Håndbold

Favoritværdigheden er enorm, mener Nyegaard

Håndboldekspert Bent Nyegaard har taget et kig på de 14 hold i herreligaen og rangeret dem.

Det bliver Aalborg mod alle de andre i den nye sæson i HTH Herreligaen.

Det forudser i hvert fald TV 2 SPORTs ekspertkommentator Bent Nyegaard, der har nordjyderne som klar nummer et i sit bud på, hvor de 14 hold i herreligaen ender, når sæsonen slutter i maj 2023.

Der er mange hold, der med rette kan drømme og håbe om at komme med i den magiske top-8

Bent Nyegaard om HTH Herreligaen

- Jeg vil mene, at vi skal tilbage til tiden med AG København for at finde en større favorit til et dansk mesterskab. De er enormt store favoritter, mener Bent Nyegaard.

Sådan slutter holdene ifølge Bent Nyegaard

  1. Aalborg
  2. GOG
  3. Skjern
  4. Skanderborg Aarhus
  5. Bjerringbro-Silkeborg
  6. TTH Holstebro
  7. Fredericia
  8. KIF Kolding
  9. Ribe-Esbjerg
  10. SønderjyskE
  11. Mors-Thy
  12. Lemvig-Thyborøn
  13. Nordsjælland
  14. HC Midtjylland

Og det ikke er kun på grund af verdensstjernens Mikkel Hansens ankomst.

- De har fået et endnu bredere hold nu end i sidste sæson, hvor ressourcer måske var lidt knappe efter en lang og hård sæson hos de største profiler i finaleserien mod GOG. Mikkel Hansen og Mads Hoxer giver Aalborg endnu flere - meget kvalificerede - hænder, og samtidig har rival nummer ét fra Gudme mistet en markant del af deres stamme fra sidste sæson. Afstanden mellem de to hold er blevet større i Aalborgs favør, mener TV 2-eksperten, der dog stadig forventer masser af spænding i den nye sæson.

Ikke mindst i kampen om at komme med i slutspillet.

- Midterfeltet er enormt bredt, og der er mange hold, der med rette kan drømme og håbe på at komme med i den magiske top otte. Jeg tror, det bliver tæt helt til det sidste igen i år, forudser Bent Nyegaard.

Herunder kan du læse ekspertens gennemgang og analyse af alle 14 hold og få forklaringen på, hvorfor han spår lige nøjagtig dit favorithold den placering, han gør.

Nyegaards sæsonoptakt

Herreligaen 2022/23

1.

Aalborg Håndbold

Flere hænder, når det gælder

Sjældent har der været en større favorit til det danske mesterskab end Mikkel Hansen & Co.

Jeg får ikke cheftræner Stefan Madsen til at sige det, men jeg fornemmer på telefonens lyde, at han ikke er helt uenig.

Aalborg Håndbold skriver historie, når Mikkel Hansen forhåbentlig inden så længe slår sig i hartkorn med Palmarsson, Claar, Sandell, Hoxer, Møllgaard, ja rækken er uendelig, og netop derfor er favoritværdigheden af ganske enorm størrelse.

Cheftrænerens opgave bliver ikke mindre af at have flere hænder, og Madsen er da også klar over udfordringen.

Nu gælder det om at få spillere, der har spillet enormt mange minutter, til at være lige så effektive i færre minutter.

Ingen vil benægte – tror jeg – at Palmarsson, Sandell (sidstnævnte med en længere skadesperiode) og Felix Claar ikke havde det nødvendige overskud, da GOG for alvor bød de danske mestre op til dans.

Afhængigheden af Claars duelleren – statistikken fra finalen godtgør, at Bergendahl stoppede duel-virtuosen over 20 gange - var enorm og ødelagde mestrenes spil.

Stefan Madsen har læst teksten og ønsker en ændring af spillestilen, så ikke alt afhænger af evnen til at duellere. 

Den mulighed byder sig med en kvalitativt bedre udgave af Palmarsson. Mikkel Hansen behøver ikke yderligere præsentation, og Sandell og Hoxer byder op til masser af eksempelvis krydsspil med deres fart og flotte overblik.

Forsvaret er også under lup. Claar og Buster Juul kunne være en mulighed fremme i et 5:1-forsvar, vurderer Madsen.

