Forbandelsen er brudt. Dansk kvindehåndbold går gyldne metaltider i møde
TV 2 SPORTs håndboldekspert Bent Nyegaard ser tilbage på det overståede VM, hvor Danmark hentede den første medalje i 8 år.
Den evige fortælling om de mange år, siden kvindelandsholdet sidst havde metal med hjem fra en slutrunde, stopper nu.
Det med evigheden sender mig tilbage til året 2002. Helt præcist til 'Globen', Stokholm, hvor 13.550 tilskuere så Kasper Hvidt, Lars Jørgensen, Michael Bruun og alle de andre glade drenge prygle Island 29-22.
Dengang havde herrelandsholdet ventet i ikke mindre end 35 år for at følge op på de sølvmedaljer, der sensationelt blev erobret i 1967. Dengang udøvede Erik Holst mirakler i det danske mål, da Rusland blev slået med 17-12 i semifinalen, inden Tjekkoslovakiet tog finalestikket hjem med en 14-11 sejr.
Da først herrerne havde fået færten af metaller, væltede de sig nærmest i dem de kommende år, og selv om der har været ophold, har de været få og slet ikke i tocifrede størrelser.
Færten har Sandra Toft og hendes veninder nu fået for alvor, og jeg er ikke i tvivl om, at dansk kvindehåndbold går gyldne metaltider i møde de kommende år.
En stykke håndboldhistorie i sig selv
Historisk har danske landshold udmærket sig på især én position. Målmandsposten, der - i spillet med de mange afslutninger - er så forbandet vigtig.
Erik Holst, Kasper Hvidt, Niklas Landin, Susanne Munk Wilbek, Karin Mortensen, Gitte Sunesen, Sandra Toft, Althea Reinhardt har vundet så mange kampe for dansk håndbold, at det er et stykke håndboldhistorie i sig selv.
Selvfølgelig imponerer målmænd ikke uden et forsvar af format, og netop her giver det mening at dvæle en smule.
Landsholdets assistenttræner, Lars Jørgensen, var en formidabel forsvarskaptajn - og den kunnen og erfaring, han erobrede, er han nu gang med at give videre til hele landsholdet, men især til holdets helt store strateg udi forsvarets ædle kunst, Line Haugsted.
Jeg skal lige et nyk tilbage til 2002, hvor jeg nævnte Michael Bruun. Bruun blev aldrig nogen stor landsholdsspiller. Det blev Bruun blandt ikke, fordi han klaskede sammen med Kasper Hvidt-epoken, og det gør man ikke ustraffet.
Til gengæld har Bruun voldsomt stor indflydelse på de mageløse målmandspræstationer, der leveres på både det danske herre- og kvindelandshold.
De - Toft og Reinhardt - og hun - Haugsted - i samarbejde med Jørgensen og Bruun bliver et formidabelt omdrejningspunkt de kommende år.
Så skal jeg da lige tilføje, at Haugsted overgår sin læremester Jørgensen, når det drejer sig om at skabe frygt. Alle frygter Viborg-spilleren, når hun med voldsom fart og fysik giver den gas efter enten en redning eller bolderobring.
Haugsted kontraspil har nået nye højder.
De fortsætter med at træde i karakter
Ovennævnte er så afgørende faktorer, at de alene gør landsholdet til en frygtet størrelse i den ganske håndboldverden.
Det formidable omdrejningspunkt assisteres af et samvær, en helhed, et fællesskab, der gør det danske kvindelandshold til en ganske sjælden størrelse anno december 2021.
Et hold med en sjæle, der modnes og træder i karakter uge for uge og måned for måned.
I det perspektiv tillægger jeg Tofts, Højlunds, Iversens og Burgaards personlige historier enorm værdi. Det mod til at fortælle om personlige problemer, som er ethverts menneske bagage i livet, gør det enkelte individ stærkere.
Også på håndboldbanen.
Fik det ypperste ud af sin trup
Jeg kiggede i krystalkuglen efter mesterskaber på hjemmebane i Jyske Bank Boxen. Den fortalte mig, at noget stort kunne være på vej for Reinhardt & Co, og det var såmænd ikke, fordi min krystalkugle var usædvanlig skarp.
De fleste kunne se, at Jesper Jensen havde ganske særlige evner for at få det ypperste ud af sin trup.
Nej, jeg har ikke glemt det forsmædelige nederlag til Kroatien, men jeg tillader mig at smide det minde ud. Ikke for tid og evighed, men så længe jeg kan iagttage den fornemme udvikling, landsholdet åbenbarer i disse dage.
De mange Champions League- og Europa League-kampe i samklang med de fire danske tophold i Bambusa Ligaen sikrer samtlige danske spillere nye og store udfordringer konstant.
Netop nu skarpest identificeret gennem Mie Højlund, Louise Burgaard, Anne Mette Hansen - og så tager jeg lige Kristina Jørgensen med. Viborg-spilleren kan noget ekstraordinært, og så må det være op til Jesper Jensen og klubtræner, Jacob Vestergaard, at trykke på de rigtige udviklingsknapper.
Jørgensen kan så meget, at det må og skal kunne gavne landsholdet.
Angrebsspillet er akilleshælen
Jeg har nævnt landstrænerens dygtige assistenter, og jeg har flere gange også kunnet konstatere, at Jesper Jensen selv er dygtig.
Han står til gengæld overfor den store opgave at sammensætte det angrebsspil, der netop nu er landsholdets akilleshæl.
Ingen let opgave. Spillet på kvindesiden udøves efterhånden uden skud fra distancen. Derfor skal så meget foregå i meget små rum. Ingen vil bedre kunne udtænke og indøve de færdigheder end Jensen selv.
Haugsted & Co er det perfekte sted, på det perfekte tidspunkt og med det perfekte aldersgennemsnit. Godt 26 år og med en stamme, der uden problemer kan holde sammen de næste i hvert fald fem år.
Netop nu er er kvindehåndbolden under forandring. Danmark har på kort tid passeret ellers så etablerede nationer som Holland, Tyskland, Ungarn, Spanien, Rumænien, Montenegro og Serbien.
Norge, Frankrig, Rusland - i stærkeste opstillinger vel at mærke - er stadig et par spidser foran, og Sverige er en dark horse til det eksklusive selskab.
Danmark vil igen spille om medaljer
Herrerne har gjort det uendeligt - næsten - og nu kan kvinderne spille med på melodien, der går på at være med den sidste weekend i enhver slutrunde.
De weekender, hvor medaljerne skal hænges om halsene på de fleste.
Slovenien, Montenegro og Nordmakedonien arrangerer EM i 2022, og det starter lige om lidt.
Allerede fredag den 4. november fløjtes slutrunden i gang. Det er noget med en fodboldturnering i Qatar, der ikke må forstyrres i december.
Fredag den 18. november vil fire nationer spille drabelige kampe for at få metal om halsen.
Den kvartet bliver Toft & Co en del af.
Fordi den 13-årige forbandelse endelig blev brudt.