EM håndbold

Godt nyt fra dansk EM-lejr inden Norge-kamp

Alle i den danske landsholdslejr er testet negative for covid-19 i lørdagens PCR-test.

For hver dag, der går, bliver den samme nyhed mere og mere værd.

For femte dag i streg er alle i den danske EM-landsholdslejr testet negativ for coronavirus, siden Jannick Green testede positiv mandag.

Det oplyser oplyser Dannarks Håndboldforbund, DHF, til TV 2 SPORT.

Lørdagens testsvar betyder også, at frygten for at Jannick Green nåede at smitte nogle af sine holdkammerater, så småt forsvinder. Man opererer ofte med en median tid på inkubationsperioden på fem-seks dage.

Danmark har dermed fået den 'perfekte optakt' til lørdagens eneste EM-testkamp, når landsholdet senere på dagen møder Norge.

Danmarks EM-optakt

Green afleverede en positiv coronatest mandag og har siden været isoleret fra sine holdkammerater. Landsholdet er samlet på et hotel i København forud for EM-slutrunden, der begynder på torsdag.

Lørdagens kamp spilles klokken 16 og kan ses på TV 2 og TV 2 PLAY med optakt fra 15.10.