Cheftræneren og hans assistent Arnor Atlason står foran en ledelsesmæssig meget kontant opgave:

Hold alle jeres stjernespillere glade og tilfredse på trods af begrænsede spilleminutter i perioder eller måske slet ikke at skulle agere i udvalgte kampe.

Med de internationale ambitioner, Jan Larsen & Co. har, bliver slitagen på spillerne enorm.

Lykkes Madsen og Atlason med projekt 'flere hænder, når det gælder', bliver det endnu en stor sæson for nordjyderne.

Det danske mesterskab kommer ikke i fare.

Aalborg Håndbold sætter sig på mesterskabstronen igen

Foto: Aalborg Håndbold

2.

GOG

Færre hænder, når det gælder

Rubrikken afspejler en simpel logik. Du kan ikke sige farvel til kvalitetsspillere som Mathias Gidsel, Oscar Bergendahl, Torbjörn Bergerud, Emil Lærke og så tro, at det danske mesterskab venter lige omkring det næste hjørne.

Ikke fordi de nytilkomne Tobias Thulin, Nicolai Pedersen, Laurits Legér, Henrik Jacobsen og Nejc Chete ikke har kvalitet. De har bare ikke det samme topniveau.

En kvartet - Morten Olsen, Simon Pytlick, Anders Zachariassen og Emil Madsen - bliver den firebande, cheftræner Nicolej Krickau skal sætte sin lid til i en sæson, der igen byder på store opgaver i Champions League.

Cheftræneren har gjort op med sig selv, at han skal være mere kynisk, når det gælder aflastningen af netop firebanden, og så skal hans 'nye hold' mentalt indstille sig på at tabe flere kampe end i den forgangne sæson, hvor Zachariassen & Co. fik imponerende 52 point af grundspillets 56 mulige, og i alle tre turneringer, holdet deltog i, ikke tabte én kamp på hjemmebanen i Gudme.

Sidste sæsons flotte forsvar er hårdt ramt. Det helt store omdrejningspunkt, Oscar Bergendahl, er draget mod syd, og hvor svenskeren i store perioder kunne håndtere større områder alene, bliver det nu mere et kollektivt forsvar, der skal forsøge at leve op til fordums styrke.

Her har Krickau allerede fået den første udfordring. Frederik Clausen var tiltænkt en stor rolle, men måtte forlade Super Cup-kampen mod Aalborg med en lårskade og er nu ude på ubestemt tid.

Ambitionerne er ikke ændret. Aalborg Håndbold - de store guldfavoritter - skal følges helt til dørs. Indtog i Final4 er et must, og så skal der kæmpes indædt for at komme videre fra puljespillet i Champions League.

Krickau får brug for sin kynisme, når han skal fordele sine ressourcer, for med det program kræver det en helt frisk firebande, når de store slag skal slås.

GOG vinder ikke guld, men en sølvmedalje er heller ikke at kimse ad.

Foto: GOG

3.

Skjern Håndbold

Kronborg er garant for medaljer

Rubrikken er måske strammet en smule, men fakta er, at sidst Henrik Kronborg – sammen med Ole Nørgaard – var træner i Skjern Håndbold, blev det til både guld, sølv og bronze.

Står det til hovedpersonen selv, hersker der ikke tvivl om, at medaljer også er målet for de kommende år.

I hvert fald har han fuld fokus på at give den gas fra start vel vidende, at point med over i slutspillet giver de største medaljemuligheder.

Det kræver en top-4-placering, men cheftræneren vil også gerne videre fra gruppespillet i European League, og selvfølgelig skal deltagelse i Santander Cup Final4 også sikres.

Kronborg glæder sig over et kuld af spillere, der har alle forudsætninger for være med i længere perioder og med stor mulighed for videreudvikling og dermed sikring af den kontinuitet, de fleste klubber efterspørger.

97-98-årgangen som Bergholt, Pettersen, Jönsson, Bonde, Haug kombineret med lysende talenter som Mygind, Rasmussen, Norlyk, der har årgang 00 og 02 som udgangspunkt.

Det hele hjulpet på vej af ældresektionen med Mikkelsen, Buric, Uth, brødrene Rasmussen, og så er Eivind Tangen endda ikke fyldt 30 endnu.

Cheftræneren er en detaljernes mester, og det meste træning går med at give spillerne de redskaber, der gør, at de gradvist bliver bedre til at agere i forhold til modstandernes gøren og laden.

