Håndbold

Landsholdet - en stripper i skidragt

I denne mandagsklumme udtrykker TV 2 SPORTs håndboldredaktør sin bekymring for landsholdshåndboldens fremtid.

Efter en rum tid på søen går en flok søfolk i land - opsatte på lidt fest.

Hen på aftenen lokkes der med strip. Det koster over 300 kroner at komme ind, men man er garanteret at se branchens ypperste optræde, lyder annoncen.

Inde på baren mødes fiskerne af strippere. Aftenens hovedpersoner er iført skidragt - knappet i halsen. Og sådan forbliver det hele aftenen.

Lad os skynde os ind i Gigantium, Boxen og Aarhus Arena. Ind og se verdens bedste håndboldlandshold. På scenen - badet i spotlight - står Mikkel Hansen, Henrik Møllgaard, Mads Mensah, Nikas Lan.. hov, de er der jo ikke.

Danmark træder torsdag, lørdag og søndag op mod håndboldgiganterne Norge, Spanien og Frankrig. Tilmed som værter. Det bliver ikke mere spiseligt og lækkert. Tre dage med creme brulé og chokomousse til aften- eller eftermiddagskaffen. Men Danmark møder - sat på spidsen - op med et forstærket udviklingslandshold.

Kan man tillade sig det? Er det god stil at invitere gæster og bede dem betale mindst 330 kroner pr. billet, for så derefter kun at servere det næstbedste mad i sit køleskab? Tre af landets største og fedeste haller er så godt som udsolgt. Fordi håndboldfolket ville se Mikkel Hansen og Niklas Landin, ikke Simon Pytlick og Thomas Arnoldsen - uagtet at disse afløsere repræsenterer en unik ungdom i dansk håndbold.

Dansk Håndbold Forbunds bebudede gensyn med EM-bronzevinderne fra januar bliver det ikke. 10 af dem har fået fri af Nikolaj Jacobsen.

Jeg er ikke sur på DHF. Ej heller på Nikolaj Jacobsen. Jeg er bare bekymret for landsholdshåndboldens fremtid, når sådan et skridt er nødvendigt. Landsholdene er i forvejen samlet et absolut minimum af dage om året, men når disse sjældne landsholdsuger bliver stedet, hvor landstrænerne føler sig tvunget til at give hårdt belastede og småskadede spillere fri, så kigger vi ind i landsholdshåndboldens afgrund. Norge har ligeledes bedt Sander Sagosen smide benene op i denne uge. Også andre lande møder svækkede op.

I klubberne optrappes med flere og flere kampe - landsholdet bliver herefter stedet, hvor de store spillere trækker luft. Ved seneste Golden League i efteråret så Nikolaj Jacobsen sig også nødsaget til at give de største stjerner fri.

Det er bare ikke vejen frem, hvis landskampene i danske haller bliver med de næstbedste spillere. Det kan heller ikke være det bedste salgsparameter, når DHF skal ud at sælge sponsorater til sit landshold. Og for os som rettighedshaver, forringer det selvsagt også det produkt, som TV 2 og andre tv-stationer har betalt for. Der er ingen grund til at bilde håndbold-folket ind, at Golden League i denne uge bliver lige så fantastisk, som det kunne være blevet.

Det er pinligt for håndbolden, at det er en landstræner, der skal stå som lyseslukker og passe på spillerne. Han mister en vital uge med sit rigtige landshold, men han ser ingen anden udvej, hvis han vil have sine nøglespillere med i fremtiden.

Imens sidder de økonomiske gribbe i det Internationale Håndbold Forbund og det Europæiske Håndbold Forbund og udvider deres slutrunder med flere hold, skaber flere kampe i Europa Cup’en og opfinder plastik-turneringer som Super Globe for at tækkes rigmænd og deres penge i Mellemøsten.

En håndbold-feinschmecker ville sikkert anskue den kommende uge med et mere harpiks-venligt sind. Rasmus Lauge og Jacob Holm møder op. Flankeret af det ene spændende, unge navn efter det andet. Simon Pytlick, Mads Hoxer og Thomas Arnoldsen. Tre af de mest seværdige profiler i den danske liga.

Tro mig, dem vil folk valfarte til Gigantium, Boxen og Arenaen for at se - om nogle år.

Ugens notabene

Så er vi gået ind i uge fem i sæbeoperaen i Team Esbjerg - krisen mellem ligaens største stjerne, Estavana Polman, og ligaens største træner-stjerne, Jesper Jensen.

Det er umuligt og unfair at udpege helte og skurke, når et lykkeligt parforhold åbenbart lakker mod enden. Når man taler om så store følelser, skal man være varsom med at vælge ringhjørne.

Udefra kan det kun konstateres, at de fire tabere i sagen er Polman, Team Esbjerg, dansk klubhåndbold og Jesper Jensen. Glorien, der fortjent og i de seneste år har badet Polman, klubben og træneren i et positivt skær, lysere med færre watt.

Jesper Jensen skal ikke opholde sig på de sociale medier, hvis han vil læse håndbold-Danmarks dom. Landets bedste håndboldtræner får drøje hug for sin håndtering. Alle elsker Polman - også selv om hun selvfølgelig også har lavet fejl i denne ballade.

Og således skal den sag bare ud af verden. Nu. At den har varet i fem uger stinker af dårlig ledelse. For i sidste ende er det klubbens pligt at træffe de store beslutninger. Også selv om det måtte indbefatte en eventuel fyring af Estavana Polman.

At Polman og Jensen ikke taler sammen, nægter jeg at tro. Så konfliktsky og sølle kan man ikke håndtere en personalesag. Uanset hvem skurken er og hvad skurken har gjort.

Ugens notabene 2

Og imens stormen raser i Esbjerg, kværner den mest fantastiske udgave af grundspillet i herreligaen videre mod sin afslutning. Med to-tre runder tilbage er fem hold ude på dybt vand. To af dem når ikke bassinkanten og lider den frygtede druknedød i 1. division.

Med i dyndet er sensationelt TTH Holstebro. Ofte kan et hold ikke undvære en skadet nøglespiller. Aldrig har jeg set et håndboldhold mangle sin træner som TTH-spillerne mangler sygdomsramte Søren Hansen. Håndbold er i høj grad et spil, der også spilles med hovedet – og styres ude fra bænken. I Holstebro er der problemer med begge dele.

At trænere betyder ekstremt meget i håndbold har Christian Dalmose været billedet på i flere år i TMS Ringsted. Den vanvittige mand jonglerer fremdeles smukt med små budgetter og ukendte spillere i sin trup. Og det virker.

Min bekymring skal rettes nu mod det midtsjællandske. Dalmose har meddelt sin afgang efter denne sæson. TMS Ringsted uden Dalmose er som en hotdog uden pølse. Altså en kradser, som ingen gider spise. Må klubbens ledelse finde en dygtig afløser, så TMS kan fortsætte med at levere resultater over den sunde fornuft.