  • Venstre fløj: Coralie Lassource (Frankrig)
  • Venstre back: Nze Minko (Frankrig)
  • Playmaker: Grace Zaadi (Frankrig)
  • Højre back: Louise Burgaard (Frankrig)
  • Højre fløj: Trine Østergaard (Danmark)
  • Streg: Pauletta Foppa (Frankrig)
  • Forsvarsspiller: Beatrice Edwige (Frankrig)

Se Danmarks VM-semifinale mod Frankrig med optakt fra klokken 16.00 på TV 2 og TV 2 PLAY