Håndbold

Øvelse gør mester

TV 2 SPORT bringer hver mandag en klumme om de seneste begivenheder i håndboldens verden.

'Usus magister est optimus'. 'Übung macht den Meister'. Kært barn har mange navne, og som gammelsproglig student ved jeg, hvad det vil sige at gentage, terpe og blive tosset i hovedet over de latinske bøjningers univers.

Mester blev jeg aldrig, men lærte dog undervejs, at øvelse betaler sig.

De danske elitedommere og deres håndlangere på sidelinjen - observatørerne - er i gang med samme proces. De øver sig som bare pokker, og det skal være min påstand, at det nytter.

De har virkelig leveret varen

Bent Nyegaard

Jeg iagttager en glædelig udvikling, hvor fløjtenisters bundniveau er hævet betragteligt, og hvor det enkelte pars vurderinger ikke adskiller sig væsentligt fra hinanden.

For spillere og trænere er dette helt og aldeles afgørende. De vil vide, hvordan vurderingerne er i forhold til essentielle niveauer som hvor meget fysik, der tillades i forhold til de mange stregspilssituationer, opbakningsmomenter på både back og fløj og masser af andre af spillets elementer.

Vejen hertil har været belagt med gråd og tænders gnidsel, rødglødende træneransigter og evindelige diskussioner om dommerne og deres uduelighed, inden der endelig fandtes lys for enden af den mørke tunnel op til sæsonstarten.

De fremsynede koryfæer - IHF-observatører Bjarne Munk Jensen og Jørn Møller - opfordrede Dansk Håndbold Forbund og håndboldens Divisionsforening til at finde penge til Projekt Professionalisering af de danske dommere.

Som så, så gjort. En elitedommertrænergruppe blev dannet. IHF-observatør og regelfortolker Jørn Møller, tidligere topdommer Martin Gjeding og Peter Bredsdorff-Larsen var de udvalgte få, og de har virkelig leveret varen.

Seminarer for de mange og indimellem for de få. Videoklip med kommentarer om hvorfor og hvorfor ikke. Med udgangspunkt i standardsituationer, kritiske situationer og ikke at forglemme den lynhurtige stillingtagen til kendelser, som mange har set og diskuteret i forbindelse med tv-kampe.

Data har undervejs bevist, at det ikke bare er noget, jeg opfinder. Dette med ensartetheden. Eksempelvis var der tidligere fem gange så mange straffekast til forskel på dette og hint par. Nu er den forskel nede på 1,8.

Kommunikation og læring flytter kendelsesbjerge netop nu.

12 dommerpar og 10 observatører bliver på - næsten - daglig basis fodret med vurderinger af både egne og kollegers gøren og laden.

Alt deles med interessenterne. Klubber, ledere, trænere og såmænd også kommentatorer og eksperter på TV 2.

Alle bliver vi klogere.

Danmark er foregangsland, og Projekt Professionalisering følges tæt af både IHF og EHF, der ønsker video-proof med mere som en afgørende del af EM, VM, OL og Champions League.

Til gengæld står det skralt til hos mange af de store håndboldnationer. Verdens største - DHB - det tyske håndboldforbund - er et udviklingsland i forhold til at uddanne deres dommere, og det kan ses på præstationerne i Liqui Moly HBL - den tyske bundesliga - hvor dommerniveauet er er enormt uensartet.

Spanien er ej heller med på udviklingsvognen, ligesom jeg ikke hører professionaliseringstiltag fra vore nordiske brødre i Sverige, Norge, Island og Finland.

Til gengæld er der lidt i gang i Frankrig, hvor den tidligere formand for dommerudvalget under IHF, Ramon Gallego, hersker med de franske opmænd.

Godt begyndt er som bekendt kun halvt fuldendt.

Spillet håndbold udvikler sig dynamisk. Nye regler hører til dagens orden. Fra næste sæson bliver farten sat yderligere op, når bolden kan sættes endnu hurtigere i gang efter scoring. Fysikken bliver med garanti ikke mindre de kommende år, og jeg har virkelig et par høner eller tre at plukke med d’herrer dommere.

Mit håndboldhjerte smerter virkelig, når jeg skal acceptere SÅ mange scoringer, hvor de for mange skridt igen-igen tillades. Spillet er langsomt, men sikkert, blevet gjort til et duel-spil, hvor antallet af skridt meget naturligt er altafgørende. Snart er vi jo færdig med at diskutere, om fire skridt er for mange, eller om fem går an.

Mit håndboldhjerte bløder, når jeg skal acceptere SÅ mange scoringer, hvor fod, fødder eller andre kropsdele tydeligvis befinder sig i det felt, hvor jorden brændte, da vi legede i skolegården. Her var ingen kære mor, skulle jeg hilse at sige. Færdig-ud-væk var skolegårdens stramme parole.

Mit håndboldhjerte kan ikke klare, at diverse holdledere snarligen skal have mere end tre reservetrøjer for at få holdets stregspillere trøjeklar igennem en kamp.

Kommer tid, kommer råd.

Foreløbig glæder jeg mig over den flotte udvikling og begyndende professionalisering, som Elitetrænerdommergruppen og dens arbejde har været med til at skabe.

Øvelse gør i sandhed mester.

Ugens notabene - og det er ét af de helt store - går naturligt til Team Esbjerg og holdets fornemme indtog på den allerstørste scene for klubhåndbold.

EHF Final 4 er en milepæl for dansk kvindehåndbold. Ikke mindst i forhold til det format, under hvilket turneringen afvikles anno 2022.

Aldrig har det været sværere end nu. 18 kampe skal afvikles med rejser på kryds og tværs i Europa, hvis man ønsker at være en del af det fineste europæiske selskab.

Reistad og Co. ikke bare kvalificerede sig kvartfinalerne, men gjorde det gennem at blive puljevinder, der betød vestjysk overspring i ottendedelsfinalerne og altså direkte til mødet med CSM Bucuresti.

Imponerende og på trods af lidt frihed i et enormt strabadserende program, der har godtgjort, hvor langt Jesper Jensen og Team Esbjerg er nået, siden de startede deres samarbejde tilbage i 2017.

Det slutter ikke her. Henny Reistad har prøvet det hele før. Vandt det eftertragtede trofæ sidste år med sin daværende klub Vipers Kristiansand. Selvfølgelig blev det unge stjernefrø også kåret til turneringens MVP.

Hun bliver garanten for, at Team Esbjerg har en rigtig god mulighed for også at vinde dette års Champions League.

Heller ikke her stopper det.

Jesper Jensen og hans udvalgte vil være kandidater til de kommende års udgaver af EHF Final 4, og det vil have alverdens brydning for dansk kvindehåndbold.