Håndbold

Håndbolden er historieløs - vi er nødt til at gøre noget

TV 2 SPORT bringer hver mandag en klumme om de seneste begivenheder i håndboldens verden.

Når jeg kommer rundt i landet og besøger de danske håndboldhaller, er der meget få steder, der fortæller om legenderne og mesterskaberne fra fortiden.

I stedet er medaljer, mesterskabspokaler og billeder gemt langt væk i kældre eller på små kontorer.

Men historien hører ikke hjemme på små, støvede kontorer. Den skal vises frem og hyldes, så nye generationer har nogen at se op til og kan se, hvad de er en del af!

Millioner af bøger om fodbold og cykling

Hvis I spørger mig, er vi i håndbold-Danmark ikke gode nok til at hylde gamle legender eller fortælle vores historier.

I andre idrætsgrene bliver fortidens stjerner respekteret og hyldet på en helt anden måde end i håndbold-Danmark. I cykling og fodbold glemmer man aldrig store præstationer. De bliver udødeliggjort af bøger og artikler på samlebånd.

Skyldes det Janteloven? Eller er vi ikke stolte af fortiden? Dansk håndbold har al mulig grund til at være stolt af fortiden. Stolt af store præstationer og store personligheder.

Trøjenummeret er helligt

På FC Barcelonas hjemmebane, Palau Blaugrana, mærker man storhed og historiens vingesus, når man kigger op de trøjer, der hænger i loftet med navne som Masip, Urdangarin og Barrufet. Deres trøjenumre bliver aldrig brugt igen - de er 'hellige'. Og på den måde bliver de store navne ophøjet og husket mange år efter.

Hvorfor gør vi ikke dette i Danmark? Jeg er med på, at de danske klubber ikke har samme historie som FC Barcelona, men alle klubber har eller har haft spillere, som de burde være stolte af.

Ved den yngre generation på Frederiksberg, at FIF har vundet 15 danske mesterskaber for kvinder? Løber børnene rundt i Kolding og ved, at deres klub er den mest vindende på herresiden med 14 titler? Jeg tror det ikke.

I glas og ramme

Hvordan opnår vi, at alle små drenge og piger kender navnene på håndboldspillere lige så godt, som de kender navnene på Ronaldo, Messi med flere?

Vil de kommende generationer huske Mikkel Hansen og Anja Andersen? Også om ti år? Jeg tror, at vi er nødt til at tage et fælles ansvar, hvis ikke håndbolden skal forblive historieløs.

  • Vi eksperter skal hylde og ophøje håndbolden
  • Klubberne skal støve medaljer og mesterskaber af og trække dem frem i front
  • Vi skal skrive bøger om Anja, Mikkel og Gidsel - mange bøger
  • De bedste spilleres harpiksklædte trøjer skal i glas og ramme ude i klubberne - og trænere og frivillige skal fortælle historierne videre

De unge spillere har brug for nogen at se op til. Forbilleder, der har trådt deres barnesko i de lokale klubber og været med til at skabe resultater.

Ugens notabene

Det danske kvindelandshold mødes mandag for at indlede landskampssæsonen og forberedelserne frem mod EM i november. Et dansk landshold, som er uden det store defensive omdrejningspunkt, den skulderskadede Line Haugsted.

Jeg tror desværre, at hun ikke når at blive klar til EM, og derfor skal denne samling og de tre landskampe i Golden League mod Holland, Schweiz og Norge bruges til at spille en ny konstellation i midterforsvaret sammen.

I mine øjne vil det bedste forsvar være med to stregspillere i midterforsvaret. Kathrine Heindahl og de to Iversen-søstre, Rikke og Sarah, skal på skift danne en stærk midterakse. Det vil gå ud over kontrafasen, men jeg er overbevist om, at det danske hold er i stand til at lave rigeligt med mål med det gode angrebsspil, det har præsteret det sidste års tid.

Hvis der bliver brug for en skarpere kontrafase, kan Kristina Jørgensen overtage Haugsteds rolle i forsvaret og fastholde strukturen i den danske kontra med et voldsomt tryk i andenbølgen.

Jeg glæder mig til igen at se det danske kvindelandshold i aktion.

Og jeg ser frem til, at jeg om 20 år skal fortælle alle, der gider høre på mig, om dengang, Mie Højlund, Sandra Toft og andre store spillere imponerede på halgulvet.