EM håndbold

20 år gamle bronzemedaljer markerede starten for "mystisk" tendens i dansk håndbold

En vigtig del af herrelandsholdets nuværende succes har bund i et særligt sæt medaljer fra 2002.

Torben Winther kan ikke skjule det længere. De halvrøde øjne bag brillerne afslører ham. Han er rørt.

Mens de sidste sekunder løber ud, vandrer han op og ned ad sidelinjen. 57, 58, 59. Spillerne stormer på banen.

Medaljerne i 2002 banede vejen for resten af det

Lasse Svan, nuværende landsholdsspiller

Som den første danske landstræner i 35 år har han ført sit hold frem til en medalje ved en slutrunde. Året er 2002, og bronzemedaljerne skal vise sig at blive skelsættende for dansk herrehåndbold.

Siden er 12 medaljer føjet til samlingen.

- Det er det store symbolske vendepunkt. Indtil da havde man altid vist klip fra 1967, når man lavede optakter til en slutrunde. Det har haft en kæmpe betydning, og det er en gigantisk milepæl, siger Thomas Ladegaard, der er håndboldhistoriker og forfatter til flere bøger med harpikskuglen som centrum.

Bent Nyegaard, håndboldekspert på TV 2 SPORT, er enig. Sejren over Island betyder noget særligt.

- Det er vendepunktet for mig. Det var der, hvor dansk herrehåndbold kom med igen, konstaterer Nyegaard.

Se højdepunkterne fra bronzekampen mellem Danmark og Island ved EM i 2002.

Stod i skyggen af kvinderne

Længe havde håndbold i Danmark drejet sig om kvinderne – og med rette. 11 medaljer fra 1993 til 2004 taler sit tydelige sprog. Herunder tre OL-triumfer i træk.

Det var nu på vej til at ændre sig.

- Der er noget meget mystisk ved dansk håndbolds historie. Lige indtil nu har det været en vekselvirkning. Når herrerne var gode, var kvinderne dårlige – og omvendt.

- Herrerne overtog efter 2004, hvor kvinderne vandt medalje. Der er ikke nogen rationel forklaring på det, siger Thomas Ladegaard.

Medaljeoversigt for kvinder og mænd

Kvinder

  • 1962: VM-sølv
  • 1993: VM-sølv
  • 1994: EM-guld
  • 1995: VM-bronze
  • 1996: EM-guld og OL-guld
  • 1997: VM-guld
  • 1998: EM-sølv
  • 2000: OL-guld
  • 2002: EM-guld
  • 2004: EM-sølv og OL-guld
  • 2013: VM-bronze
  • 2021: VM-bronze

Mænd

  • 1967: VM-sølv
  • 2002: EM-bronze
  • 2004: EM-bronze
  • 2006: EM-bronze
  • 2007: VM-bronze
  • 2008: EM-guld
  • 2011: VM-sølv
  • 2012: EM-guld
  • 2013: VM-sølv
  • 2014: EM-sølv
  • 2016: OL-guld
  • 2019: VM-guld
  • 2021: VM-guld og OL-sølv

Mens herrerne måtte udvide medaljeskabet i årene efter 2002, samlede kvindernes støv. Den forløsende bronzemedalje til Jesper Jensens landshold for mindre end en måned siden var således den blot anden medalje siden 2004.

Flere milepæle på vejen

Herrernes succes kan dog ikke tilskrives bronzemedaljerne i 2002 alene. Ifølge håndboldhistoriker Thomas Ladegaard har tre milepæle dannet vejen for den store succes, som Mikkel Hansen og co. har i dag.

  • EM-bronze i 2002
  • EM-guld i 2008
  • VM-guld i 2019

- I 2008 tog de skridtet helt op, men der er også et tredje skridt: VM i 2019. Det var første gang, et dansk herrelandshold vandt VM. Det har altid været uopnåeligt. Men det var også måden, de gjorde det på. Det var så knusende. Det var ikke bare det, at de vandt guld, siger Ladegaard.

Danmark er verdensmestre efter at have kørt Norge ud af banen. Video: Anders Masannek

Bent Nyegaard tilslutter sig flere af pointerne, men han hæfter sig tilmed ved endnu en bronzemedalje: VM i 2007.

- Der, hvor de rigtigt brager igennem, er i Tyskland i 2007. Det var måske et af de smukkeste verdensmesterskaber, der har været. Med fyldte haller i verdens største håndboldland. Der var så mange tilskuere over det hele. Der gik Danmark igen ind og markerede sig blandt de allerbedste, siger håndboldeksperten.

Én faktor var vigtig

Claus Møller Jakobsen var en del af truppen i 2002 – og flere år efter. I dag arbejder han som håndboldekspert på TV 2 SPORT. Ifølge ham var de skelsættende bronzemedaljer i nullernes tredje år vigtig af særligt én grund.

- Det var jo en frygtelig lang tørke, der blev brudt der. En forbandelse, der ikke længere skulle hvile over det danske landshold, som den ellers havde gjort i forfærdelig mange år.

- I det hele taget gav det en fantastisk luft og en ro, der gjorde, at vi troede på tingene, lød det tilbage i 2020.

EM-holdet i 2002

Målvogtere: Kasper Hvidt, Michael Bruun, Kristian Asmussen

Fløjspillere: Søren Stryger, Christian Hjermind, Lars Christiansen, Lasse Boesen (blev benyttet både som bagspiller og som gardering på venstre fløj i fraværet af skadede Nikolaj Jacobsen)

Stregspillere: Michael V. Knudsen, Torsten Laen

Bagspillere: Lars Krogh Jeppesen, Joachim Boldsen, Bo Spellerberg, Claus Møller Jakobsen, Lars Jørgensen, Claus Flensborg, Klavs Bruun Jørgensen

Den psykologiske faktor hæfter Bent Nyegaard sig også ved.

- Der sker først noget, når man vinder de store kampe. Din selvforståelse bliver en anden. Kravene øges. Den gruppe, der er sammen om det, kan se, at de kan være blandt det bedste, lyder det.

Betyder 2002 noget? Ja!

Det må man sige, de kan: Være blandt de bedste. Også i år 2022. I det forgangne år vandt herrelandsholdet både VM-guld og OL-sølv.

Og spørger man spillerne, der er med på det nuværende landshold, kan der sagtens trækkes tråde tilbage til 2002.

- Det tror jeg helt sikkert. Det var med til at sætte skub i det, da de havde en god periode med medaljer. Det pustede til interessen for herrelandsholdet – de kan altså også spille håndbold. Det var efter en periode, hvor damerne havde gjort det helt fantastisk, siger Henrik Toft Hansen, inden Lasse Svan supplerer:

- Medaljerne i 2002 banede vejen for resten af det. Det har givet de efterfølgende hold en tro på, at tingene også kan lade sig gøre. I topsport er troen på tingene meget afgørende for, hvor langt man kommer. Når man har set nogen gøre det før, er det nemmere at tro på, man kan gøre det igen, siger den 38-årige fløjspiller.

Du kan se, om det bliver til endnu en dansk medalje, når EM spilles fra 13.-30. januar. Se sendeplanen her.