Håndbold

Bjerringbro-Silkeborg er klar til semifinalen

Med en sejr på 27-24 mod Skanderborg Aarhus er Bjerringbro Silkeborg videre til semifinalen i herrernes håndboldliga.

Bjerringbro-Silkeborg viste sig stærkest i de afgørende momenter mod Skanderborg Aarhus i den femte slutspilskamp, og med 27-24 tager de to point – og en semifinaleplads – med hjem fra den vigtige kamp i Aarhus.

Resultatet betyder, at Bjerringbro-Silkeborg er tre point foran netop Skanderborg Aarhus inden sidste spillerunde, og dermed er de altså sikre på en plads i semifinalen.

Herre Håndbold Ligaen

Herre Håndbold Ligaen
PositionHoldnavnKVUTFI+/-P
1282521929794+13552
2282314931808+12347
3281819810751+5937
4281729800775+2536
52816111846805+4133
62814113833831+229

Dermed kender vi tre ud af fire semifinalister i herrernes håndboldliga. I BSH's gruppe har grundspilsvinderne allerede sikret videre avancement, og de gulblusede fra GOG kan også sikre gruppens førsteplads, når de møder Ribe-Esbjerg på tirsdag.

I den anden gruppe er de forsvarende mestre fra Aalborg klar til en ny semifinale, mens Skjern og Mors Thy fortsat kæmper om den anden plads i medaljekampene.

Skanderborg Aarhus Håndbold vs. Bjerringbro-Silkeborg
24-27
(11 - 13)
Topscorer
HoldSpiller(e)Mål
Skanderborg Aarhus HåndboldThomas Arnoldsen5 mål
Bjerringbro-SilkeborgJacob Lassen6 mål
Udvisninger
HoldUdvisninger
Skanderborg Aarhus Håndbold5
Bjerringbro-Silkeborg3

Sådan forløb kampen (Ritzau)

Kampens betydning og holdenes indgående kendskab til hinanden så ud til at være faktorer i en forholdsvis låst, fysisk og uskøn første halvleg.

Begge mandskaber sled med at finde åbningerne offensivt, men frem mod pausen åbnede opgøret lidt mere op.

Uden at sprudle vendte Bjerringbro-Silkeborg vendte 4-6 til 9-7 på fem stærke minutter, og selv om Skanderborg-Aarhus kæmpede sig tilbage, førte udeholdet også 13-11 ved pausen efter en dyr fejlpasning af hjemmeholdet i sidste minut.

Bjerringbro-Silkeborg holdt fast i sin føring i starten af anden halvleg og var foran 18-15, inden Skanderborg-Aarhus slog til på fire gyldne minutter og fik udlignet til 19-19, hvilket prompte fik BSH-træner Patrick Westerholm til at smide timeoutkortet.

Herefter fulgte en stillingskrig, hvor Skanderborg-Aarhus virkede til at være bedst kørende.

Opgøret var længe på vippen, men i kampens afgørende minutter trådte især backprofilen Jacob Lassen og keeper Johan Sjöstrand i karakter for udeholdet.

For da afgørelsen faldt, strålede Jacob Lassen med tre scoringer og keeper Johan Sjöstrand med flere store redninger.

Bjerringbro-Silkeborg vendte 22-23 til 27-24 og bookede sin plads i semifinalerne.