EM håndbold

Danske stjerner spiller ikke mod Frankrig

Der er flere overraskelser i Danmarks trup til kampen mod Frankrig.

Landstræner Nikolaj Jacobsen har rystet posen til kampen mod Frankrig.

Danmark er videre, inden opgøret spilles, og det kan ses på de fire oversiddere. Der er nemlig flere stjerner iblandt.

  • Mikkel Hansen
  • Mathias Gidsel
  • Magnus Saugstrup
  • Jannick Green

Henrik Kronborg, der er assisterende landstræner, giver følgende forklaring på, hvorfor flere store navne spares:

- De har spillet rigtig meget, og vi forventer også, at de skal spille rigtig meget i weekenden. Det passer rigtig fint at få friske kræfter i spil, siger Henrik Kronborg.

Startopstilling i det danske angreb:

  • Målmand: Kevin Møller
  • Venstre fløj: Magnus Landin (i første omgang skulle Emil Jakobsen have startet inde, men det er siden ændret)
  • Venstre back: Jacob Holm
  • Playmaker: Rasmus Lauge
  • Stregspiller: Simon Hald
  • Højre back: Niclas Kirkeløkke
  • Højre fløj: Lasse Svan
  • Henrik Møllgaard kommer ind i forsvaret, hvor han bytter med Jacob Holm

Danmark skal bare bruge ét point for at sikre førstepladsen i puljen. Hvis det sker, møder de Sverige. Taber Danmark, vinder Frankrig gruppen, og så møder Danmark det spanske landshold.

Du kan se kampen på TV 2 og TV 2 PLAY eller følge med i vores liveblog hele aftenen. Den starter klokken 20.30.