Selvfølgelig også at udtænke hvilke elementer, der passer lige nøjagtig til den enkelte spillers kompetencer.

Med kun to stregspillere til disposition de kommende måneder – Sveinn Johansson døjer fortsat med en knæskade – trænes der også heftigt på et 5:1-forsvar med Lasse Uth fremme, så Bergholt og Buric kan få deres pauser.

Giv lige det danske landshold en tanke, og du vil vide, at det danske landsholds assistenttræner er tilhænger af spillet 7 mod 6.

Henrik Kronborg vedbliver at være garant for medaljer.

Skjern Håndbold snupper bronzemedaljerne.

Foto: Skjern Håndbold.

4.

Skanderborg Aarhus Håndbold

År to efter fusion

Statistikken siger flere gange med 3000 tilskuere i Ceres Arena og et par gange 17-1800 på Fælleden i Skanderborg.

Cheftræner Nick Rasmussen føler, at der er blevet taget godt imod projektet, der var udsat for en del kritik i begyndelsen.

På banen gik det fint. En fjerdeplads og point med over i slutspillet, hvor semifinaledrømmen til gengæld blev knust godt og grundigt.

Rasmussen erkender, at hans hold er udfordret på defensiven. Meget naturligt. Mathias Smed har været det totale defensive omdrejningspunkt, siden Ruder Konge var knægt.

Unge Thor Kristensen skal stadig afvikle mange centrale forsvarsminutter med Smeds tidligere faste makker, Kristian Bonefeld, og her står også nytilkomne Lars Mousing klar til at assistere. Ligesom der er flere, der kan bidrage på backpladserne, hvor Torben Petersen, Jonathan Mollerup og Arnoldsen gradvis får mere og mere erfaring.

Cheftræneren er også opmærksom på den regel om opgiverkast, der kan medføre en højere frekvens i kampene. Så opmærksom endda, at klubbens fysiske træner, Thomas Cortebeeck, har ændret i klubbens måde at håndtere løbetræningen på.

Nick Rasmussen er ikke i tvivl om, at den nye regel vil give flere kampe, der ender 32-30 end 28-26.

Han opfatter ikke sig selv som konservativ, men erkender, at der har været spillere, der har antydet, at når nu holdet råder over så suveræne 7 mod 6-spillere som Balling og Arnoldsen, så kunne det eventuelt være en idé at bruge lidt flere minutter på det.

Ellers er parolen som for de formodede tophold:

Fokus på at få point med over i slutspillet. Videre fra gruppespillet i European League og et stort ønske om at være en del af Santander Cup Final4.

Alt lykkes ikke her i livet, men Skanderborg Aarhus Håndbold får igen point med over i slutspilspuljen.

Medaljer bliver det ikke til, men en semifinale er heller ikke at kimse ad.

Årets træner og hans udvalgte bliver nummer 4.

Foto: Skanderborg Aarhus Håndbold

5.

Bjerringbro-Silkeborg Håndbold

Ambitionsniveauet er højt i BSH

Patrick Westerholm har altid været manden uden for mange bisætninger, således også når han skal beskrive forventningerne til den kommende sæson.

Guld er det fornemmeste, så det er målet. Hverken mere eller mindre. Som andre storklubber vil der altid være tre muligheder for store gevinster, nemlig turneringen, pokalen og det europæiske, der "for vores vedkommende drejer sig om Europa League, hvor vi endnu mangler den sidste kvalifikation", fastslår cheftræneren.

Westerholms fornemmelser er, at han og holdet står et bedre sted, end da han startede for et år siden.

Træningen er med høj kvalitet, og han har en gruppe af spillere med store ambitioner.

En grim skade har dog ødelagt humøret hos midtjyderne. William Bogojevic blev korsbåndsskadet for blot 14 dage siden, og det betyder 173 scoringer, der skal fordeles på andre hænder, og cheftræneren skjuler da heller ikke sin bekymring.

William er en speciel spiller, der kan lave mål ud af ingenting, og det er noget, enhver træner nyder. Samtidig er persongalleriet ændret en smule. Eksempelvis Peter Balling i stedet for Jacob Lassen, og det betyder en ændret spillestil. Knap så mange dueller og mere almindeligt presspil i kombination med det krydsspil, Westerholm er så stor tilhænger af.

