Håndbold

Joken er ikke længere en joke

TV 2 SPORTs håndboldekspert Bent Nyegaard har taget temperaturen på bredden af dansk herrehåndbold - og den er bred.

De sidste par år har jeg - og andre ligesindede såkaldte eksperter – underholdt med, at det danske herrelandshold kunne optræde i op til tre udgaver og stadig klare sig blandt verdens top otte.

Sådan lidt jokeagtigt, men så sandelig også med tag i realiteternes barske verden.

Den sidste udgave af Golden League-formatet gav yderligere næring til den diskussion.

Jeg var meget imponeret over landsholdets præstationer mod Norge, Spanien og Frankrig. Især søndagens afsluttende kamp mod de tonstunge og fysisk skræmmende franske olympiske mestre lover godt for fremtiden.

Hvis du, kære læser, slår et slag forbi mit bud på Danmarks landshold nummer 3, vil du se, at hovedparten af det hold spillede lige op med et fransk landshold, der smed alle ressourcer ind for vinde kampen.

Det er der flere grunde til.

Før Danmarks kamp mod Frankrig talte jeg med den norske målmandslegende Steinar Ege, og med et smil konstaterede han, at det nok ikke gik helt galt for Danmark, når de fire bedste danske målmænd spillede i klubber som THW Kiel, SG Flensburg-Handewitt, HBC Nantes og SC Magdeburg.

Jeg gengældte naturligvis legendens brede mundvig og konstaterer, at Ege selvfølgelig har en vigtig pointe. De danske landsholdsspillere er i klubber, hvor dagligdagens krav er enorme, og hvor læringen for det meste er, at kun sejre tæller.

Alt på arbejdsmarkedet – og således også i markedet for håndbold – drejer sig om kompetencer, og det gælder både de faglige og sociale.

Franske stjerner blev tøjlet af danske reserver

Én ting er at besidde dem, en helt anden ting er at få dem foldet ud, og lige netop det har duoen Nikolaj Jacobsen og Henrik Kronborg helt specielle evner udi.

På rekordtid lykkedes det d’herrer at få flækket et gedigent og kvalitativt forsvar op at stå på trods af, at netop defensivens altoverskyggende figur, Henrik Møllgaard, fik sig et velfortjent hvil.

Ikke alt var fryd og gammen, men Jacob Lassen, og sågar Jacob Holm, kunne pludselig holde stand mod både N´Guessan, Remili og Mem.

Angrebsspillet nuanceres hele tiden med respekt for, at det naturligvis er forskelligt, hvordan spiltyper som Lassen og Kirkeløkke skal sættes i scene. Ligeledes lykkedes det – selv om det krævede et par Jacobsenske raserianfald – at få fremvist den bedste udgave af Michael Damgaard.

Ungdommen er garanti for fremtiden

Denne sidste udgave af Golden League så ved landsholdsudtagelsen ud til at skulle omhandle den kommende og mere end lovende unge generation.

Sådan kom det desværre ikke til at gå. Af forskellige årsager kom Thomas Arnoldsen, Aron Mensing og Mads Hoxer slet ikke i aktivitet, og Simon Pytlick måtte nøjes med kampen mod Norge og en halvleg mod Spanien.

De tre ungersvende Arnoldsen, Hoxer og Pytlick puster allerede spillerne på mine tre landshold i nakken.

Det er svært ikke at være storoptimist for mulighederne for dansk herrehåndbold de kommende mange år.

Ikke mindst fordi det, der startede med en joke, efterhånden ser ud til at have realismens faste grund under fødderne.

Afgående norsk landstræner tager ugens notabene

Ugens notabene går til Christian Berge. I sine otte år som landslagssjef løftede han norsk herrehåndbold til nye højder. Sølvmedaljer i 2017 i Frankrig, sølv igen i 2019 i Danmark og endelig en bronzemedalje på hjemmebane i 2020.

Guldet skulle ikke være den sympatiske Berges lod, men han gav sit hold så mange og nye dimensioner, at det på et tidspunkt var lige ved at kunne klare sig i konkurrencen med de monsterpopulære norske håndboldjenter.

Så langt kom det aldrig, og i jagten på de ultimative guldmedaljer blev landslagssjefen ramt af flere ting. Hans mandskab anført af Sander Sagosen blev efterhånden læst, og den gode Berge glemte at udvikle.

Forsvarsvarianter var en mangelvare, ligesom alt for meget blev lagt i hænder og ikke mindst fødder på Sagosen.

7 mod 6-spillet sagde han på forhånd fra. Lad mig lige i den forbindelse konstatere, at Berge har lidelsesfæller i den disciplin, der altså aldrig blev en del af den norske spilstrategi.

Forude venter Kolstad-projektet, hvor jeg foreløbig har hørt en hel masse om mange penge, men ellers har det været sparsomt med oplysninger om yderligere tiltag.

Christian Berge får noget at se til i en dårlig norsk liga, der helt og aldeles styres af Elverum Håndbold. 23 kampe og 46 points er det blevet til. Plusscoren er på 218 og tegner et meget godt billede af den virkelighed, Berge og Kolstad Håndbold skal være med til at præge.

Enhver leder vil gerne overlade en driftig og udviklingsorienteret virksomhed til sine efterfølgere.

På trods af de fornemme resultater undervejs, frygter jeg for, at Christian Berge ikke lykkedes med at gøre netop dette.

Derfor bliver det et foreløbigt farvel til Norge i håndboldens absolutte top.