- Han indstillede det danske landshold perfekt
TV 2 SPORTs håndboldekspert Peter Bruun Jørgensen giver karakterer til de danske spillere og landstræner Jesper Jensen efter nederlaget til Norge.
Det var dejligt at se et dansk landshold tilbage med den power, vi så i specielt første halvleg. Her synes jeg, at vi så en god dansk defensiv og en fed attitude. Det var virkelig godt i kampens indledning.
Men Norge vågnede stille og roligt, og specielt et par minutter lige efter pausen blev afgørende.
Selvom det ikke blev en dansk sejr, var det alligevel en opløftende indsats af Jesper Jensens tropper, der måtte se sig besejret med 27-29.
Det er også værd at tage med, at vi fik set prøver på det danske syv mod seks-spil, og det var virkelig farligt og effektivt.
Herunder kan du se mine karakterer til de danske spillere og landstræner Jesper Jensen efter nederlaget til Norge.