Lyspunkter er der dog stadig nok af. Norske Thomas Solstad er kommet til. Tre års Champions League med Elverum. Anfører i selvsamme klub. En no shit norsk stregspiller af landsholdsformat. Han har gjort Lynggaard bedre, fordi stregspilleren nu får flere pauser, og så kan veteranen René Toft hellige sig de defensive pligter, hvor hans kompetencer fortsat er af højeste kvalitet.

Hvis Mads Kjeldgaard Andersen, den umiddelbare afløser for Bogojevic, finder den store sæson frem, bliver Solstad & Co. en ubehagelig modstander.

Cheftrænerens guld- og medaljedrømme indfries ikke i sæsonen 2022-23.

En 5.-plads går dog an for de ambitiøse midtjyder.

Foto: BSH

6.

TTH Holstebro

Respekt skal genfindes efter mareridtssæson

TTH Holstebro og cheftræner Søren Hansen står foran en afgørende og svær opgave, når den respekt, der tidligere var en selvfølge ved besøg i Gråkjær Arena, er pist væk efter sidste sæsons mareridt.

Murphys lov - hvis noget kan gå galt, går det galt - er den mest rammende beskrivelse, jeg kan komme på, når talen falder på Nikolaj Markussen & Co.'s sæson 2021-22.

Klub og træner har reageret. Det forsvar og det målmandsspil, der lod så meget efterspurgt, har fået et nyt look.

Forsvarsspecialisten Mathias Smed er hentet i Skanderborg Aarhus Håndbold, evigt fightende Miha Zvizej - nyudnævnt anfører - er skiftet fra Ribe-Esbjerg og skal bringe både fight og et værdisæt, hvor alle gør sig umage hver evig eneste dag.

Den vigtige målmandspost er også forstærket. Josip Cavar får nu assistance af den norske landsholdsmålmand Sander Heieren, og nok så vigtigt er Søren Rasmussen hyret ind som målmandstræner, og hermed bliver det i hvert fald ikke på manglende forberedelse eller kendskab til selv de mindste detaljer, der forhindrer de gode præstationer, vurderer en tilfreds cheftræner.

Skader er stadig en for stor del af dagligdagen. Johan Meklenborg ventes tilbage i november. Christoffer Cichosz måske slet ikke i sæsonen, men Søren Hansen vil langt hellere fokusere på dem, der kan spille.

Han glæder sig over gensynet med stortalentet Nikolaj Enderleit, der gerne skulle give mere albuerum til Nikolaj Markussen, der endnu ikke har præsteret på det niveau, alle ved, han kan.

Allan Damgaard har altid været vigtig for sit hold, og nu får han også mulighed for at bistå talentfulde Frederik Tilsted, der har vist masser af kvaliteter i sæsonoptakten.

Søren Hansen råder over et stærkt mandskab, der har kvaliteterne til at komme i det slutspil, det ikke var i nærheden af sidste sæson.

Modstanderrespekten vender tilbage.

TTH Holstebro får plads nummer 6.

Foto: TTH Holstebro

7.

Fredericia HK

Gudmundur er tilbage

GOG, Danmark og nu Fredericia Håndbold. Gudmundur Gudmundsson har en forkærlighed for dansk håndbold og har på afstand kunnet iagttage den enorme udvikling, den bedste danske liga har gennemgået.

Udviklingen er jo nærmest eksplosiv i både kvalitet og intensitet, konstaterer islændingen, der ikke lægger skjul på, at han i et stykke tid gerne har villet være en del af én af verdens tre bedste ligaer.

Starten har været succesfuld. Kristian Stoklund & Co. har fejet al modstand af banen, og cheftræneren glæder sig over den træningskultur, der hersker i klubben.

Fokus og intensitet er altafgørende, når der skal trænes godt, og når Gudmundsson ligefrem sammenligner træningskvaliteten med den i hjemlandet, ved mange, at så er klubben på rette vej.

Cheftræneren vil det hele. I slutspil og Final4, mens han samtidig erkender, at konkurrencen er benhård.

Vejene til det sjove går over en enorm bredde. 21 spillere til rådighed. Træner med en fast gruppe på 18. Bredden skal være vores styrke, lyder parolen, og spillets gudmundurske kendetegn er på ingen måde lagt på hylden.

Aggressivt, offensivt forsvar i kombination med sats på kontraspillet fraviges ikke.

Attraktiv håndbold for Gudmundsson starter med flot forsvarsspil, og nogle af de nye aktører har da også specialer udi i det defensive.

