- Jeg kan og vil ikke skille de to ad. De må dele æren

Nu gør jeg noget lidt utraditionelt. Det gør jeg, fordi jeg ikke vil være urimelig. Og det vil det være at fremhæve den ene frem for den anden.

Med de slutpræstationer, hvor de fik det hele vendt og leverede præstationer, der fortjener mere end topkarakter, skal de begge have titlen som kampens spiller.

Den ældre, Niklas Landin, viser vejen, og den unge, Mathias Gidsel, lader sig gerne føre højere og højere op. Det er sådan, jeg ser landsholdet lige nu. De store, de tunge og de, der har vundet det hele, er fantastiske til at tage de unge og særligt Gidsel med.

Hverken Landin og Gidsel fik nogen god start på kampen, men det, man skal kunne som topspiller, er at formå at bevare sin koncentration. Jeg tænkte, at Nikolaj Jacobsen ville skifte Landin ud. Det var en dårlig tanke, for han endte med at blive helt suveræn. I anden halvleg stod han med enorme 50 i redningsprocent.

Startvanskeligheder havde Gidsel også. Han lavede sjældne fejl i kontraspillet og i det opbyggende angrebsspil, men efter 17-18-19 minutter havde han overstået de ting. I resten af kampen lavede han syv mål på syv skud, fem assists og hev et par straffekast hjem.

Gidsel spillede stort set hele kampen, og Landin stod hele tiden. Og tak for det. På sådan en festdag forsvarer jeg gerne et sekstal til dem begge.

Ikke på banen.

Han kom ind til hele anden halvleg, og det gjorde han forrygende. Han fik fire afslutningsmuligheder og hamrede tre af dem i nettet. I forsvaret fulgte han som sædvanlig rigtig godt med. Det er ikke let at komme ind i anden halvleg i sådan en kamp, men Magnus Landin fik det til at se sådan ud.

Han får et sekstal for angrebsspillet, som var tæt på at være kunst, når han gik fra helt umulige vinkler og alligevel fastholdt sin vilde stime uden afbrændere. Men når han ikke får mere end et firtal, er det, fordi forsvarsspillet skal justeres. Han lavede simpelthen for mange fejl og tog de forkerte beslutninger, hvor han kom på mellemhånd nogle gange.

Fik landsholdscomeback, men spillede ikke nok til bedømmelse.

Det var en meget speciel landskamp for Svan, hvor han nærmest ikke rørte bolden de første 45 minutter. Han arbejdede godt forsvarsmæssigt, fik en uretfærdig udvisning, men generelt var han ikke med i meget.

Spillede to angreb, hvor han scorede i det ene, men det er ikke nok til bedømmelse.

Han demonstrerede igen-igen-igen, at han er en af de absolutte profiler på det her mandskab. I angrebet lavede han fire mål på fire forsøg samt en enkelt overtrædelse, og i forsvaret var han den gennemgående motor. Først sammen med Møllgaard i de første 20 minutter, hvor de lige skulle time det efter en flot slovensk start. Senere arbejdede han sammen med Simon Hald, og det fungerede faktisk rigtig, rigtig fint. Saugstrup har virkelig næse for at stå i 6:0-forsvar, og senere demonstrerede han samme næse i 5:1-forsvaret.

Han havde et par sekvenser, hvor han blev screenet fuldstændig væk, men det endte med at være en lang og god periode for Hald, som fik rigtig god kamperfaring med 30 minutter og 2 mål på 2 forsøg. Han viste, at han kan håndtere at spille sammen med Saugstrup, så det hele ikke kommer til at afhænge af Møllgaard.

Han havde et par uheldige forsvarsaktioner, hvor han ikke læste det rigtigt, og en enkelt teknisk fejl. Men det gennemgående for Mensah var, at han udviklede sig og fungerede som en form for strateg, der leverede tre assists, fordi han forstår spillet og er en af dem, der kan sætte det op. Han har spillet for Nikolaj Jacobsen længe, så han ved, hvad der helt nøjagtigt er brug for. En meget vigtig spiller for Danmark.

Han blev skiftet ud efter omkring 20 minutter og så ikke banen siden. Jeg troede, han skulle have en pause, men han kom ikke ind igen. Nikolaj Jacobsen ville prøve noget andet, og måske havde Møllgaard brug for en puster. Det viste sig at fungere rigtig godt uden ham, så det er en styrkelse af Danmarks forsvar.

Det er et femtal med en lille pil opad. Han begyndte kampen dårligt og var uskarp skudmæssigt, hvilket endte med en statistik på fire mål på ni forsøg i første halvleg.

Men så skal jeg da love for, at han fik sat tyngde på og endte med at lave 8 mål på 13.

Han var helt suveræn i assistspillet, hvor han lavede syv styk. I perioden, hvor det ikke kørte for ham, lavede han et par tekniske fejl, men så hævede han bare niveauet rigtig meget, da kampen skulle afgøres. Sikke en skudteknik. Jeg sad bare og smilte.

Ikke på banen.

Ikke på banen.

Han lavede tre mål på syv forsøg, hvilket ikke lyder særlig godt. Men det er meget, meget tydeligt, at samspillet med flere spilminutter med Hansen, Gidsel og Mensah bliver bedre og bedre. Han er for alvor i gang med at udnytte alle de kvaliteter, han har, og han faldt bedre ind end i den første kamp og i EM-testen mod Norge. Så der er positive tendenser og udvikling.

Det var et ualmindeligt velindstillet landshold, der endte med at smadre Slovenien, og det aftvinger ganske enkelt respekt. Nikolaj Jacobsens måde at få angrebsspillet og kontraspillet til at virke på er eksemplarisk, og forsvarsspillet fik han også styr på efter en lidt hakkende begyndelse på kampen.

Jeg ved ikke, hvad de fik talt om i pausen, men anden halvleg var en ren opvisning. Landin stod godt, men meget af æren går også til Nikolaj Jacobsen, som er meget, meget dygtig til at få kombinationsspillet til at fungere ypperligt. Som han sagde i en timeout: Hvis de holder tempoet og spiller bredt, scorer de. Han fik ret.

Vi ser i øjeblikket et landshold, der bevarer effektiviteten, selvom de ikke spiller med de samme spillere hele tiden. At få alt det her sat ind i et regneark kræver store evner, og her er Nikolaj Jacobsen en ener.