Håndbold

Noget af det mest uprofessionelle, jeg har hørt om i dansk håndbold

TV 2 SPORT bringer hver mandag en klumme om de seneste begivenheder i håndboldens verden.

Én møgsag er selvfølgelig én møgsag for meget.

Og den seneste uges fortællinger fra herredelen af Ajax København er alt andet end kønne. En faldefærdig økonomi, truende konkurs og uvidenhed om helt basale elementer i klubbens drift. Elendighederne har stået i kø i 1. divisionsklubben.

Når sådanne sager dukker op, kaster det ofte smuds på alle i branchen. Din ejendomsmægler behøver ikke være elendig, fordi min er. Men jeg mister alligevel tillid til hele ejendomsmægler-branchen, hvis jeg har haft en dårlig oplevelse. Uretfærdigt? Ja, helt vildt. Men sådan er mekanismerne.

Pilen peger i første omgang på manden med ansvaret, den tidligere direktør Daniel Svensson

Dan Philipsen

Derfor skal dansk klubhåndbold tages i forsvar i disse dage. Tingenes tilstand i Ajax Københavns herreafdeling er ikke billedet på måden, der drives klubhåndbold på i Danmark i dag. Faktisk kan det ikke være længere væk fra sandheden. Tillad mig at påstå, at danske eliteklubber lige nu køres bedre end længe – måske ligefrem nogensinde.

I perioden 2010-2014 var dansk klubhåndbold hærget af elendighed. Finanskrisen fra 2008 evnede få af manøvrere sig ud af. Fejl på fejl endte i perioden med syv konkurser, tre tvangsnedrykninger og yderligere ti klubber, der balancerede på konkursens rand og kun blev reddet af spillere, der accepterede massive lønnedgange midt en kontraktperiode.

Uprofessionelt drevne klubber findes selvfølgelig endnu. Det er halvandet år siden, at Vendsyssel Håndbold dumpede i matematik og kørte ud over kløften midt i en sæson.

Jeg er ikke naiv

Men generelt passes der bedre på derude. Der er kommet respekt for store millionunderskud, og trupperne bliver sammensat derefter. Selv i Viborg HK, der på mærkværdig vis har fremvist millionunderskud på stribe og alligevel hentet dyre spillere. Nu er de største navne rejst, og VHK har omsider handlet på en lavere hylde.

Stop så det romantiske pladder om, at dansk håndbold har brug for et stærkt hold i København

Dan Philipsen

Jeg siger ikke, at alt er rosenrødt og gennemsyret af professionalisme og omtanke i hver eneste klub. Så naiv er jeg trods alt ikke. Men Ajax-tilstande findes der ingen steder.

Det er også grelt, hvad der tilsyneladende er sket i Ajax. Eller ikke sket. Den første regning, der bare SKAL betales i en håndboldklub, er spillernes forsikring. Det er den helt essentielle aftale i et professionelt forhold mellem spiller og klub, at spillerne er sikret økonomisk i tilfælde af skader.

Noget af det mest uprofessionelle, jeg har hørt om i dansk håndbold

I Ajax er det bare ikke sket. Og ingen i klubben aner, om spillerne har dyrket uforsikret elitesport i et, tre, fem eller flere år. Bestyrelsen, ejerne eller de tidligere direktører. Ingen ved det. Det er noget af det mest uprofessionelle, jeg har hørt om i dansk håndbold.

Pilen peger i første omgang på manden med ansvaret, den tidligere direktør Daniel Svensson. Beløbet, der ikke er betalt, anslås til maksimalt at være 50.000 kroner om året. Om end Ajax fremdeles og nærmest altid har været en ludfattig klub, så er det ikke noget stort beløb.

Ond vilje kan der umuligt være tale om. Men derfra kan der ikke findes nogen undskyldning for ikke at have styr på tingene, hvilket Daniel Svensson da heller ikke har forsøgt. Han har lagt sig ned og taget sine tæsk. Klubbens bestyrelse og ejere har overtaget driften, og de ved endnu mindre om tingenes tilstand i deres egen klub.

Stop det romantiske pladder

Den 20. september kender vi Ajax’ skæbne. Konkurs eller ej. Jeg kommer ikke til at føle stor smerte på håndboldens vegne, hvis redningen ikke lykkedes. For spillerne og de få ansatte i Ajax, håber jeg det selvsagt. Men klubben har bare aldrig evnet at tjene penge. Rammerne på Vesterbro er uændret elendige.

Kvindehåndbolden er blevet dommernes træningslejr

Dan Philipsen

Og stop så det romantiske pladder om, at dansk håndbold har brug for et stærkt hold i København.

Hovedstaden gider det ikke og de ganske få, der gider, kan ikke. Velsagtens netop bevist i Ajax.

UGENS NOTABENE

Nogle af verdens bedste håndboldspillere brugte søndag eftermiddag på at vise omverden, hvordan kvindehåndbold skal spilles. Team Esbjerg og Györ indledte Champions League-sæsonen med værdighed i en vidunderlig håndboldkamp.

Værdighed. Det ord er man ikke særlig gode venner med i det Europæiske Håndbold Forbund, når det kommer til kvindehåndbold. For mens Nora Mørk, Henny Reistad, Mette Tranborg, Estelle Nze Menko og Ana Gros jonglerede med al deres klasse, så havde EHF-kontoret sat et cypriotisk dommerpar til at ledsage verdensklassen.

Lad det være slået fast, at de ikke var særlig gode. Men sådan er håndboldlivet på øverste hylde i 2022: Kvindehåndbolden er blevet dommernes træningslejr. Og nej, det er heller ikke denne gang verdens bedste dommere, der er sat til at dømme næste kvindeslutrunde til november.