Reinier Taboada, James Junior Scott og Einar Ólafsson har alle ekstraordinære forsvarskompetencer. De to førstnævnte også med kvaliteter i angrebsspillet, mens Ólafsson, hvis far for øvrigt hedder Ólafur Stefánsson, nøjes med de defensive pligter.

Sidste sæsons cheftræner, Jesper Houmark, assisterer Gudmundsson, og islændingen er ikke sen til at dele roser ud.

Klubben tog et stort og flot skridt i sidste sæson og lykkedes med både at kunne håndtere en stor trup og samtidig spille sig i slutspillet. Det aftvinger respekt fra den erfarne træner.

Denne sæson bliver også med Fredericia HK i slutspillet.

Gudmundur Gudmundsson fejrer sin tilbagevenden med en 7.-plads.

Foto: Fredericia HK

8.

KIF Kolding

Historik og kultur i fokus

Danmarks mest vindende klub overhovedet, KIF Kolding, var en knivsæg fra at miste det fodfæste, der så flot har gjort klubben til et ikon i den danske håndboldhistorie.

Derfor er cheftræner Kristian Kristensen heller ikke i tvivl om, at det er alfa og omega at have fuldt fokus på både historikken og kulturen, og når det så er sagt:

Kig fremad og bær med dig, at intet - intet - er givet på forhånd.

Direktør, Christian Hjermind, selv en afgørende del af fortællingen om de gyldne tider, fortæller om en mulig vækstrejse på en million kroner årligt og med det helt klare mål at sikre KIF Kolding en plads i dansk håndbolds top-4.

Ting tager tid, således også i den fortættede kamp i toppen af dansk herrehåndbold.

7 mod 6-specialisterne Chris Jørgensen og Peter Balling er fortid, og cheftræner Kristensen råder ikke længere over de kompetencer.

Til gengæld landede der nærmest et privatfly på den korte rute fra Mors til trekantområdet, og det kan godt være, at det ikke var MH24, der steg ud af flyet, men mindre kan også gøre det.

Erik Toft og Sander Øverjordet – forrygende sæson, ikke blot med Mors-Thy, men også med internationalt gennembrud på det norske landshold, steg ud af privatflyet.

Jeg glemmer ikke Bjarke Christensen, der fik debut på det danske herrelandshold i den forgangne sæson. 210 mål med en effektivitet på 76,6 procent i ligaen aftvinger respekt.

Cheftræner Kristensen har ikke løst fraværet af Balling. Meinby og Svane bliver de umiddelbare svar, og det er et minus, der skal matches med plus et andet sted.

Måske i målet, hvor Tim Winkler har fået en legekammerat i Magnus Brandbyge, der ifølge cheftræneren kunne være en ung udgave af Kevin Møller.

Bliver det til virkelighed, står traditionsklubben et ualmindeligt godt sted på én af spillets vigtigste positioner.

KIF Kolding når lige nøjagtig slutspillet.

Plads nummer 8 tildeles Toft & Co.

Ikke mindst fordi klubbens historie og kultur er i førersædet.

Foto: KIF Kolding

9.

Ribe-Esbjerg HH

Kamp om pladserne

Klar strategi. Flere spillere – 18 – mere kamp om pladserne. Bredden skal sikre, at samtlige 60 minutter med Ribe-Esbjerg bliver med både mere intensitet og kvalitet.

Cheftræner Anders Thomsen er manden bag den nye strategi. Han erkender, at holdet har afgivet på topniveau til fordel for den større bredde.

Ikke alt er selvvalgt. Søren Rasmussen har stoppet karrieren, og Miha Zvizej har fået ny hjemmebane i Gråkjær Arena, og det er netop to spillere, som spillede samtlige 60 minutter i kampene i sidste sæson.

Økonomien holder vand. Cirka 7 millioner kroner, og målsætningen er af snigende karakter, når det gælder billetten til slutspillet. Præcis som det var tilfældet i sidste sæson. Da slutspilsdrømmen så var næret, var tilfredsheden hermed åbenbart så stor, at det blev til nul, nul i slutspilspulje 1.

Hierarkiet er fladt, vurderer Thomsen, der samtidig glæder sig over at have ældre mentorer til at dele ud af både den håndboldmæssige og personlige skattekiste.

Jonas Larholm og Marcus Mørk har prøvet det meste, og det burde, skulle, kunne give værdi til unge fremadstormende talenter som Magnus Haubro Jensen og William Aar.

