Håndbold

Danmark har det bedste kvindelandshold i 20 år

TV 2 SPORT bringer her en klumme i anledningen af landskampen mod Slovenien, der spilles torsdag aften.

Danmark har lige nu det bedste kvindelandshold i håndbold i 20 år!

Okay, rolig nu, Mester Jakel, kan den matematik- og historiestærke håndboldlæser med rette replicere. Vandt Danmark ikke OL-guld og EM-sølv i 2004 - altså for 18 år siden?

Korrekt, men 2021/2022-sæsonen er faktisk den med færrest nederlag i 20 år. Vinder Danmark også torsdagens landskamp mod Slovenien i Horsens, runder man sejr nummer 17 ud af 18 mulige i denne sæson. Det er lidt mere end bare nydeligt.

Jeg minder tillige om, at det eneste nederlag i 2021/2022 var til netop Frankrig. I VM-semifinalen. Med ét sølle, latterligt mål.

Dan Philipsen, håndboldredaktør TV 2 SPORT

Og lad os så få nogle påstande på den – indrømmet – lidt for kække indledning på dette skriv. For selvfølgelig var OL-guldholdet fra Athen med Katrine Fruelund, Karin Mortensen og Rikke Skov da bedre.

Mentalt stærkt landshold anno 2022

Jeg tillader mig alligevel at skovle min begejstring for 2022-landsholdet ud over jer. Min tro på dette landshold blev ikke genfødt i den tomme Boxen og EM-semifinalen i 2020. Ej heller, da der endelig hang metal om halsen på spillerne for et halvt år siden ved VM i Spanien.

Nej, jeg blev først endegyldigt overbevist her i foråret. I Oras Mioveni (ja, det er et bynavn) og Graz. I marts og april. EM-kvalifikationskampene på udebane mod Rumænien og Østrig var noget af det stærkeste, jeg husker fra landsholdet.

Det kan forekomme mystisk med disse nedslag. Et rumænsk hold, der langt fra er så skræmmende som tidligere, og Østrig uden for verdens top 20. Dem skal VM-bronzevinderne vel kunne slå.

Det var måden, hvorpå holdet gik til de to opgaver. Jeg har fulgt dette landshold længe nok til at have oplevet grufulde præstationer i netop sådan nogle kampe. Mentale udfald og elendig kvalitet har i alt for mange år været den usikre følgesvend, der før eller siden altid stak fjæset frem og mindede os om hvorfor Danmark i så lang tid har været væk fra verdenstoppen.

Men i de to kampe var der ingen spøgelser. 6-2 efter 10 minutter i Rumænien og 12-6 efter 17 minutter i Østrig. Koncentration og et vidunderligt udtryk skød op af mulden fra første sekund. Og derfra var der ingen pjat.

Danmark har fået et bundniveau, der er et internationalt tophold værdigt. Nu skal jeg ikke bilde jer ind, at Danmark står lige oppe i nakken på Norge og Frankrig, fordi Sandra Toft og co. i denne sæson har slået Færøerne x 2, Rumænien x 2, Østrig x 2, Ukraine x 2, Tunesien, Sydkorea, Congo, Ungarn, Tjekkiet, Tyskland, Brasilien og Spanien. Men Danmark er kommet overraskende tæt på de to storesøstre i verdenstoppen på meget kort tid.

Jeg minder tillige om, at det eneste nederlag i 2021/2022 var til netop Frankrig. I VM-semifinalen. Med ét sølle, latterligt mål.

Jesper Jensens aftryk

Hvem skal så tillægges æren for landsholdets udvikling?

”En sejr har mange fædre, mens nederlaget er forældreløst”.

Sagde John F. Kennedy virkelig det? I 2022 havde det rabiate udtryk kostet ham jobbet i Salling Group, for sejre kan vel også have mange mødre, ik?

Jeg underkender på ingen måde de mange fremragende spillere på det danske kvindelandshold. Sikke en udvikling, de har taget. Højlund, Reinhardt, Iversen, Haugsted osv.

Men den største del af æren skal altså alligevel gå til en mand. Jesper Jensen er heldigvis ikke uden fejl. Men jeg tæller ikke mange i hans tid som landstræner. Et forsmået interview i nederlagets stund efter bronze-kampen mod Kroatien i 2020 er tæt på den eneste ridse i hans landsholds-lak. Og den er lille, for vi har vel alle mistet overblikket og formatet i korte eller lange sekvenser, når noget er gået os imod.

Jesper Jensen har været tydelig i både spillestil og krav. Han har foretaget den nødvendige oprydning og tydeligvis fået ryddet op i den kultur, som forgængerne Jan Pytlick og Klavs Bruun Jørgensen konstant havde boende et eller andet sted på hotelgangen.

Og derfor står Danmark i dag med det bedste landshold i…….18 år.