Håndbold

Stort Esbjerg-kup i semifinalen

Team Esbjerg var bagud i stort set hele kampen. Alligevel er klubben klar til DM-finalen efter en sejr over Viborg.

Esbjerg kom først foran, da der var få minutter tilbage af den anden DM-semifinale mod Viborg.

I størstedelen af kampen var Esbjerg bagefter både spillemæssigt og på måltavlen, og derfor var det noget af et kup, der endte Esbjerg i finalen.

- Vi spiller ad helvedes til, men vi kæmper røven ud af bukserne. Kæmpe cadeu til Viborg og Anne inde i målet. Hun stod godt, siger Esbjergs målmand Rikke Poulsen.

- Jeg synes langt hen ad vejen, at Viborg havde fortjent at stå i finalen. Havde de ikke spillet to kampe i weekenden, havde de nok også spillet sig videre, siger Esbjergs træner Jesper Jensen.

Viborg HK vs. Team Esbjerg
28-29
(18 - 14)
Topscorer
HoldSpiller(e)Mål
Viborg HKLine Haugsted8 mål
Team EsbjergHenny Ella Reistad9 mål
Udvisninger
HoldUdvisninger
Viborg HK2
Team Esbjerg2

Onsdagens anden DM-semifinale endte som en enormt tæt og intens duel, efter Viborg ellers var kommet fremragende fra start.

Hjemmeholdet spillede rigtigt godt, og gang på gang havde Esbjerg-spillerne svært ved at følge med i forsvaret.

Gæsterne stod langt fra hinanden, og Viborgs pauseføring på fire mål kunne snildt have været større, erkendte Vilde Ingstad efter første halvleg.

Samtidig stod Anna Kristensen en stor kamp i Viborg-målet. Hun gik til pause med en redningsprocent på 43 og en føring på 18-14.

Anna Kristensen har stået en flot kamp indtil nu. Video: Jonas Kjærsgaard

Efter pausen åd Esbjerg sig stille og roligt ind på Viborg.

Med mindre end ti minutter tilbage fik Viborg-profilen Line Haugsted revet sin skulder af led, hvilket sendte hende ud i resten af kampen, og fire fire minutter før tid udlignede gæsterne til 27-27.

Landsholdsspilleren får revet skulderen af led. Video: Jonas Kjærsgaard

Det var første gang, de to hold var helt lige, siden de indledte kampen med 0-0 på tavlen.

Kort efter kom Esbjerg foran med 28-27 - deres første føring i kampen. Den blev straks udlignet, inden Esbjerg igen kom foran i sidste minut.

Denne gang formåede forsvaret at holde stand, og trods en afslutning med syv mod seks magtede Viborg ikke at spille sig til en ordentlig chance.

Derfor kunne Rikke Poulsen relativt let redde kampens sidste afslutning og dermed sende Esbjerg i DM-finalen efter et stort kup i Viborg.