Måske kan både cheftræneren og mentorerne også puste nyt liv i Marcus Dahlin, der er kommet til fra SønderjyskE. Jeg går vist ingen for nær ved at påstå, at svenskeren var gået helt i stå.

Et spændende islæt kunne også blive 27-årige Elvar Ásgeirsson. Nogle vil kunne huske islændingen for flere flotte præstationer ved EM 2022 i Ungarn og Slovakiet.

Cheftræneren ser sit hold som et fysisk fornuftigt hold, der forsvarsmæssigt og gradvist skal flyttes lidt mere frem og dermed bryde nogle af de mange rytmetiltag, de fleste modstandere eksekverer i kampene.

Noget af det sidste, jeg hører fra Anders Thomsen, er om en bæredygtig fremtid, hvor Ribe-Esbjerg gradvist vil flytte sig længere og længere frem i landets bedste række.

Den snigende slutspilskarakter er bestemt i spil.

Denne gang lykkes det ikke.

Ribe-Esbjerg må tage til takke med plads nummer 9.

Foto: Ribe-Esbjerg HH

10.

SønderjyskE

Klavs Bruun har slutspilsparolen klar

Hvis ambitionen om slutspil skal blive til virkelighed, skal koncentrationen være i top hver gang. Det duer ikke at smide point mod bundhold - som vi gjorde i sidste sæson – slår cheftræneren fast.

Vejene dertil har ligget klar længe. Kraft og fart. Derfor har Bruun krævet, at hans spillere har givet den ekstra gas i styrkelokalet. Et krav, der allerede blev sat i værk i januar, men nu efter sæsonoptakten begynder at give synlige resultater.

Overraskende er det ikke, at cheftræneren prioriterer forsvaret som det første. Centreret omkring Morten Bjørnshauge og i samklang med den fra Bundesligaen hjemvendte Jacob Bagersted, der har taget både spille- og ledermæssige kompetencer med til Sønderjylland.

Selv om det centrale forsvar er stærkt, har Bruun haft fokus på, især Bjørnshauges, for mange udvisninger. Fordi analysen indikerer, at en knap så oprejst Bjørnshauge langt lettere kan håndtere de mange konfrontationer, han udsættes for inden for lovens strenge rammer.  

Desuden bliver det helt afgørende, at Rasmus Bech er kommet til fra Mors-Thy, så han kan støtte Kasper Larsen, der skulle afvikle stort set samtlige spilleminutter i sidste sæson.

Det duer ikke med blot én målmand, og alt bliver bare bedre med to kvalitetsmålmand på denne så vigtige post. Ikke mindst i dagligdagen, slår Bruun fast.

Bredden er ikke den største, men når først Andreas Lang, Noah Gaudin, August Wiger og Kristian Stranden lærer at udnytte hinandens finurligheder, får cheftræneren det, han leder efter, nemlig kombinationen af streg- og fløjspil, dueller og så hammeren fra Kristian Stranden.

Det nye opgiverkast har ikke ført til store strategiske overvejelser. Det til trods noterer cheftræneren dog, at hans fløje - især Tobias Møller - har næse for at udnytte de nye muligheder.

Foto: SønderjyskE

11.

Mors-Thy Håndbold

Ekspert i at sige farvel

Niels Hjortlund Agesen Nielsen – for det hedder han – har prøvet det så mange gange før. Dette at sige farvel. Om det så har været i Holstebro, Nykøbing eller som nu på Mors, så har han lært parolen, at efter farvellet hedder det forfra, og så er det bare sådan, håndboldlivet er.

Denne gang måske lidt ekstra. Bjarke, Erik, Sander og Mads sagde farvel. Nogle farveller til sådan lige i omegnen af 75 procent af sidste sæsons afslutninger og assists.

Så giver et begreb som forfra pludselig mening for alvor.

Meget naturligt er topniveauet ikke det samme, men Agesen glæder sig over, at hans hold nu kan spille i højere tempo. Det har altid været en del af cheftrænerens håndboldmæssige strategi, og som de senere år har givet ham flere muligheder.

Spillet går i retning af smartness frem for fysik, og så er det ingen hemmelighed, at det hele koger lidt ekstra på Mors efter meddelelsen om, at Henrik Toft vender tilbage til sin barndomsklub.

