Håndbold

Aalborg klar til DM-finalen

For fjerde sæson i træk er Aalborg Håndbold klar til DM-finalen.

De vandt guld i 2019, 2020 og 2021, Aalborg Håndbold.

Og i år kan de gøre det igen. Onsdag aften sørgede den danske storklub for at indløse billet til DM-finalen med en sikker udesejr over Bjerringbro-Silkeborg.

Hjemmeholdet var ellers foran et godt stykke inde i 2. halvleg, men da det skulle afgøres var de forsvarende mestre stærkest.

- Det betyder alt for vores hold. Alle kan godt se, vi slider lidt i det lige nu - men man skal ikke tage fejl af kulturen, vi er glade for at være tilbage, siger Aalborg-profilen Henrik Møllgaard.

Aalborg Håndbold vandt det første på hjemmebane med 24-22, og da de onsdag aften fulgte op med endnu en sejr, er der ikke behov for en tredje kamp.

I finalen skal nordjyderne møde enten GOG eller Skjern. De spiller den afgørende kamp lørdag.

I onsdagens kamp kom BSH bedst fra start og foran 6-4, men Aalborg scorede derefter fem mål i træk til 9-6-føring.

Aalborg kunne dog ikke holde føringen til pause, hvor BSH var foran 12-11 efter et kontrastød i de sidste sekunder.

Hjemmeholdet var længe godt med i kampen i anden halvleg og kom foran 16-14. To mål blev dog den største føring til BSH i kampen, og det er sjældent nok mod et evigt kæmpende Aalborg-mandskab.