Håndbold

Se regnestykket: Skatteregel kan spare Aalborg for millioner i Mikkel Hansen-aftale

Den såkaldte forskerordning er helt afgørende, når de danske sportsklubber skal tiltrække de største stjerner.

Eksempler er der nok af.

Morten Olsen tog til udlandet i 2010 - kom hjem 10 år senere i 2020.

Jesper Nøddesbo drog ud i 2007 - vendte hjem i 2017.

Mandag havde Mikkel Hansen første arbejdsdag i Aalborg Håndbold efter 10 år i franske Paris Saint-Germain, og næste år vender store profiler som Niklas Landin, Rasmus Lauge og Henrik Tot Hansen hjem til dansk håndbold og henholdsvis Aalborg, Bjerringbro-Silkeborg og Mors-Thy.

Alle efter 10 år eller mere uden for Danmarks grænser.

Det betyder, at de kan blive ansat på den danske 'forskerordning', som giver virksomheder mulighed for at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft fra udlandet på en lukrativ aftale, hvor de kun skal betale 27 procent i skat. Hvis medarbejderen vel og mærke tjener mindst 70.400 kroner i gennemsnit om måneden.

Mange opfatter det sådan, at det er brugeren af ordningen – i dette tilfælde Mikkel Hansen – som opnår en fordel, men reelt er det arbejdsgiveren, som gør det

Henning Boye Hansen, skatteekspert og chefkonsulent hos revisorselskabet BDO

Kun personer, der ikke har boet i Danmark de seneste 10 år, kan komme på ordningen, som blev indført første gang i 1992 og siden er blevet tilpasset flere gange. Oprindeligt var den slet ikke tiltænkt sportsklubber, men de har brugt den flittigt alligevel.

Ifølge tal fra Skattestyrelsen var 156 personer i sportsverdenen sidste år ansat på forskerordningen. Heraf var 126 inden for fodbold, mens 27 var i håndboldens verden.

Herunder kan du se, hvor mange personer i sportsverdenen der har været på forskerordningen de seneste 15 år. Øverst i boksen kan du klikke dig rundt mellem forskellige sportsgrene.

Og ordningen er helt afgørende for danske håndboldklubbers mulighed for at tiltrække sportens største stjerner til den danske liga.

- Det er ingen hemmelighed, at det er en kæmpe fordel, erkender Aalborg Håndbolds direktør Jan Larsen.

- Det er jo - hvis det er nogen, der har den kvalitet, at de kan komme hjem på forskerordning - et bedre regnestykke for os at gøre det på den måde. Fordi spillerne skal betale mindre i skat simpelthen, forklarer Jan Larsen til TV 2 SPORT.

Kan vi stille det så hårdt op, at Aalborgs håndboldhold ikke havde set ud, som det ser ud nu, hvis den ordning ikke fandtes?

- Det kan du faktisk have en pointe i, ja. Det kunne sagtens have været en anderledes verden, hvis det var. Forskerordningen er vigtig for sportsklubber for at kunne rekruttere de største profiler til klubben. Den gør det selvfølgelig nemmere. Det siger sig selv, siger Jan Larsen.

Kan spare millioner

Et regnestykke viser da også, hvor stor en fordel ordningen er for klubberne - og spillerne.

Selv om Mikkel Hansens kommende løn i Aalborg er hemmelig, ved vi med sikkerhed, at den danske landsholdstjerne - fordi han er på forskerordning - får minimum 70.400 om måneden og altså 844.800 om året. Ifølge kilder med indsigt i lønninger i håndboldsporten er Mikkel Hansens løn formentlig langt større og skal tælles i millioner.

Og jo større lønnen er, jo mere sparer klubberne - i dette tilfælde Aalborg - på grund af forskerordningen. Det viser et regnestykke, som skatteekspert og chefkonsulent Henning Boye Hansen fra revisorselskabet BDO har lavet for TV 2 SPORT.

Hvis Mikkel Hansen for eksempel skal have én million kroner udbetalt netto om året, sparer Aalborg Håndbold cirka 540.000 kroner på, at spilleren er ansat på forskerordningen i stedet for efter de "almindelige" skatteregler med topskat.

Er nettolønnen to millioner kroner, vil besparelsen være cirka 1.160.000 kroner om året for Aalborg.

Henning Boye Hansen understreger, at beregningerne er forsimplede, fordi mange ting afgør den enkeltes skatteprocent. Eksempelvis om du er gift eller medlem af folkekirken. Men det grundlæggende facit er der ingen tvivl om.

- Jo højere hans nettoløn er, jo mere sparer klubben ved, at han kan bruge forskerordningen, forklarer Henning Boye Hansen til TV 2 SPORT.

Fordelen ligger hos klubben

Og netop nettolønnen er ofte det afgørende for spillere, der kommer til Danmark fra udlandet.

- De fleste spillere taler i nettokroner, når vi snakker løn. De er sådan set ligeglade med, hvad de skal betale i skat. Så er vi jo nødt til at regne baglæns, forklarer Aalborg-direktør Jan Larsen.

Derfor er forskerordningen ofte en større fordel for klubberne end for spilleren, understreger skatteeksperten.

- Mange opfatter det sådan, at det er brugeren af ordningen - i dette tilfælde Mikkel Hansen - som opnår en fordel, men reelt er det arbejdsgiveren, som gør det, understreger Henning Boye Hansen.

En af de spillere, der gennem årene er vendt hjem til Danmark på forskerordningen, er den tidligere landsholdspiller Claus Møller Jakobsen, som i dag er ansat som ekspert på TV 2 SPORT.

Han mener, at forskerordningen er en gevinst for dansk håndbold, fordi det giver mulighed for at tiltrække nogle af sportens største stjerner.

- Der er heller ikke noget i min moral, der siger, at det skulle være helt forkasteligt eller forkert. Vi er i underholdningsbranchen, og vi underholder en masse mennesker og skaber nogle fantastiske oplevelser ude i hallerne for det danske publikum. Jeg kan overhovedet ikke se problemet i det, så længe reglerne er, som de er, siger Claus Møller Jakobsen.

- Selvfølgelig er det noget, spillerne har med i ligningen, når de tænker på, om de skal hjem. Det ville være mærkeligt andet, vil jeg mene. Selv om du er blevet verdens bedste håndboldspiller tre gange, kan du altså stadig ikke leve resten af livet for de penge, der er kommet på kontoen i din karriere, understreger den tidligere landsholdsspiller.

Mikkel Hansen kan være på forskerordningen i op til syv år. Foreløbig har han underskrevet en treårig kontrakt med Aalborg Håndbold.