De store profilers farvel gør både godt og ondt. Godt, fordi det er gode historier om en klub i udvikling. Ondt, fordi forfra-begrebet hele tiden får nye dimensioner.

Et eksempel mere på udvikling. Kontrakterne rækker nu længere end bare det ene år. Fløjspilleren Lasse Pedersen har lige forlænget sin kontrakt frem til 2025.

Den horisont skal være ledetråden til den kontinuitet, der sikrer Mors-Thy Håndbold på den lange bane. Så Agesen ikke så ofte skal sige farvel, men snarere vi ses.

Forudsætningen for det hurtige spil starter hos den - måske mest aggressive igangsætter i HTH Herreligaen - vilde Rasmus Henriksen.

Mads Thymann og Nicolaj Spanggaard er kommet til fra Lemvig-Thyborøn og er parate til at presse på for igen af få Mors-Thy i slutspillet.

For som de siger på Mors: Vi stikker ikke næsen i sky, for vi står sammen på Mors og Thy.

Sidste sæson tog jeg stort fejl ved at sende Agesen & Co. uden for slutspillet.

Det gentager sig ikke. Mors-Thy kommer ikke i slutspillet.

Jeg kan ikke gå længere end plads 11.

Så må jeg tage skænderiet med ”Bette Balkan” i løbet af sæsonen.

Foto: Mors-Thy Håndbold

12.

Lemvig-Thyborøn Håndbold

Vi skal være i kontrol

Fastslår cheftræner i Lemvig-Thyborøn, Dennis Bo Jensen.

Kontrol i den sammenhæng betyder en god træningskultur, stor bredde – netop nu 17 spillere på kontrakt – at rette op på de problemfelter, der var åbenlyse i sidste sæson, og som kan blive endnu mere åbenlyse fremover, hvor nye regler kræver nye strategier.

Reglen, cheftræneren henviser til, er omkring opgiverkastet, hvor bolden nu kan sættes hurtigere i gang.

Jensen har taget bestik af situationen, og konklusionen har været helt klar: Når vi rekrutterer, skal det være tovejs-spillere, så holdet i højere grad kan kontrollere det returløb, der er så vigtigt.

Der var kontrollen igen. Sidste sæsons to udskiftninger med eksempelvis Hykkerud og Porup er fortid.

Thomas Damgaard skal stadig styre spillet, og så har cheftræneren store planer med Jonathan Würtz, der er på et lejeophold fra Skjern Håndbold.

Han skal blandt andet aflaste efter tabet af Mads Thymann, der spillede mange minutter i sidste sæson. Således også i modsatte side, hvor Nicolaj Spanggaard huserede. To skal dele den tjans. Jon Katballe er kommet til fra Skanderborg Aarhus Håndbold, og en spændende færing, Vilhelm Poulsen, kommer fra islandske Valur, Reykjavik.  

En fandenivoldsk Klavs Bruun Jørgensen-type, som Jensen formulerede det.

Defensivt har cheftræneren også planer om forandring og muligheden for i højere grad at forsøge at kontrollere, hvordan modstanderne griber sagerne an.

Mats Gordon Krog har nogle kompetencer fremme i et 5:1-forsvar, der kunne blive en gevinst på den lange bane.

Bag forsvarsformationerne er en islænding kommet til. Daníel Freyr Andrésson er en god gammeldags sprællemand, der har ambitioner om at komme med på det islandske landshold. Måske som afløser for en anden sprællemand, nemlig Björgvin Pall Gustavsson.   

Lykkes det for vestjyderne, der stadig fastholder det ugentlige træningssamarbejde med storebror fra Holstebro, at finde den kontrol, der er cheftrænerens absolutte fokuspunkt, vil Lemvig-Thyborøn igen-igen lege med blandt de bedste.

Jeg har reserveret plads nummer 12 til Thomas Damgaard & Co.

Foto: Lemvig-Thyborøn

13.

Nordsjælland Håndbold

Unge og alligevel erfarne

Sådan vurderer cheftræner, Simon Dahl, sin trup til sæsonen.

I samme moment får cheftræneren også godtgjort, at han og hans hold lærte utrolig meget af sidste sæsons mange genvordigheder, og han slår fast, at holdet er et bedre sted, end tilfældet var for et år siden.

På trods af, at Dahl har måttet sige au revoir til brormand Jesper, der skal spille i Frankrigs bedste række for US Ivry, og auf Wiedersehen til Andres Magaard, der valgte Hamburg i den tyske Bundesliga.

