Hvis alle bare var som Højlund
TV 2 SPORT bringer hver mandag en klumme om de seneste begivenheder i håndboldens verden.
Jeg elsker Mie Højlund.
Håndbold-elsker, må jeg hellere tilføje.
Se hendes drive på en håndboldbane. Hendes fodskifte, hendes teknik, hendes mod, hendes vision. Fed udstråling. Hun vil score, hun vil vinde. Jeg sidder altid med følelsen af, at Mie Højlund forærede alt i sejrens og holdets tjeneste.
Og når hun så er færdig med at være dygtig, stiller sig hun op og oser af eftertanke og åbenhed. Hvis Mie Højlund er skuffet over en holdkammerat eller sin træner, så kan du både se og høre det. Hun har dog mig bekendt aldrig kylet nogen under bussen eller fremstået som en dårlig taber. Dels fordi hun er usædvanligt veltalende. Og så er hun ordentlig – også i nederlagets stund.
”Jeg er indebrændt… Vi finder ikke modtræk…vi taber lidt til os selv i dag.”
- Mie Højlund i sekunderne efter nederlaget til Herning-Ikast i første DM-semifinale.
En uge senere:
”Det sidste stykke tid har jeg kæmpet med mit drive på banen… det har handlet om mig selv og mit mentale mindset… jeg har haft for høje forventninger til mig selv… en mental træner har hjulpet mig godt på vej.”
- Mie Højlund få minutter efter sine 12 mål i DM-finalen mod Team Esbjerg.
Det kan selvfølgelig også være dårlige spørgsmål i ny og næ, men jeg hører alt for ofte sportsfolk stikke kedelige plader i interview. Automat-svar, der emmer af, at de ikke rigtigt gider.
Det er dem, der tror, at de taler til en journalist uden at have fattet, at de jo taler til den håndboldfan ude i stuen eller ved avisen, hvis interesse i håndbold i høj grad finansierer spillerens løn.
Dem med den store personlighed skiller sig ud. Derfor er Mie Højlund noget særligt i dansk kvindehåndbold. Man gider altid at høre på hende. Mie Højlund er bare forbandet god til at være Mie Højlund. I en verden pumpet op med mental plastik, kan ægtheden ved en person som Mie Højlund ikke hyldes nok.
Notabene 1
Vi bliver i sporet med elitehåndboldspillere, der fortjener ekstra anerkendelse.
Hvor er det langt, langt ude, at jeg her bruger plads på at hylde en mand, blot fordi han har delagtiggjort os i retningen for hans kærligheds-kompas.
At Lemvig-spilleren Jacob Hessellund synes bedre om Paul end om Pauline, er i princippet uendeligt ligegyldigt for dig, mig og din nabo at vide. Men i 2022 er det alligevel af ekstrem vigtighed, at den professionelle håndboldspiller trådte frem med sin historie. Sikke et mandfolk.
Når det en dag ikke længere er en historie, at en mandlig elitehåndboldspiller har følelser for mænd, vil Jacob Hessellund stå som en endnu større helt end han gør lige nu.
Her en uge efter offentliggørelsen har jeg hørt, at lutter anerkendelse og kærlighed er væltet ned over Jacob Hessellund siden.
Notabene 2
Orker næsten ikke endnu en runde i struktur-debatten, men må alligevel hejse et flag.
Skal hver enkelt mål, hver eneste tackling, hver eneste kendelse i en DM-semifinale og finale ikke være vigtig?
I det nuværende format bliver Skjern ikke ekstra straffet for at tabe med 10 mål i Gudme. Viborg stoppede med at spille kort inde i 2. halvleg mod Herning/Ikast og tabte med 1000 mål. Det var ligegyldigt. Nederlaget var ikke, men størrelsen var.
Det perfekte format findes ikke, og jeg står ikke på Speakers Corner og tordner mod genindførelsen af målforskel. Det er bare ikke i produktets interesse, når 30-40 procent af de største kampe ender som ren kosmetik. Når en håndboldkamp træder vande, er det en ufattelig kedelig sportsgren.
Sidste pip: Spillere og trænere i Odense Håndbold og Team Esbjerg: Tak for to unikke DM-finaler. Wauw, et niveau. Trist, at den fantastiske fest skal slutte tirsdag aften til den afgørende kamp.