Skæbne, dumme svin, hvorfor tager du de samme hver gang?
TV 2 SPORT bringer hver mandag en klumme om de seneste begivenheder i håndboldens verden.
De store uheld rammer altid de samme håndboldspillere.
Det tager fire år at blive journalist. Det tager vist omkring ti år at blive læge.
Jeg skal således ikke rode mig ud i en bekræftelse på den indledende påstand.
At de samme spillere går fra skade til skade, er måske bare en følelsesmæssig antagelse. Midt i afmagten og frustrationen på en skadet spillers vegne.
Som i sidste uge, da landsholdsspillerne Anders Zachariassen og Mia Rej med få dages mellemrum blev kylet ned i kulkælderens bund med nye, store skader.
Selv om vi her taler om de ypperste repræsentanter i elitehåndbold, og selv om skader i et fysisk spil som håndbold er erhvervsrisikoen, så må det smerte selv den største kyniker, når Mia Rej – som i torsdags – sank sammen med endnu en knæskade. Nu handler det for hende igen om narkose og genoptræning – ikke guldjagt og fællesskab til EM i næste måned. Altså fuldstændig samme skifte fra himmel til helvede, da Rej for et år siden led samme skæbne kort inde i VM.
Møller har lagt øre til det – nu er det Rejs tur
”Hun var bare ikke bygget til elitehåndbold.”
Det er den værste sætning, man kan sige til den tidligere landsholdsspiller Lærke Møller. Hun var på vej mod at indskrive sig som en af landets bedste håndboldspillere, da lavinen af skader begyndte og endte med at ødelægge hendes karriere.
Nu skal Mia Rej formentlig høre på den samme ammestuesnak. At hendes fysik ikke magter spillets krav – og slet ikke matcher hendes spillestil som fintestærk gennembrudsspiller. Samme håndbold-DNA havde Lærke Møller i øvrigt, så måske er der noget om snakken. Jeg mangler bare, at en læge fortæller mig det.
Gider du ikke snart slippe dit jerngreb, dit dumme svin?
Vil samme hvide kittel erklære, at hærdebrede og enormt veltrænede Anders Zachariassen ikke er bygget til at være stregspiller? Han rev sit korsbånd over i sidste uge – for anden gang. Også han stod foran en håndboldslutrunde for Danmark.
Og så er der Nikolaj Enderleit. Skæbne, dit dumme svin, gider du ikke snart slippe dit jerngreb om denne unge mand?
Hovedskade (469 dages pause – 469!), brækket fod, slem hofteskade, sportsbrok og for tre uger siden en knæskade. Det er fem års håndbold-journal for et af de største talenter i dansk håndbold.
Det seje ved Rej, Zachariassen og Enderleit er, at de alle kommer tilbage. Det er en større præstation end at vinde et mesterskab. Vejen tilbage er ensom, smertefuld og lang. Vi parkerer dem og glemmer dem, og pludselig står de igen i en hal. De færreste interesserer sig for, hvad de har været igennem.
Det vil jeg prøve at huske næste gang, at Rej danser igennem et forsvar, Zachariassen vrider sig fri til scoring og Enderleit kløver bolden ind i hjørnet.
UGENS NOTABENE
GOG og Aalborg i Champions League i sidste uge. Wauw, nogle præstationer. GOG, der spillede helt lige op med stjerneparaden fra Veszprem og uheldigt endte med at tabe. Aalborg, der tørrede gulv med ungarske Szeged på en af håndboldens sværeste udebaner.
Det var det ultimative bevis på, at ikke bare Aalborg, men også GOG har spillet sig op blandt de bedste. GOG er ikke bare med i Champions League. De spiller en rolle, og de spiller den fremragende.
At fynboerne magter det i år 0 efter tabet af Mathias Gidsel, handler om en fantastisk kultur. Og en blændende træner i Nicolej Krickau. Han træner på en af spillets største adresser indenfor få år. Altså ligesom kollega Stefan Madsen gør i Aalborg. Han er bare allerede på en af de største adresser, Willy Brandts Vej 31, 9220 Aalborg Øst.
Det er noget af det bedste ved, at to herrehold er stemplet ind blandt de bedste i Champions League: At manden på broen i begge klubber er dansk, rundet af den danske trænerkultur og desuden bløder foreningskulturen her til lands.