Håndbold

Mikkel Hansens triumftog

TV 2 SPORT bringer hver mandag en klumme om de seneste begivenheder i håndboldens verden.

10 år, 3 måneder og 1 dag skulle der gå, før fænomenet igen skulle træde op for et dansk hold.

Jeg er sikker på, at selv om vi alle vidste, det ville blive stort, når nu Hansen endelig var tilbage, overgik det de flestes forventninger. I hvert fald mine.

Han er tilbage i den danske liga med ét og kun ét formål, nemlig at vinde den, men i endnu højere grad for at sætte jagten på drømmen om vinde det Champions League-trofæ, han aldrig fik fingrene i i sine 10 år i Paris.

Realistisk? Ja, indenfor de næste tre år. I Aalborg Håndbold har Hansen fundet klubben, der har potentialet. Næste år dukker en vis Niklas Landin op, og det ændrer med ét håndboldens danske verdensbillede.

En opsigtvækkende tendens

Hvad der er nok så bemærkelsesværdigt, så vender en ganske ung – 28 årig – Simon Hald også hjem til Aalborg.

Sådan plejer det ikke at være, at en så ung spiller sætter kursen mod hjemlandet, men plejer er mere død en levende, hvis jeg tillader mig et kig ud i den nære og lidt længere fremtid.

Drømmen om at spille i verdens bedste liga, den tyske Bundesliga, lever stadig, og det skal den også. Se bare, hvor meget Mathias Gidsel har glædet sig til opholdet i Füchse Berlin i selveste den tyske metropol.

I Berlin skal Gidsel lege med både Jacob Holm, Lasse Andersson og ikke at forglemme Hans Lindberg. Magnus Saugstrup udlever sin Bundesliga-drøm i Magdeburg og blev ovenikøbet tysk mester i sit første år.

Lasse Møller, Emil Jakobsen, Johan Hansen, Kevin Møller og Mads Mensah giver den gas lige syd for grænsen, men fakta er også, at Bundesligaen er hård for både krop og sjæl.

Et hårdt liv i Tyskland

Kampenes fysik kan ganges med et par stykker i forhold vor hjemlige liga. Desuden er verdens bedste liga et uland i forhold udvikling af de dommeropgaver, der kun bliver sværere og sværere.

De mange Autobahn-kilometer slider også. Måske endda især på kroppen, da en hård kamp har slidt godt og grundigt på det korpus, der nu skal i gang med at finde de rette stillinger til udflugten hjem, der ofte varer både 5. 8 og 10 timer.

Derfor ser jeg en fremtid, hvor flere vil gøre som Simon Hald. Vende hjem tidligere. Simpelthen for at forlænge karrieren, men selvfølgelig også for at være en del af et projekt, der kan matche de fleste internationalt.

Dertil hører også, at den danske liga har nået et attraktivitets-niveau, hvor alt ikke kun drejer sig om Aalborg Håndbold.

Eksempelvis vender Rasmus Lauge tilbage til Bjerringbro-Silkeborg næste sommer, og de – Hansen, Landin, Hald og Lauge – bliver fremragende ambassadører for at flere – både danske og også andre nationaliteter – ser muligheder i at spille i HTH-ligaen.

Fænomenet Hansen bliver ikke det sidste store navn, der har sagt goddag til den danske liga de kommende år.

Ugens Notabene 1

Legenden Hans Lindberg

Han var det i forvejen, men søndag den 4. september kort før kl. 16 blev det officielt, da klubdirektør, Bob Hanning, hejste trøje nummer 18 til halhimmels i den legendariske Max-Schmeling-Halle med ordene:

”Hans er en lederfigur i Füchse Berlin for såvel ung som gammel, og det er mig en fornøjelse at sende hans trøje – nummer 18 – op under hal taget til evig inspiration for alle”.

Flottere bliver det ikke. Især fordi dåbsattesten siger 41 år, hvilket er helt hysterisk i forhold til, at Lindberg stadig tilhører den absolutte top og må have en plads på det danske landshold til OL i 2024 som sit helt store mål.

Han fejrede legendestatussen med ikke mindre end 12 mål på 13 forsøg mod Frisch Auf Göppingen, og han jagter nu rekorden som den tyske Bundesligas mest scorende spiller. Netop nu har Lindberg scoret 2771, mens Bundesligaens historiske topscorere – Lars Christiansen 2875 og Kyung-shin Yoon 2905 – helt naturligt ikke har mulighed for at forbedre deres meget flotte tal.

Spørger du mig, har både Christiansen og Yoon fået baghjul, når først Hans Lindberg beslutter sig for at mål er mål nok.

Jeg har kun at tilføre:

Respekt, legende Hans Lindberg.

Ugens Notabene 2

#Gamechanger er navnet, der skal skabe øget opmærksomheden på alles ret til at være lige nøjagtig den, vedkommende er.

Uanset seksualitet eller kønsidentitet.

Et fremragende initiativ af Dansk Idræts Forbund, der har sat kendte sportsnavne, som Joakim Mæhle, Sandra Toft, Lisa Gjessing, Pernille Harder, Henrik Møllgaard og mange flere til at sætte ord på fællesskabet og dets mange muligheder.

Hver femte LGBTI+-person føler sig ikke som en del af idrætsfællesskabet, viser en undersøgelse Kulturministeriet har lavet.

Den har udløst støttekroner.

Nu er det op til os alle – enkeltpersoner, klubber, foreninger – at viderebringe budskabet om, at idrætten både favner og omfavner alle.

Mangfoldighed og tolerance skal være blot nogle af idrættens mange varemærker.

Jeg knuselsker initiativet, for det er lige netop det, idrætten kan. Skabe fællesskabet og følelsen af at høre til.

Ved fælles indsats bliver projekt #gamechanger en succes.