Sluttelig et helt almindeligt farvel til Kasper Kisum, der drog mod grænselandet og SønderjyskE.

Tilbage til genvordighederne og erfaringsdannelsen. Ni kampe og sølle to point var den magre pointhøst – høst er måske lige i overkanten – der blev Tobias Jørgensen og hans venner til del.

Fra starten af denne sæson kan nordsjællænderne blive presset igen. Stregspilstalentet, Hakan Sahin er blevet skulderopereret, og nytilkomne Kristian Olsen med den dræbende venstrehånd slider fortsat med genoptræningen af det knæ, der har holdt ham ude i flere år.

Cheftræneren er optimist og ser klare fremskridt i genoptræningen af både Sahin og Olsen, og han er ikke i tvivl om sit holds kvaliteter.

- Som sæsonen bliver ældre, bliver vi bedre, og mine spillere bliver ikke forvirrede af modgang - måtte den være stor eller lille.

Flere kontramål står på ønskesedlen. Statistikken fortæller, at Jimmi Andersen og hans forsvar kom ud af sæsonen som det syvendebedste. Det til trods endte Matias Campbell & Co. med at være det hold, der scorede færrest mål på de hurtige opløb. 

Fra slutningen af oktober 2021 til starten af april 2022 hentede Dahl & Co. 19 point og endte samlet på 21 point og en tilforladelig 10.-plads.

Så mange points bliver det ikke til i sæsonen 2022-23. Mindre kan også gøre det, og nordsjællænderne får lige nøjagtig nok til at henvise HC Midtjylland til plads 14.

Nordsjælland Håndbold bliver nummer 13.

Foto: Nordsjælland Håndbold

14.

HC Midtjylland

HC Midtjylland vil høre til

Uden at det skal blive alt for filosofisk, så er det modsatte af ”at høre til” ensomhed, og jeg er vel opmærksom på, at man ikke er ensom i landets næstbedste håndboldrække, men det er tæt på, når nu drømmen er ”at høre til” og være en del af livet blandt de bedste.

HC Midtjyllands cheftræner, Mads Hjortshøj, har gjort sig masser af tanker om, hvordan kagen skal skæres de kommende år, og fokus er rettet direkte mod det faktum, at klub og hold vil gøre alt for at finde sig til rette blandt de bedste.

Derfor er der satset på bredden – 17 seniorer med kontrakter – men nok så vigtigt er der også lavet længevarende aftaler med 6 U19-spillere, så kontinuitet bliver et nøgleord.

Oven i det kunne HC Midtjylland – for godt et år siden – indvie den nye hal i Sportscenter Herning, der ikke blot bød på flotte rammer og mulige 2000 tilskuere, men nok så afgørende gav spillere, ledere og klub et tilhørssted, som cheftræner Mads Hjortshøj er helt sikker på, også bliver en del af den psykologi, der sikrer endnu mere blod, sved og tårer for at leve op til fællesskabets forventninger.

Og ja, der er en hulens masse sportslige kompetencer, der skal falde i hak for, at René Villadsen & Co. finder de ressourcer og det niveau, der sikrer, at holdet består den ultimative test, det er ikke at indtage den plads 14, der betyder nedrykning i den første, monstersvære sæson blandt de bedste.

Forventningerne er store til føromtalte Villadsen, Sebastian Jensen, Jonas Langerhuus med mange flere.

Sporene skræmmer. Det er blot godt fire år siden, at HC Midtjylland blev erklæret konkurs.

Jeg fornemmer, at klubben er et helt andet og sundere sted i dag.

Min fornemmelse siger nedrykning.

HC Midtjylland rykker ned, men jeg forventer snart at kunne byde Mads Hjortshøj og hans fæller velkommen tilbage.

Fordi de ”vil høre til” på den lange bane.

Foto: HC Midtjylland

Den nye ligasæson i HTH Herreligaen begynder onsdag aften, når de forsvarende mestre fra GOG tager imod sidste sæsons bronzevindere Bjerringbro-Silkeborg.

Første tv-kamp fra herreligaen bliver lørdag den 3. september, hvor Aalborg - sandsynligvis med Mikkel Hansen på banen til sin debut - møder Nordsjælland på hjemmebane. Den kamp bliver vist direkte på TV 2 PLAY og på TV 2 fra klokken 15.50.