Håndbold

Dansk opvisning i tysk topbrag

Mads Mensah scorede det afgørende mål, da Flensburg-Handewitt slog Magdeburg i Bundesligaen.

Takket være flere af klubbens danskere hænger Flensburg-Handewitt på i toppen af den tyske Bundesliga.

Lørdag scorede Mads Mensah Larsen det afgørende mål i sidste sekund, da Flensburg slog Magdeburg 35-34.

Ifølge Flensburg-Handewitts hjemmeside var Mensah enestående i anden halvleg, mens Kevin Møller fejrede sin kontraktforlængelse til 2027 med en fin kamp i målet.

Kampens topscorer blev Emil Jakobsen med 12 scoringer på 12 forsøg, og i alt stod danskerne for 48 procent af de 69 scoringer.

Danske scoringer

  • Mads Mensah, Flensburg: 8
  • Johan Hansen, Flensburg: 4
  • Emil Jakobsen, Flensburg: 12 (4 på straffe)
  • Magnus Saugstrup, Magdeburg: 2
  • Michael Damgaard, Magdeburg: 7

Simon Hald og Lasse Møller var også på banen for Flensburg, mens Mike Jensen fik lidt over 20 minutter i målet for Magdeburg.

Flensburg-Handewitts sejr var ved at komme i fare i anden halvleg, da Michael Damgaard foldede sig ud for gæsterne.

Efter et frikast kort før afslutningen sikrede Mensah dog sejren, der bringer Flensburg op på ni point. Det betyder, at der nu er danske landsholdsspillere i alle de fem topklubber i Bundesligaen.

  1. Rhein-Neckar Löwen 12 point (6 kampe)
  2. Kiel 10 point (5 kampe)
  3. Magdeburg 10 point (6 kampe)
  4. Füchse Berlin 9 point (5 kampe)
  5. Flensburg-Handewitt 9 point (6 kampe)